I Am Here With You - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Folk mærker godt forandringen hos Niall. Han gemmer på en hemmelighed, de ikke må vide noget om, men hvor længe kan han holde det hemmeligt?

Niall Horan som er medlem af One Direction, modtager et brev fra hans gamle kæreste. Hende har han kendt helt fra X Factor tiden. Hun beder ham om en tjeneste han langt fra vil acceptere, men han har intet valg. Han finder ud af at hun beder ham om at tage sig af hans datter, hvilket kommer som et stort chok for ham. Hans datter han endnu aldrig har set, vil stå i vejen for alt, men det han bekymre sig om er at han ikke tror at han kan passe hende.

143Likes
99Kommentarer
11345Visninger
AA

9. Kapitel 8

Thea's arme var omkring mine ben, mens hun græd. Jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle reagere, men kort tid efter kom de andre drenge. ''Niall hvad sker der?'' Kom det fra Liam, men det svar fik han allerrede svar på, da han fik øje på mig og Thea. Louis smilede skævt, men så sig tilbage. ''Hvad mon folk tænker nu...'' Jeg tænkte min om. ''I må hjælpe mig. Jeg skal tag mig af Thea, så vi må finde en grund til at jeg ikke kan deltage.'' Jeg så håbefuldt på drengene. Harry var allerrede i gang. Han så undrende på mig. ''Niall hvorfor siger du ikke bare at du skal passe hende?'' Jeg sukkede irriteret. ''Nårh ja. Lad os bare sige at jeg skal passe min datter og ikke kan deltage!'' Louis så overasket på mig. ''Din datter?!'' Det var en joke... Det kan simpelthen ikke passe at Louis... ''Sig mig har du slet ikke fulgt med din nød?!'' Louis lo hvilket bare irriteret mig endnu mere. ''Jo. Okay,'' kom det fra Liam. ''Niall vi finder på noget så smut bare.'' Jeg sendte Liam et skævt smil, mens jeg lod en hånd køre blidt igennem Theas hår. Jeg bukkede mig ned. ''Nå Thea. Det er ikke det bedste tidspunk, men var der noget med en Zoo?'' Thea gned sig i det ene øje, men nikkede svagt på hovedet. Jeg skævede lidt til hende. ''Ikke? Men hvad vil du så?'' Hun svarede ikke, men gjorde tegn på at jeg skulle tag hende op. Hjem var et godt fremskridt, men først måtte jeg komme ud af bygningen uden at blive set.

 

ღღღ

 

 

Jeg stoppede bilen udenfor mit hus. Thea var faldet i søvn på vejen så det var nok en idé at bære hende ind i huset. Jeg havde den sovende Thea i mine arme, mens jeg var på vej imod hoveddøren. Jeg gik imod stuen, hvor jeg lagde Thea på den mindste sofa. Jeg tændte for fjernsynet, og zappede hen til mtv. På stuebordet lå der en bunke af breve og hvis jeg tog helt fejl, så var det fanbreve. Jeg havde alligevel intet at lave, så jeg kunne ligeså godt beskæftige mig med at læse min del af brevene. Jeg fandt et fanbrev fra Emely hvor der stod:

 

Nialler!

Jeg glæder mig helt vildt til at se dig til jeres koncert, næste år!

Ser du en blond pige med langt hår og brune øjne, så er det mig!

Jeg elsker dig! <3 :D

 

Ja. Det er som en tro kopi af 200 af de andre fanbreve jeg har læst. Og til den tid, så må jeg vel lede efter en langhåret blind pige, med brune øjne. Det bliver sikkert heller ikke svært at finde en pige med langt blond hår og brune øjne. Det der bliver en udfordring er at finde den rigtige Emely. 

 

Igen rodede jeg i bunken med breve, for at finde et andet brev, måske mere unikt end det andet. Jeg fandt også et interessant brev. Aldrig havde jeg prøvet at få et sort brev før. Jeg studerede det i de få k10 sekunder, inden jeg åbnede det. Jeg foldede papiret ud og gav mig til at læse:

 

Vi ved at du har pigen. Du må se at passe lidt på.

Vi ved hvor du befinder dig, så du bør være

opmærksom. Berømte Niall Horan, far til pigen

vi ønsker at rydde i vejen. Når vi nu alligevel er i gang,

kan vi lige så godt udrydde dig også. Og du kan godt 

alt om at hente hjælp, for gør du det er det ude mig dig.

Du kan ikke gemme dig.

 

Jeg læste brevet igennem et par gange. Jeg kunne mærke kuldegysningen overtage min arm og pludselig følte jeg at nogle kiggede på mig. Jeg så mig omkring i stuen, men selvom jeg vidste at ingen var her, gjorde jeg det.  Det uhyggelige var at nederst på brevet var et fingeraftryk, aftrykket af blod.

Det gav et sæt i mig, da Thea pludselig rørte mit ben. Det så ud som om at hun fik ligeså stort et chok som mig selv. ''Undskyld Thea. Det var ikke min mening at skræmme dig...'' Jeg havde ikke lyst til at blive i huset længere. Jeg så på Thea i et kort smil. ''Lad os køre en tur.'' Thea var allerrede på vej ud i gangen, for at tag sine sko på. Efter brevet, vil jeg ikke lade Thea ud af syne. Ingen for lov til ar røre hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...