A Lie From The Heart- One direction (PFYH 2)

*Det her er 2'eren til Play from your Heart, vi anbefaler du læser den først*
En masse er sket siden sidst vi hørte til Alice, ja sådan set også siden Harry hørte til hende. Og ting ingen kunne drømme om var sket, er sket.

53Likes
86Kommentarer
4679Visninger
AA

9. Alice- He fight, when he loves

Alices synsvinkel:

De bløde lyserøde læber jeg altid havde elsket så meget lagde sig mod mine og gjorde mig blød i knæerne. Jeg skubbede ham, hvilket fik ham til at se såret på mig med de grønne øjne. ”jeg er ked af det” hviskede jeg og gik ned af gangen. Jeg gik rundt om hjørnet og gled ned af væggen. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder, jeg holdt vejret for ikke at hulke. Det var som om jeg levede i et maridt, jeg følte mig så forkert og klam. Jeg havde forladt ham og alligevel blev han ved med at kæmpe, mens jeg bare prøvede at skubbe ham endnu længere væk. Jeg klemte øjnene i.

”Harry kæmper aldrig for noget medmindre han elsker det” sagde Zayn og spiste noget is. Det var efterhånden blevet vores tradition at sidde klokken lort om aftenen og æde os fede i diverse slags is. Her til aften var det kun mig og Zayn, de andre ar taget i byen. Zayn havde haft det dårligt, men havde sovet lidt og havde det heldigvis bedre. Det ville være træls hvis han skulle til at være syg her i starten af tournéen. ”hmm?” spurgte jeg ham undrende. ”hvad?” sagde jeg så. ”jeg syntes bare du skulle vide det” sagde han. Jeg så underligt på ham, ”du ved Harry er ny i alt det her” sagde han, jeg bed mig i læben. ”han skal nok lave en eller anden fejl” sagde han med et grin, jeg smilede en smule. ”men hvis han kæmper for dig..” sagde han og pegede på mig med skeen. ”så elsker han dig.. og vil aldrig nogensinde lade dig gå” sagde han.

Jeg hulkede mod min vilje. Han kæmpede og jeg kunne ikke lukke ham ind, selvom jeg elskede ham så meget. Jeg elskede ham så fandens meget. Et par sygeplejersker satte sig ned foran mig. ”er de okay miss?”

”mor?” hviskede Darcy og så på mig med hendes grønne øjne. ”ja skat?” spurgte jeg hende og satte mig ned i sengen vedsiden af hende. ”hvor er far” spurgte hun, det gjorde ondt. ”hvorfor spørger du om det Darcy?” spurgte jeg hende. ”alle har en far… ikke mig” hviskede hun og så trist ned i dynen. Jeg bed mig hårdt i læben, ”Darcy du har en far” sagde jeg og lagde armen om hende. ”hvor er ham?” spurgte hun. ”han.. er ude og redde en masse mennesker” sagde jeg. Harry havde reddet mig og han redede mange fans det vidste jeg, så det var ikke engang løgn. ”som supermand?” spurgte hun, Darcy havde fået en ting for superhelte ret hurtigt. ”ja” sagde jeg og smilede en smule. Hun smilede stort, jeg lænede mig frem og kyssede hende på panden.

Jeg rejste mig op og fik et par blikke fra de sygeplejersker der havde siddet fora mig. ”er de okay?” spurgte en af dem igen, ”ja.. tak” jeg fortsatte hurtigt ned af gangen og ind i en af elevatorerne.

”lov mig du aldrig skader dig igen” sagde Harry og flettede hans fingre ind i mine. ”jeg vil aldrig se dig skadet igen” hviskede han og lænede sig frem og kyssede mig blidt. ”det er du for god til” sagde han med et smil og fjernede noget af det hår der hang ned i mit hoved. Jeg bed mig i læben og kyssede ham blidt igen.

Regnen stod ned da jeg kom ud af sygehuset og jeg skyndte mig ind i en af de gule taxier der holdt. Jeg gav ham adressen og han startede bilen. Jeg lå armene om mig og kæmpede for ikke at græde. ”skal jeg skrue op for varmen miss?” spurgte han, ”Nej” Jeg rystede på hovedet, han nikkede en smule og fortsatte med at køre gennem den travle New yorker-trafik. Det røde murstenshus tonede sig frem i ruden og jeg betalte hurtigt manden og hoppede ud i regnen. Min T-shirt var gennemblødt inden jeg havde gået 2 meter, jeg gik ind i gyden. Med et lille hop og et hurtigt greb havde jeg fast i trappen og hev den ned, inden jeg hev mig selv op på den. Tårerne blandede sig sammen med regnen og jeg tørrede dem hurtigt væk. Jeg åbnede det ødelagte vindue og kravlede ind. Jeg hev min trøje af og satte mig på gulvet mens jeg lod et hulk forlade mig. Jeg lagde armene om mig selv mens jeg hulkede og kunne mærke mit ar. 

”ej undskyld” jeg vendte mig forskrækket om og så på Harry. Jeg grinede, ”det går sgu nok” sagde jeg, han grinede. Jeg så underligt på ham, ”vil du stå der hele dagen?” spurgte jeg og satte hænderne på mine hofter. Han rystede på hovedet, ”faktisk ville jeg snakke med dig” sagde han. ”så kom ind” sagde jeg, han kom ind. Hvorfor jeg ikke havde taget en trøje på endnu vidste jeg ikke, men det var som om jeg ikke følte mig pinligt berørt over at stå kun i BH her foran Harry. ”wow det må være gået galt” sagde han og lod en finger glide lang det ar jeg havde ned af mine side. Hans berøringer gav mig gåsehud, ”du må undskylde jeg rodede i dine ting” sagde han og lod hans grønne øjne møde mine, jeg stirrede ind i hans øjne, han så på mig og det var som om vi ikke kunne fjerne vores øjne fra hinanden. ”jeg…” han tøvede. Han blinkede en enkelt gang, og hans lange øjenvipper ramte hans kind. Han så igen mig ind i øjnene, han fjernede lidt hår der sad ned i hovedet på mig. han smilede en smule, og jeg kunne mærke hans ansigt komme nærmere, hans læber lagde sig på mine, og hurtigt kyssede jeg med.

Jeg hev det hvide glas frem og stirrede på det.

”hvad er det?” spurgte han og prøvede at få fat på indpakningen jeg gemte bag ryggen. ”helt ærligt giv mig det” sagde han, jeg sukkede og gav ham pakken. ”smertestillende? De her er vildt stærke!” sagde han, jeg nikkede. ”det ved jeg” sagde jeg, han sukkede. ”du skal ikke tage dem” sagde han, ”underligt nok siger min læge det modsatte” sagde jeg og hev den ud af hånden på ham. ”se selv” sagde jeg og gav ham et stykke papir der var underskrevet af min læge. Han sukkede og gav det til mig igen, ”undskyld, jeg blandede mig” sagde han, jeg mødte han grønne øjne og trak let på skuldrene.

Jeg hældte pillerne ud i hånden, ”undskyld” hulkede jeg og klemte dem i min hånd. Jeg tog pillerne i munden.

Hej søde læser!

Vi håber i kan lide kapitlet og at i har en god weekend!

Tænk vi er oppe på 56 favoritter, det er sygt!

Hvis i vil følge os på nogle af de sociale medier kan i bare spørge nede i kommentaren:-)

Chili Brandborg 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...