I Am Here With You - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Folk mærker godt forandringen hos Niall. Han gemmer på en hemmelighed, de ikke må vide noget om, men hvor længe kan han holde det hemmeligt?

Niall Horan som er medlem af One Direction, modtager et brev fra hans gamle kæreste. Hende har han kendt helt fra X Factor tiden. Hun beder ham om en tjeneste han langt fra vil acceptere, men han har intet valg. Han finder ud af at hun beder ham om at tage sig af hans datter, hvilket kommer som et stort chok for ham. Hans datter han endnu aldrig har set, vil stå i vejen for alt, men det han bekymre sig om er at han ikke tror at han kan passe hende.

143Likes
98Kommentarer
11397Visninger
AA

6. Kapitel 5

Mørket var faldet på og kunne lygtepælene var der til at lyse det meste af de hele op. Jeg havde bidt mig i læben, jeg ved ikke hvor lang tid. Nu gælde det bare om at finde Thea! Jeg ledte i hærheden af Moniques hus, da der ville være større chance for at hun var i nærheden. Men uden held, kunne jeg ikke finde hende? Der var gået snart to timer, uden håb, men jeg gav stadig ikke op. Flere gange havde jeg lyst til at ringe om hjælp til Louis, Liam eller de andre, men Liam ville blive rasende og de andre drenge ville ikke forstå.

Jeg stoppede bilen uden for parken. Måske befandt hun sig her i nærheden? ''Thea!'' Råbte jeg, mens jeg løb ligeud. Der var ingen svar, så jeg prøvede igen. ''Thea!!'' Pludselig hørte jeg et skrig, jeg reagerede forskrækket på! Jeg vendte mig hurtigt op, men til min skuffelse, var det en en pige der løb imod mig. ''OMG! NIALL HORAN!! DET ER DIG!'' Jeg sukket irriteret. ''Jeg har altså virkelig ikke tid nu, så vil du ikke godt være sød at gå?'' Hun så skuffet på mig, men lidt efter kom en dreng imod hende. Han kiggede skævt og koldt på mig, men jeg smilede kort, mens jeg nikkede. ''Jeg går nu,'' sagde jeg ligeud og vendte ryggen til parret. Jeg kunne høre pigen hviske i baggrunden, men jeg gjorde ikke det helt store ud af det.

''Thea!'' Råbte jeg igen, men jeg var først nu ved at indse, at det ikke gjorde noget at råbe. Hun svarede ikke og jeg var begyndt at tro at hun var meget langt væk. Men jeg måtte bare kalde på hende en sidste gang, inden jeg forlod parken. Kun en enkelt gang, hvor jeg virkelig vil prøve at råbe med mine lungers kræft.

''THEA!!! ... Undskyld... Jeg sk...'' Pludselig hørte jeg gråd. Jeg sukkede kort, da det lød som Thea, men jeg troede ikke rigtig på det de første få sekunder. End til jeg igen kunne høre gråden og først der gik det op for mig at det var Thea der græd. ''Thea!'' Råbte jeg igen og løb i den retning hvor gråden kom fra. Plz. Bare græd lidt endnu, så jeg kan finde mig frem til dig. Og lidt længere henne, kunne jeg skimte svage skikkelser, hvor en lille skikkelse også var til at se. Mit hoved var helt tomt og jeg kunne ikke tænke klart. Mit blik var kun på den lille pige, jeg vidste var Thea! Der var seks store skikkelser omkring hende. En af dem holdte hendes hånd, men trak hende mere af sted, end han gik med hende.

Pludselig løb jeg alt hvad jeg kunne, imod gruppen af drenge og drengen der havde grebet om Thea håndled, var ham jeg sigtede efter. Og da jeg var kommet tæt nok på lod jeg mig slå så hårdt ind i ham jeg kunne. ''Lad hende være!'' Vrissede jeg og rejste mig fra drengen der ømmede sig efter faldet. De andre drenge bakkede lidt ud, undtagen en. Han gik imod mig og jo tættere han kom, jo tydeligere kunne jeg se hans ansigt. Han var ældre end jeg havde gættet på. Han var ikke ret meget højere end mig, men han måtte være der omkring 27 til 30 år, mente jeg nok.

Jeg panikkede mere og mere, for jo tættere på han kom på mig. Jeg så hans knyttede næve, han sikkert snart vil slå imod mig. Jeg havde aldrig rigtig være oppe at slås imod andre og havde heller ikke modet til det. Men at lade ham slå på mig, kunne jeg heller ikke lade ske.

Jeg prøvede at lave en fodbold tackling på ham, men før jeg nåede at gøre noget, slog han mig i ansigtet. Jeg tog mig hurtigt til ansigtet, men igen attackede han mig ved at sparke mig i siden. Jeg efterlod et lille piv fra mig, men nu havde jeg chancen. Han var få meget fra mig og jeg kunne lige sparke hans ene ben, fra jorden af. Jeg gjorde det så hårdt jeg kunne og i det jeg gjorde det, falde han om og ligesom mig, lå han på jorden. Jeg var hurtigt oppe på benene og kastede et blik på de andre drenge. De kiggede bare på os, men drengen jeg havde donket ind i, lå stadig på jorden, men med et hul i hovedet. Han blødte heldigvis ikke specielt voldsomt, men det gjorde ondt på ham, kunne jeg tydeligt se.

Jeg så på Thea, der så bange på mig, men hurtigt greb jeg min favn om hende og løftede hende op til mig. ''Vi må af sted!'' Hviskede jeg og løb langt væk fra drenge gruppen. Længere henne kunne jeg se min bil og det varede ikke længe før vi var inde i den.

Jeg kunne mærke Thea's blik på mig, da vi var kørt væk fra parken. Jeg lod mit blik strejfe hendes, med et svagt smil på læben. ''Er du meget sur?'' Spurgte jeg kort og Theas reaktion var ikke som forventet. Hun så væk fra mig og ind i den tomme bildør. ''Undskyld Thea... Det vil aldrig ske igen.'' Hun gjorde stadig intet, men jeg lod det ligge.

Klokken var lidt i 9 om aftenen og jeg stoppede bilen udenfor en butik. ''Vil du med?'' Spurgte jeg. Hun så ikke på mig, mens hun rystede på hovedet. Jeg smilede kort og fik fisket min iPhone op af lommen. ''Spil lidt på min mobil, mens jeg er væk, ik'?'' Jef forventede ikke nogen reaktion fra hende, så jeg lagde bare min iPhone ved siden af hende.

 

Da jeg var kommet tilbage lagde jeg en pose i bagagerummet og satte mig op foran. Jeg smilede skævt, da jeg så at hun var gået ind i Angry birds, men da jeg sikkert var kommet ud af butikken, havde hun nok hurtigt lagt den fra sig. Resten af turen hjem, var ligeså stille, som da vi satte os ind i bilen.

 

ღღღ

 

Vi var lige kommet hjem og det første Thea gjorde, var at gå ind på mit værelse, med en lukket dør efter sig. Jeg lagde plastikposen fra mig, men ved siden af stod en forvirret Harry der kiggede på Thea, eller den hvide dør og så på mig. ''To spørgsmål. Hvem der pigen og hvorfor bløder din pande?'' Jeg rynkede på brynene og lod min finger strejfe min pande. Og rigtigt nok. Der var blod på min finger. ''Åh, jeg var oppe at slås med et par fyre for at redde min datter.'' Mumlede jeg og gik ind i badeværelset, men en Harry i hælende på mig. ''Er det så nu at jeg skal tag det lige så roligt som du tager det lige nu?'' Jeg tog noget toilet papir og gjorde det vådt, så jeg kunne dyppe det på min pande. ''You kidding me... Du mener seriøst ikke at du har en datter du har holdt skjult i jeg ved ikke hvor lang tid?'' Jeg smilede kort. ''4 år,'' svarede jeg tilbage og fokuserede på mit sår. ''Vil det så sige at hun skal bo her?'' Jeg nikkede,men gjorde ikke så meget ud af det. ''Eh, jeg tror bare jeg går ind i stuen igen,'' mumlede Harry tvivlsomt og kastede et sidste blik på mig. Måske fordi han ventede på at jeg sagde 'snydt!' eller 'der fik jeg dig!' Det gjorde jeg så ikke.

Da jeg var færdig med at rense såret gik jeg han til plastikposen og tog den ting ud jeg havde købt. Jeg gemte den bag min ryg og gik imod min dør. Forsigtigt bankede jeg på døren og åbnede den. Der var halvmørkt inde i værelset og Thea havde gemt sig under dynen.

Jeg tændte for lyset og satte mig på sengens kant. Thea stak hovedet ud af dynen og så surt på mig. ''Thea, jeg har noget til dig,'' sagde jeg lavt. Hun så undrende på mig, men stadig prøvede hun at holde på sin sure maske. ''Jeg er ked af at du skulle udsættes for dette... Det var slet ikke meningen og jeg har været rigtig tarvelig overfor dig. At passe på sin datter for første gang, kommer altså som noget nyt for mig, hvis du forstår...'' Thea kiggede undrende på mig. Jeg lod tin gen bag min ryg komme til syne. I min hånd, havde jeg en lyseblå lille bamse med en hvid sløjfe om halsen. Theas blik lyste op og hun var hurtig til at gribe om bamsen og omfavne den. Jeg smilede skævt og rejste mig fra sengen. Thea så op på mig i et lille smil. ''Vil du med ind?'' Hun rystede på hovedet, mens hun klamrede sig ind til bamsen. ''Jeg må vidst også se at få tid på sengetiderne,'' mumlede jeg og opdagede at klokken var 21:17.

Jeg gik ud af værelset, og satte døren på klem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...