A Lie From The Heart- One direction (PFYH 2)

*Det her er 2'eren til Play from your Heart, vi anbefaler du læser den først*
En masse er sket siden sidst vi hørte til Alice, ja sådan set også siden Harry hørte til hende. Og ting ingen kunne drømme om var sket, er sket.

53Likes
86Kommentarer
4561Visninger
AA

3. Harry Styles- its not a girl.. its the girl

Jeg vågnede op badet i sved og med et skrig. Jeg hev efter vejret mens tårerne stod ud af øjnene på mig, jeg tog puden ned i en bevægelse så jeg kunne græde ind i den og kramme den samtidigt med. Døren gik op, ”Harry er du okay?” Liam satte sig på kanten af sengen, normalt hadede jeg at græde foran drengene men jeg lod tårerne få frit løb mens forpinte hulk forlod mine læber. Hans hånd lagde sig på mit hoved og han kørte hånden hen over mit hoved som min mor plejede at gøre det, jeg kunne langsomt mærke at jeg blev en del roligere, men tårerne ville ikke stoppe. Det var utroligt at man kunne græde så meget hver eneste dag. ”Harry.. fortæl om det” sagde Liam, jeg vidste at han var bekymret. ”hun var i et rum…” sagde jeg og hulkede igen. ”og han var der og hun blev ved med at skrige som om det gjorde ondt at se på ham.. og så..så” jeg kunne ikke sige mere, jeg hev efter vejret. Maridtet havde hver nat en ny historie, tilfælles for dem var at Alice altid døde i slutningen af drømmen, og det var altid hendes bror der gjorde det, og de blev værre og værre for hver nat. Selvom jeg vidste hun selv var rejst sad tanken om at hun kunne være død i baghovedet af mig. Liam hånd kørte fortsat hen over mit hoved i en rolig bevægelse. Mine øjenlåg blev tungere og jeg var glad for at Liam ikke sagde noget bare var her. De var de bedste venner man kunne få. Mine øjne gled i og for engangs skyld gled jeg ind i en drømmeløs søvn.

Jeg var udhvilet da jeg vågede op. Jeg tog en dyb indånding, drømmen i nat skræmte mig og sad stadig som en skygge på bagsiden af hukommelsen. Jeg svang benene ud over sengekanten og bevægede mig ud i køkkenet hvor Louis, Liam og Niall sad, Zayn var sikker taget over til Perrie. De var begyndt at være utroligt meget sammen og vi var begyndt at tænke på om de rent faktisk kunne lide hinanden. ”godmorgen man” sagde Niall og smilede til mig, de andre drenge så på mig og smilede. ”har du det bedre?” spurgte Liam og de andre drenge så forvirrede ud. ”ja tak” svarede jeg ham og kløede mig en smule i nakken.

”Eleanor kommer herover om lidt, hvis du vil have tøj på” sagde han og hentød til at jeg sikkert ikke ville stå i boksershorts når hun kom, men jeg var glad for at han havde valgt at droppe det andet emne. ”nej det er fint” sagde jeg og kløede mig på maven. ”vil du have noget at spise?” spurgte Niall, jeg rystede på hovedet. ”jeg er ikke sulten” sagde jeg. Drengene så en anelse bekymret på mig. Liam bed sig i læben, ”har du overvejet at snakke med en..?” spurgte Liam. ”hvem?” spurgte jeg forvirret. ”en læge.. psykolog” sagde han. ”jeg er ikke syg” sagde jeg forvirret. ”Harry du har maridt hver nat og sover ad helvedes til i forvejen, du spiser minimalt mad og du forsvinder ind i den egen lille verden hele tiden” sagde Niall, jeg sank og så ned. Jeg havde ikke lyst til at snakke med en om det, jeg havde det fint, men samtidigt vidste jeg at drengene kun sagde det fordi de ville hjælpe. ”Jeg skal bare finde hende.. så går det” hviskede jeg.

”Harry vi er 7 milliarder mennesker.. hvordan vil du finde en pige ingen ved hvor er?” spurgte Louis. ”jeg vil ikke finde en pige.. jeg vil finde Alice, pigen” sagde jeg og så strengt på ham. Han nikkede og jeg satte mig ned vedsiden af Louis, ”jeg ved bare ikke hvor jeg skal lede” sagde jeg sukkende og kløede mig på armen. Drengene smilede en anelse bekymret, ”jeg har ledt overalt” sagde jeg, ”jeg har gjort så meget” mumlede jeg og lagde hovedet mod bordet og kæmpede for ikke at græde. ”Hun forsvandt bare” hviskede jeg. Louis lagde en arm om mig. ”Harry hun er derude” sagde han roligt, jeg snøftede og tørrede mine kinder. ”Harry der er gået 2 år” mumlede Niall, ”det ved jeg” sagde jeg. ”hun kan være kommet så langt” sagde Zayn, jeg hulkede en gang. Jeg havde grædt så meget foran drengene de sidste par år at det var utroligt.
 

Min hånd kørte beroligende ned af hendes ryg og lagde sig på hendes hofte, Hun snøftede engang. ”Alice” sagde jeg, jeg havde været herinde i næsten to timer og hun havde endnu ikke sagt noget. ”Alice…” mumlede jeg igen for at få hende til at se op på mig, hun så kort op og så ind i mine øjne ”undskyld” sagde jeg, ”det er ikke det” hun rystede på hovedet. ”så fortæl mig hvad det er” sagde jeg, ”jeg forstår det bare ikke” hviskede hun. ”hvad?” spurgte jeg. ”alt det her... først det med dig..” sagde hun, jeg så en smule ned, men så så op på hende igen. ”også det med Kaitlin og Zayn..” sagde hun, ”hvad med dem?” spurgte jeg, ”de kyssede” mumlede hun, hvad? ”det vidste jeg så ikke” sagde jeg, hun smilede kort. ”og så er alt det med Jonas bare blevet rodet rundt i” hviskede hun, tårerne strømmede frem i hendes øjne igen. ”undskyld” hviskede jeg, hun rystede på hovedet. Jeg kørte min tommelfinger hen over hendes hofte, hun klemte øjnene lidt sammen. Jeg stoppede op og satte mig op. Jeg fjernede hånden fra hendes hofte og rykkede lidt op i hendes trøje og ned i hendes buksekant så jeg kunne se hendes hofte. ”Alice hvad fanden er det her” gud hvor var jeg skuffet. Hun så væk fra mig ”svar mig” sagde jeg og greb blidt fat om hendes hage og vendte hendes ansigt op mod mit. Jeg kunne se hun kæmpede for ikke at græde. ”Alice” bad jeg igen. Hun lod en tåre slippe ud af sin øjenkrog. ”stop det” sagde jeg og tørrede den væk. ”undskyld” hviskede hun og rystede på hovedet. ”undskyld” sagde hun og hulkede endnu engang, jeg rystede på hovedet og trak hende op at sidde for igen at ligge armene om hende. ”lov mig du ikke gør det igen” mumlede jeg, hun nikkede.
 

Alice hvor er du?

_____________________________________________________________

Er vi de eneste der savner Alice? 

Syntes i Harry skal finde hende snart, tror i overhovedet han gør?

Og hvad tror i der sker? 

Hav en god weekend!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...