A Lie From The Heart- One direction (PFYH 2)

*Det her er 2'eren til Play from your Heart, vi anbefaler du læser den først*
En masse er sket siden sidst vi hørte til Alice, ja sådan set også siden Harry hørte til hende. Og ting ingen kunne drømme om var sket, er sket.

53Likes
86Kommentarer
4704Visninger
AA

2. Harry Styles- It hunts me when i close my eyes

”drenge jeg kommer om lidt” sagde jeg og bevægede mig ud på badeværelset. Jeg så på mig selv i spejlet, mine øjne var matte og jeg havde mørke render under øjnene. Jeg sukkede og gned mig lidt under øjet i håb om at det hjalp på renderne. Jeg sukkede en smule af mig selv og smilede prøvende til mig selv, inden jeg hev min T-shirt over hovedet og tog skjorten der lå ved vasken. Jeg lugtede kort til den, drengene havde alle sprøjtet med deres deo og alt det andet lort de havde og jeg gad virkelig ikke lugte ligesom dem. Jeg tog skjorten på da den var blevet godkendt og begyndte at spænde knapperne. Jeg så op i spejlet igen og sukkede, jeg lukkede kort øjnene i.

Ubevidst greb jeg fast i hendes håndled. Jeg kunne mærke hun gav et lille gisp fra sig. Jeg trak hende hen til mig. ”Harry..” mumlede hun, men mere nåede hun ikke at sige ind vores læber mødets i endnu et kys en underlig varm følelse kom frem i min mave. Vi trak os fra hinanden men holdte dog stadig øjenkontakten med hinanden.

Gispende slog jeg øjnene. Alle minderne om hende hjemsøgte stadig mine tanker. Jeg havde ikke haft en nat uden maridt i over et år. Opkaldet. Det var på hendes fødselsdag, 18 år, fire måneder efter hun var taget hjem. Jeg snøftede engang, hver gang jeg tænkte på hende begyndte tårerne at bane sig ned af mine kinder. Opkaldet var forfærdeligt, hun elskede mig ikke længere, hun havde mødt en ny, det var det jeg havde tænkt efter. Alligevel var jeg kørt hjem til hende, hun var rejst. Hun havde råbt og skreget af sine forældre og fortalt hun aldrig kom hjem igen. Ingen vidste hvor hun var, hun var forsvundet. Jeg var blevet så desperat efter at finde hende af jeg havde ansat en detektiv, jeg ville gøre alt, men det gav mig ca. ligeså meget som at køre hjem til hende. Alice var min pige og jeg skulle nok finde hende om det så var det sidste jeg gjorde.

”Harry?! er du okay?” det var Louis, ”ja.. jeg kommer nu” sagde jeg og smilede til ham. Han sendte mig et opmuntrende smil, drengene vidste at jeg savnede hende. De lod være med at kommentere det og de respekterede at jeg havde brug for at være alene. Der var nok gået næsten 2 år.. men jeg ville aldrig komme mig over Alice. Jeg fulgte med Louis og de andre ud til bilen Paul havde bestilt til os, ”hvor skal vi egentlig spille” spurgte Niall. ”O2” sagde Louis jeg stivnede.

”mange tak for i aften!” afsluttede Louis den første koncert på tournéen. Vi gik alle ud bag scenen og gav hinanden et kram, jeg fik øje på Alice og trak mig ud af gruppekrammet for at gå hen til hende. ”hvor var i gode” sagde hun, jeg smilede. ”hvad havde du regnet med..” spurgte jeg, ”i stank” drillede hun, jeg grinede. ”hvorfor er du så fan?” spurgte jeg i det drengene kom hen til os. ”fordi, i er lækre” drillede hun, jeg grinede. ”mange tak” sagde jeg. ”oh, jeg snakkede nu ikke om dig” fniste hun, jeg så truende på hende og trådte et skridt frem. ”det gør du ikke” sagde hun og løftede en finger truende, ”tving mig” sagde jeg og begyndte at kilde hende. Hun skreg og jeg kunne høre drengene grine. ”stop… Harry” grinede hun.

”Harry… Harry” Louis ruskede let i mig jeg rystede på hovedet og tørrede tårerne væk. ”undskyld” hviskede jeg, ”jeg savner hende bare så meget” hviskede jeg og begravede mig ansigt i mine hænder kort inden jeg kørte dem gennem mit hår. ”vi forstår dig godt” sagde Niall, ”du elsker hende stadig” sagde Liam. ”jeg vil aldrig holde op med at elske hende” hviskede jeg og lænede mig tilbage.

Jeg gik hurtigt hen til Alice, jeg lagde mine hænder på hendes kinder og lagde mine læber på hendes, jeg havde savnet hendes læber mod mine, og noget sagde mig hun havde det på samme måde da hun ikke et sekund tvivlede på at kysse med. En stemme i mit hoved sagde jeg skulle stoppe det, at det ikke var det værd. Mens en anden lille stemme sagde jeg skulle ud med mine følelser og det skulle være lige nu, jeg trak mig væk, hun så undrende på mig. ”Alice jeg..” jeg stoppede og bed mig i læben, jeg kunne mærke at drengene stirrede på os, men jeg valgte at ignorere det. ”jeg..” jeg sank. ”du…” jeg stoppede igen, det var som dengang, med Louis ordene sad nærmest fast i halsen på mig. ”altså jeg..” jeg stoppede endnu engang, hun så undrende på mig. ”Harry hvad prøver du at sige?” spurgte hun. ”altså det jeg prøver at sige er..” jeg stoppede igen og sukkede irriteret over mig selv. Stemmerne i mit hoved forvirrede mig! Den ene sagde sig hvordan du har det mens den anden sagde flygt. ”for fanden da..” mumlede jeg, jeg tog en dyb indånding. ”Alice, jeg undskylder jeg har været sådan en fucking idiot og..” hun smilede en smule. ”jeg tror kun jeg har været det fordi..” jeg stoppede igen. ”Altså i starten var det uden grund. Også sagde jeg alt det der og gjorde det der, men jeg tror ikke problemet er at jeg ikke ville kysse med dig..” sagde jeg og kløede mig akavet på armen. ”sandheden er at..” mumlede jeg. Hun fniste, ”sandheden er at..” mumlede jeg igen. ”jeg vidste ikke hvorfor jeg gjorde det, men grunden er at jeg er så skide bange for at såre dig Alice, jeg ved ikke hvad jeg har gang i her! Jeg har aldrig elsket en på den måde?!” sagde jeg hun så overrasket på mig. ”jeg..” ”nej lad mig lige snakke færdigt” afbrød jeg hende. ”jeg tror aldrig nogensinde nogen ville falde så langt uden faldskærm uden skader, Alice jeg er fucking forelsket i dig. Sig hvad du vil, jeg ved jeg var en idiot, men sandheden er at jeg bare ikke ville såre dig, fordi jeg elsker dig så højt allerede” sagde jeg. ”jeg..” ”hold din mund Harry!” afbrød hun mig jeg så overrasket på hende. ”jeg..” hun bed sig i læben, men smilede så og lagde hendes læber på mine. ”jeg har et på samme måde Harry” mumlede hun mod mine læber, jeg smilede en smule og en jubel lød fra drengene.

Jeg elskede Alice og jeg ville altid elske hende. I dag, i morgen, til den dag jeg døde.

 

_____________________________________________

første kapitel guys! ihh! 

hvad syntes i? 

Vi ved godt at ingen havde regnet med det her overhovedet! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...