A Lie From The Heart- One direction (PFYH 2)

*Det her er 2'eren til Play from your Heart, vi anbefaler du læser den først*
En masse er sket siden sidst vi hørte til Alice, ja sådan set også siden Harry hørte til hende. Og ting ingen kunne drømme om var sket, er sket.

53Likes
86Kommentarer
4763Visninger
AA

7. Harry Styles- You ruined my life!

”et hospital?” spurgte Liam undrende Paul der sad foran i bilen. Paul nikkede, ”okay” sagde Louis. Vi skulle i dag ud og se på et hospital her i New York. Det var vidst et børnehospital og jeg glædede mig ærligtalt ikke. Jeg elskede at nogle af børnene blev glade, men at se hvor syge de var gjorde ondt i maven. Jeg fik det altid dårligt og lå og græd mig selv i søvn hver gang vi havde været ude ved et, prøv at tænk hvis det var ens egen pige eller dreng der var syg. ”vi er her nu” sagde Liam og puffede til mig, da jeg sad ved døren. Jeg åbnede med et smil da der som jeg havde regnet med stod en masse paparazzier udenfor bilen. Paul og de andre holdt dem væk fra os, heldigvis. Lugten af sygehus brændte som altid i næsen. Vi hilste på overlægen og allerede da jeg slap hans hånd havde jeg glemt hans navn. Jeg kunne ikke rigtigt følge med i hvad han sagde. Louis gav mig en albue i siden da vi begyndte at gå hen mod en elevator. ”vi skal se et par børn og optræde for dem senere” hviskede han, jeg nikkede en smule og smilede taknemligt.

**

Vi havde mødt et par børn og det var virkelig hårdt, jeg havde også været så tæt på at græde flere gange. Liam sendte mig et smil, han vidste godt hvordan jeg havde det med det her. Overlægen havde givet os nummeret på den sidste stue, Liam bankede på døren og åbnede den let. Der stod en sygeplejerske og der sad en lille bleg pige i sengen. Hun åbnede øjnene og så på os, hun holdt sin tynde arm op og holdt sig for munden. Jeg smilede stort, ”hej med dig” sagde jeg og krammede hende. ”hvad hedder du?” spurgte jeg. ”Darcy” hviskede hun mod hendes hånd. ”hej Darcy” sagde jeg og kunne mærke smerten i min mave blive værre. Det var det jeg ville have min lille pige til at hedde. Liam stod og snakkede med sygeplejersken. ”hvor gammel er du Darcy?” spurgte Niall hende med et lille smil. Hun holdt en enkel finger op, jeg så på skiltet vedsiden af hendes seng og kunne se hun snart blev to, jeg studerede det mere. Hun hed Styles. ”så er du godt nok stor!” sagde Louis, han var fantastisk med børn og hans kommentar fik også Darcy til at nikkede med et kæmpe smil: ”hvor lang tid har hun lagt på sygehuset” kunne jeg høre Liam spørge sygeplejersken. ”her i morges, men det er tredje gang hun er indlagt” svarede hun. Jeg sendte Darcy et smil, ”hvor er din mor henne?” spurgte Niall hende. ”hente mine bamser!” Darcy klappede glad i hendes hænder og jeg smilede. Hun var utrolig god til at snakke i forhold til hendes alder. ”har hun været syg længe?” spurgte Liam sygeplejersken. ”stort set siden hun blev født.. de vidste i starten ikke hvad der var galt med hende, men de fandt ud af at hun har kræft i lungerne” sagde hun, jeg så på Darcy der sad og stirrede på mig med hendes grønne øjne. ”har du mange bamser?” spurgte jeg hende. Hun nikkede og talte på hendes fingre. ”100” sagde hun, jeg kunne ikke lade være med at grine en smule. ”det var mange” sagde jeg, hun smilede stolt.

Døren gik op og vi så alle derhen. Jeg spærrede øjnene op, ”mor.. se!” Darcy smilede stort, et smil gled over Alices læber og hun trådte hen mod Darcy og placerede en taske på bordet. Hun så træt ud, jeg fik det dårligt med at jeg var gået fra hende i går. ”hej drenge” sagde hun, de andre sad og stirrede målløst på hende. Jeg vidste den eneste grund til at hun snakkede med os var for Darcys skyld. Hun kløede sig lidt på armen og så akavet rundt, ”mor ham tror ikke jeg har 100 bamser” sagde hun og pegede på mig. ”det sagde jeg ikke” sagde jeg og så på Darcy. Hun grinede sødt og jeg kunne ikke lade være med at smile let. Sygeplersken var gået ud, så Liam satte sig hen til os. Alice kom hen og satte omkring fem bamser på bordet. ”se” sagde Darcy bedrevidende og så på mig. ”det må jeg sige.. jeg troede virkelig ikke du havde 100” sagde jeg og så på hende med et smil. Alice smilede en smule og satte sig ned vedsiden af Darcy. Jeg sad lidt akavet mens de andre drenge snakkede med Darcy. ”Darcy?” spurgte jeg hende. hun nikkede, ”Må jeg ikke lige snakke med din mor alene?” spurgte jeg hende. Hun nikkede med et smil, Alice så på Darcy. ”gå mor” sagde hun og skubbede til Alice, Alice sukkede lydløst og fulgte med mig ud på gangen.

Jeg så på hende og prøvede at sige noget, men ingen ord forlod mine læber. ”så lad mig starte” sagde hun og kløede sig på armen. ”jeg er ked af jeg ikke har ringet eller noget som helst” sagde hun. ”og jeg skulle have fortalt dig om Darcy” sagde hun. Jeg rynkede brynene. Hun så på mig, ”hun er din datter Harry” sagde hun, jeg trådte et skridt tilbage. ”hvad?” spurgte jeg hende og kunne mærke tårerne strømme frem i mine øjne. ”jeg er ked af det Harry” sagde hun. ”ked af det! hvorfor har ud så intet sagt?” græd jeg. ”Harry jeg kunne ikke” hviskede hun. ”du holdt ikke nok af mig til at fortælle mig at du var gravid!” spurgte jeg hende. ”du forstår det ikke” hviskede hun grådkvalt. ”nej det har du fuldstændig ret i!” sagde jeg og så vredt på hende. ”jeg skammede mig så meget og du var slet ikke klar til at få et barn” sagde hun. Jeg rystede på hovedet, ”det kunne jeg vel selv bedømme!” sagde jeg. ”hvorfor fortalte du det ikke bare?!” spurgte jeg hende. Hun lænede sig tilbage mod væggen bag sig. ”fordi jeg ikke ville ødelægge dit liv” hviskede hun og tørrede sine kinder med ærmet. ”du ødelagde mit liv!” sagde jeg, hun så op på mig. Jeg sank og vendte om på hælen og gik ned af gangen. 

 

 

Hej Alle søde læser. Vi er virkelig taknemlige for i gider at skrive en kommentar nedenunder og at i gider at læse det vi skrive. 

God Weekend til jer.

Chili

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...