Chloe - 1D Fanfiction.

Som en 17-årig pige, er det ikke altid let at holde humøret oppe hver dag. Chloe Marzení er søster til Zoe Marzení. Zoe lever det søde liv - Alle elsker hende, hun har en dejlig sang karriere og hun er kærester med selve Harry Styles fra One Direction. Chloe derimod har det præcist modsat - Der er ikke rigtig nogen der kan lide hvad hun laver, folk udnytter hende for at komme tættere på Zoe og deres forældre har tydeligvis en favorit. Men hvad sker der, når Harry skal møde Chloe for første gang, og finder ud af hvordan Zoe i virkeligheden er?

LYT TIL SANGEN CHLOE - EMBLEM3 OG FORSTÅ TEKSTEN. DET ER DER JEG HAR MIN INSPIRATION. :) xx

3Likes
7Kommentarer
334Visninger
AA

1. Intro - Just another day.

 

 

En tilfældig lyd kom ud af min mund da jeg fik sat mig op i sengen. Endnu en kedelig skoledag hvor jeg skulle tortureres af min omverden. Udover at min perfekte søster fik sin nye kæreste på besøg.. Hvad var det han hed? Harry? Endnu en ung fyr der ikke kender Zoe endnu. Alle sammen idioter. Hele bundtet. Jeg får taget mit tøj på, imens jeg tænker over mit skema. Engelsk, Matematik, Samfundsfag, idræt idræt - Suk. Det er den eneste dag hvor jeg ikke har 8 timers undervisning. Det er længe, ja, men det er Chandler skolen. "Chloooooeee!,"  råber en stemme jeg kender alt for godt. En desperat, sukkersød, kvalmende stemme, der tilhører min søster. Jeg vender mig om og kigger mod min seng, og bider mig i læben. Det virker så meget mere fristende at smide mig derned under den varme dyne.

 

 

Når jeg tænker over det, så hader jeg virkelig min skoleuniform. Lige fra den grimme grå nederdel, til den grimme strik trøje der skal udover en anden trøje. Det er hvad jeg er nødt til at iføre mig fem dage om ugen. FEM dage. Og jeg må indrømme, at jeg klær' den. Som den eneste selvfølgelig, ha, selvtilliden fejler nemlig intet her. Jeg må nok introducere mig selv. Goddag, jeg hedder Chloe Marzení, jeg er 17 år gammel, og min søster er den hæslige og alt-for-perfekte Zoe Marzení. Ja, hende jeg skal leve med hver dag. Med et suk kørte jeg en hånd igennem mit lange lyserøde hår, da jeg træder indenfor i kantinen. Det var ikke bare en kantine, men et sted hvor man skulle socialisere. Det var ikke just mit bedste fag, og jeg hadede virkelig frokost tid. Snobbede piger, sportsidioter og nørder der allesammen skal snakke med deres venner. Nu tænker i sikkert, hvad med mig? Ja, jeg har da min egen lille gruppe, ikke noget specielt men jeg holder da af dem. Specielt min bedste ven, Tyler. Tyler var for det første helt udgjort bøsse, men jeg tænker tit over om det mon er derfor jeg holder sådan af ham? Det er det sikkert, for jeg elsker virkelig at kunne shoppe med ham, snakke med ham om tøj og what not. Jeg kan ringe til ham klokken 3 om natten, og han vil tage telefonen uden tøven. Han er en trofast ven. Jeg går på Upper East Side's fineste kendisskole - Chandler Skole Institut for børn med specielle tilværelser. Som sagt er de specielle tilværelser at vi allesammen er børn af kendte mennesker. Min mor ejer sit eget tøjmærke, som de sælger hvor de kan komme til det. Meget dyrt, men god kvalitet. Det er kaldt Zoelicious. Jep, hun har opkaldt den efter én datter. Jeg har vist glemt at sige at mine forældre også har en favorit? Og du kan vel nok gætte dig frem til hvem det er. Tilbage til virkeligheden. Jeg gik Tyler i møde ved vores bord. Altså, vi ejede det ikke, men vi sad der altid og der kom ikke andre. Medmindre de var nye, hvis de satte sig der ville de hurtigt komme væk. Altså, vi er en flok weirdos. Den eneste grund til at jeg er populær er min søster. Men hun går her ikke, hun får privatundervisning. Spørg mig ikke hvorfor jeg skal det her, når min søster kan blive hjemme. "Hey," mumler jeg da Tyler beslutter sig for at give mig et kram. Jeg er ikke i specielt godt humør i dag, men hvornår er jeg nogensinde det? Tyler kender mig. "Hey girl, hvad sker der for humøret?" Med et suk, fik han vist svar nok og vi satte os ned for at få noget frokost.

 

Så fik i første kapitel af Chloe! Hvad synes i om det? Og kan i lide den indtil videre? For meget tekst, for lidt? Jeg ved godt dette kapitel er lidt kort, men jeg er på ferie og jeg tager hjem lige lidt om et par dage. Der er tidsforskellen jeg skal vende mig om til igen, men jeg skal nok prøve at skrive et kapitel snart, forhåbentligt. Tidsforskel at vende sig til efter ferie, lektier og socialtid, det tager alt sammen sin tid! Skriv en kommentar! Tusind tak! xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...