A Lie From The Heart- One direction (PFYH 2)

*Det her er 2'eren til Play from your Heart, vi anbefaler du læser den først*
En masse er sket siden sidst vi hørte til Alice, ja sådan set også siden Harry hørte til hende. Og ting ingen kunne drømme om var sket, er sket.

53Likes
86Kommentarer
4597Visninger
AA

8. Harry Style- Why do i even fight

Jeg havde det så dårligt. Det gjorde ondt over alt i min krop og jeg følte mig virkelig træt. Jeg krøb længere ind under dynen. Det bankede let på min dør, ”Harry?” Liam åbnede let døren. ”hmm?” mumlede jeg. Han så undrende på mig og kom hen og lagde en hånd på min pande. ”har du det dårligt?” spurgte han mig chokeret. ”hmm” mumlede jeg med lukkede øjne. han satte sig på sengekanten, ”har det her noget at gøre med at vi skal ud på det hospital igen?” spurgte Liam. ”skrid” mumlede jeg og vendte mig om. Han sukkede, ”hvad sagde Alice til dig.. du har siddet herinde siden i går” sagde han. ”Darcy er mit barn” hviskede jeg. Det gjorde ondt helt ind til knoglerne at sige det, for at være ærlig havde jeg lyst til at undersøge om det var lovligt at holde hende skjult for mig og tvære Alice ud, men det ville være ondt mod Darcy. ”hun er hvad?” spurgte Liam og det lød slet ikke som om han troede på mig. ”Darcy er 2 år gammel.. hedder Styles til efternavn.. hun er Alices pige..” ”okay.. jeg har forstået” mumlede han. Der var stille lidt, ”har du så bare tænkt dig at ligge her indtil vi tager hjem” spurgte han. ”Hvad skal jeg ellers gøre?” spurgte jeg. Han sukkede, ”mener du det?” spurgte han. ”du elsker Alice gør du ikke?” spurgte han mig. ”Mere end noget” hviskede jeg. ”så er alt andet jo ligegyldigt.. snak ud med hende” sagde han. Nogle gange var Liam irriterende klog, der var bare en ting han ikke tænkte på. ”hun gjorde det ligesom lidt tydeligt at hun ikke ville have jeg var en del af det da hun flygtede” sagde jeg. ”hun flygtede da ikke” jeg vendte mig om og så på ham med et løftet øjenbryn. ”hun.. forsvandt bare” jeg rullede øjne og vendte mig om igen. Han sukkede en smule. ”så tænk på Darcy” sagde han, jeg sank en smule. ”fortjener hun ikke en far.. hun er syg” sagde han. En tåre trillede ned af min kind og jeg begravede mig ansigt i puden. Det var som om jeg levede i et maridt, jeg kunne ikke vente med at vågne. Liam lå hans hånd på min skulder, ”man jeg ved ikke hvad du skal gøre, men det her er ikke det jeg ville vælge hvis jeg var dig” han klemte kort min skulder og rejste sig. Jeg sukkede en smule og hev dynen længere op. Jeg nev mig i armen. ”tag dig sammen Styles” mumlede jeg og satte mig op.

**

Jeg bankede med et suk på døren og den blev kort efter åbnet. Alice så overrasket på mig. ”kan vi snakke” spurgte jeg, ”bare kom ind.. hun sover” hviskede hun. Jeg bed mig lidt i læben. Hun så på mig og sukkede, ”jeg er ked af det..” jeg afbrød hende med min hånd og satte mig ned. ”hvorfor?” spurgte jeg hende. ”Harry jeg..” hun stoppede og sukkede let. Jeg så indgående på hende, ”Jeg var bange for at du ville forlade mig okay!” sagde hun. ”jeg gik i panik! Og da jeg accepterede det skammede jeg mig for meget til at tage kontakt til dig” hun lignede en der kunne græde og jeg kunne mærke det stikkede i min mave. ”og det ville slet ikke virke som om jeg tog kontakt til dig fordi jeg ville, men fordi jeg havde brug for din hjælp” sagde hun og bed sig i læben, mens hun strøg Darcy over hovedet. Min datter.. vores datter. ”brug for min hjælp?” spurgte jeg hende så forvirret. Hun bed sig i læben, ”glem det” sagde hun. ”nej hvad.. hvad mangler i.. jeg vil give jer alt” sagde jeg, hun så på mig. ”nej Harry.. jeg lukkede dig ude af hendes liv” sagde hun og rystede på hovedet. ”så luk mig ind i det igen.. så kan det være jeg kunne komme til at forstå dig igen” sagde jeg og rystede en smule på hovedet. Jeg forstod ikke noget af det, det gav ikke nogen mening. Hvorfor troede hun jeg ville forlade hende hvis jeg fandt ud af at hun var gravid… ”virkede jeg virkelig så hjerteløs?”

”Harry det var slet ikke pga. det” sagde hun. ”du gik i panik over at kunne lide mig, hvordan skulle jeg så fortælle dig det?” spurgte hun mig. ”ud med det” sagde jeg en anelse koldt. Jeg var virkelig vred over at hun ikke havde fortalt mig noget. Hun sank en smule og jeg fortrød straks tonelejet. ”undskyld” mumlede jeg. ”det er mig der skal sige undskyld” sagde hun, jeg sukkede let. ”jeg forstår dig bare ikke Alice, jeg har ledt efter dig i flere år ved du godt det?” spurgte jeg hende. Hun så overrasket op. ”jeg mente det da jeg sagde at jeg altid ville elske dig” sagde jeg, hun sank. ”det betyder ikke at jeg ikke elskede dig bare fordi jeg rejste” hviskede hun. ”for det gør jeg” hviskede hun og vendte sig med ryggen til mig, en varm følelse gik gennem min krop, hun elskede mig stadig. Jeg rejste mig op og gik hen til hende, jeg tog fat om hendes hofter og vendte hende mod mig. ”så luk mig ind i jeres liv igen.. jeg ber dig” bad jeg. Hun sank en smule i skuldrende, ”Jeg er ked af det Harry” hviskede hun så, jeg slap hendes hofter og trådte et skridt tilbage.

Det bankede på døren og drengene dukkede op, de så alle overrasket på mig og hen på Alice. ”hun sover” mumlede Alice med armene om sig selv og skubbede sig forbi drengene ud af stuen. ”Jeg sagde det var en skod ide” mumlede jeg irriteret da jeg gik forbi Liam og fulgte efter hende. Hvorfor blev jeg overhovedet ved? Hun havde gjort det klart at jeg ikke skulle være en del af hendes liv. Jeg greb fat i hendes håndled og trak hende tilbage mod mig for at presse mine læber mod hendes. 

______________________

hejsa! 

undskyld der er gået så lang tid siden vi sidste har publiceret guys. Håber i kan lide kapitlet. 

Emma.Ø.J. 

PS. hvad tror i der sker? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...