A Lie From The Heart- One direction (PFYH 2)

*Det her er 2'eren til Play from your Heart, vi anbefaler du læser den først*
En masse er sket siden sidst vi hørte til Alice, ja sådan set også siden Harry hørte til hende. Og ting ingen kunne drømme om var sket, er sket.

53Likes
86Kommentarer
4567Visninger
AA

5. Harry Styles- Im scared

Vi var alle trætte da vi trådte ind på hotellet hvor vi skulle tilbring natten. Turen fra London til New York havde været arrangeret længe af managementet, men vi havde ikke fået noget af vide før for et par dage siden. Vi havde brugt dagen på et par interviews og et enkelt photoshoot, nu ville vi bare op med vores ting, få noget og spise og i seng. Jeg havde ikke besynderlig meget lyst til at spise, men drengene undrede sig nok over mine spisevaner i forvejen. Jeg vidste godt jeg ikke have spist det jeg burde siden Alice forsvandt, jeg følte bare det var min skyld hun fosvandt på den måde. Det gjorde så ondt ikke at vide hvorfor hun var forsvundet. ”kommer du Harry?” drengene stod henne ved elevatoren og så ventende på mig. Jeg skyndte mig hen til dem og smilede vagt til dem. ”vi pakker bare lige ud ikke også går vi ned i restauranten og spiser ikke?” spurgte Niall. ”jo” sagde Liam bekræftende. Liam låste døren op til det store hotelværelse, for et par år siden ville jeg dø for sådan et værelse her, men det var efterhånden normalt at bo i de store suiter.

Der gik omkring en time før vi sad i restauranten, da mig og Zayn havde valgt at gå i bad. Og kronisk sulten som Niall altid var brokkede han sig selvfølgelig. Jeg sukkede og så en smule rundt inden jeg hev min mobil frem og gik på twitter. Drengene snakkede hen over bordet, ”Liam..” gispede Louis næsten. Jeg så op på dem og fulgte deres blik. De blå øjne lå på mig inden hun drejede om på hælen.

Jeg skubbede stolen ud og løb efter hende. ”ALICE!” skreg jeg efter hende og prøvede at skubbe mig igennem menneskemængden ude på gaden. Da jeg kom ud af den så jeg mig omkring, men jeg kunne ikke se hende nogen steder. Jeg gispede en smule efter vejret. Jeg begyndte at løbe igen, jeg måtte bare finde hende. Jeg fik øje på det brune hår længere henne og satte farten op. ”Alice!” råbte jeg igen og greb fat om hendes håndled da jeg kunne nå det. Hun vendte sig forskrækket om, ”Alice du..” jeg så på hende og sank en gang. ”det må du undskylde.. jeg troede du var en anden” sagde jeg, pigen smilede og begyndte at gå væk fra mig. Jeg sukkede og lod en hånd glide gennem mit hår, mens jeg så mig omkring. Det her passede bare ikke! Jeg sukkede og begyndte at gå tilbage mod hotellet, en tåre trillede ned af min kind og jeg tørrede de arrigt af min kind. Hvorfor ville hun ikke bare snakke med mig?

”Harry..” drengene var hurtigt henne ved mig da de så jeg kom gående. ”er du okay” spurgte Liam. ”bare lad mig være” jeg skubbede mig forbi dem og gik ind på hotellet. ”vi fandt hendes adresse” jeg vendte mig om mod Niall der havde sagt det. Jeg skyndte mig hen til dem, ”hvo-hvordan?” hviskede jeg. ”Hun arbejder her.. eller gjorde” sagde Zayn. jeg hev papiret ud af hånden på ham, ”Harry du skulle måske..” jeg rystede på hovedet. ”Jeg skal snakke med hende” sagde jeg og gik ud af hotellet igen, jeg fik fat på en taxi og gav ham hurtigt adressen.

Jeg gyste en smule da jeg så kvarteret, ingen burde bo sådan her, slet ikke Alice. ”så er vi her” sagde stoppede op foran et hus og jeg betalte ham hurtigt og steg ud. Jeg vendte mig om mod taxien igen, men den var allerede kørt. Jeg vendte mig om mod huset og sukkede. Hvad skulle jeg sige til hende? jeg havde på intet tidspunkt tænkt på det og nu var jeg virkelig bange for at hun bare ville skubbe mig væk igen. Jeg lukkede øjnene i og huskede tilbage på en af vores sidste samtaler.

”hvorfor fortalte du mig ikke bare hvad du følte?” hendes finger gled ned over min arm. ”det ved jeg ikke” mumlede jeg med lukkede øjne. Hun rykkede på sig i sengen og det fik mig til at se på hende. ”hvorfor?” hviskede hun og kyssede mig på kinden. ”ærligt?” spurgte jeg hende. ”ja” hviskede hun. ”jeg var bange” mumlede jeg så en anelse flovt. ”for hvad?” spurgte hun og kyssede mig på kinden igen. ”for at du ikke ville føle det samme for mig” hviskede jeg stille og flettede mine fingre ind i hendes. Hun smilede, ”du betyder alt for mig” hviskede hun og så ned i dynen. En tåre trillede ned af hendes kind, ”Alice?” hviskede jeg. ”jeg kommer til at savne dig sådan når jeg tager hjem” hviskede hun og tørrede sin kind med et lille smil. En tåre trillede ned af min kind og jeg trak hende ind til mig. ”jeg er bange for at jeg kommer til at savne dig mere” hviskede jeg og kyssede hende på panden. ”du behøver aldrig være bange.. jeg vil altid være her for dig.. ligegyldigt tidspunkt og sted.. jeg er her” hviskede hun. ”og du må heller aldrig være bange for at jeg ikke føler noget for dig.. for det gør jeg… du er hele min verden” sagde hun. ”du er min verden” hviskede jeg, hun kyssede mig blidt på læberne og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.

Jeg tog en dyb indånding og gik op af de tre trin til døren. Jeg sukkede og trykkede på ringklokken. ”Harry..” jeg vendte mig om og så på pigen foran mig. Hun var fuldstændig gennemblødt og det var først nu det gik op for mig at det regnede. ”Alice..” jeg gik ned af et trappetrin. ”jeg.. jeg er ked af det” hviskede jeg og så på hende. ”jeg skulle ikke være kommet” jeg gik hurtigt forbi hende. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder, arrigt tørrede jeg dem af. Hvorfor sagde jeg ikke bare noget til hende? 

 

Hej sødeste læser!

God weekend og så starter vi den ud med at få sne. Har i fået sne hvor du bor?. Mig og Emma har lige pt. projekt uge, men det slutter dog på tirsdag. hvis i er søde vil i så ikke skrive hvad i synes om A from the heart.

Vi elsker jeg alle sammen og er glade for at du vil læse med. 

Chili

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...