A Thief Stole My Heart -One Direction-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2014
  • Status: Igang
Velvet Petal. Hende med det sære navn og den alt for hårde tilværelse. Som lille skred hendes far og efterlod hende og sin ødelagte mor. Velvet har aldrig været særlig heldig, og det eneste hun nogensinde har opnået er at komme til London. Dér bliver hun udsat for mange væmmelige ting. Især da hun en dag får indbrud i sin lejlighed af en tyv. Men hvem er den tyv? Og hvorfor brød han ind hos Velvet, der intet værdifuldt har i sin beskedne lejlighed?
Velvet har aldrig troet på kærligheden, eller drenge for den sags skyld. Men måske kan tyven omvende Velvet? hvem ved?

8Likes
3Kommentarer
957Visninger
AA

5. - Regrets -

Lyden af min hånd der farede over Zayns kind, fløj ud i rummet og lavede et ekko. Det samme skete nok i drengens hoved, da han blev sparket ud af sin drømmeverden og sad som en blank dør. Man kunne næsten se stjernerne der cirklede over hans hoved, mens fugle pippede som symbol på smerten. 

"Perverse stodder!" Skældte jeg, rejste mig resolut fra min ellers behagelige plads i sofaen og forsvandt ud i køkkenet, bare for at komme på så lang afstand af ham som muligt. Det var det klammeste jeg nogensinde har været ved at gøre. Kysse? Kysse!? Jeg måtte have erstattet min morgenmad med søm, men jeg havde vidst slet ikke spist morgenmad, så det var den mest logiske forklaring.

Med den tanke begyndte jeg at fumle rundt med madvarer for at forberede en billig skål nudler. Mens jeg traskede rundt i det lille rum, blev mine tanker ved med at vende tilbage til Zayn der sad stadig helt paf i stuen. Den logiske del af mig sagde det var helt sindsygt det han havde prøvet på. Men den anden del af mig, den del jeg havde haft siden jeg var lille. Den nysgerrige, drømmende. Håbefulde. Hun sagde:

"Tænk hvis du ikke havde ødelagt øjeblikket. Måske havde du så ikke stået her med en skuffelse i hjertet og rodede rundt i en dårlig skål nudler"

Men det var helt utænkeligt! Kærlighed var ikke noget for mig! Ingen skulle knuse mit hjerte! Slet ikke en uopdragen popstjerne, der aldrig havde haft nogen indsigt i det virkelige liv! Aldrig! 

"Men hvad nu hvis? Kunne du så have nydt det?"

Aldrig! Jeg ville have kastet op ud over ham og alligevel givet ham én på siden af hovedet!

"Er du helt sikker på det?"

Jeg svarede ikke mig selv. Det vidste jeg jo ikke, men ville ikke tage chancen. Han kunne rejse sig og forsvinde når han havde fået det han ville have. Men vi havde jo lavet en aftale ikke? Jeg hjalp ham og han ville ikke berøve mig. 

Stadig med skuffelsen plantet i kroppen på mig, rørede jeg aggressivt rundt i skålen der duftede af ingefær og asiatiske krydderier.

 

***

 

Jeg havde en bunke tøj i favnen da jeg så selvsikkert som jeg kunne, trådte ind i stuen hvor Zayn sad.

"Godt, du bliver siddende dér mens jeg går i bad. Du fjerner dig ikke fra den sofa, eller jeg sørger for du kun vil kunne synge high notes resten af dit liv" Han spærrede kært øjnene op som en hundehvalp, der for første gang så en mundkurv. Hvilket var mere nuttet, end hvad jeg ville indrømme.

"Hvad med mad? Skal jeg så dø af sult?" Han mindede om et lille barn mens han sad dér i sofaen med hænderne i skødet, så man slet ikke lagde mærke til hans talrige tatoveringer. 

Et højt suk og et opgivende udtryk tog plads i mit blege ansigt, traskede så ud i køkkenet for at hente nogle baconchips. Da jeg smed dem i skødet på ham, kiggede han på dem med sådan afsky, man skulle tro jeg havde kastet en snotklud i hans perfekte popstjerne ansigt.

"Det er jo baconchips!" Hvinede han.

"Og?" Han kiggede på mig som var jeg idiot. Det var tydeligvis en dødsynd jeg lige havde gjort, at placere nogle chips på hans alt for dyre designer bukser. 

"Jeg er muslim? Jeg spiser ikke svin?" Svarede han flabet igen med en 'duh' tone som var det noget jeg burde vide. Igen sukkede jeg, inden jeg fjernede de så forfærdelige chips, og provokerende puttede én i munden.

"Viiildt farligt ja" Jeg vendte mig om mod køkkenet igen for at hente en gullerod. Diva. 

"Der er ikke engang svin i det her. Bare en masse smagstoffer, men næ nej! Det er ikke godt nok til prinsessen!" brokkede jeg for mig selv. 

Jeg kastede gulleroden som han let greb i hånden. Blærerøv. Mine øjne søgte mod frelse i loftet inden jeg drejede om på hælen mod badeværelset. Han var bare en forkælet møgunge Velvet, du kunne ikke dømme ham. Han var sikkert bare blevet vant til at folk hoppede på tungen for hans skyld. Der lå sikkert en god grund bag hans umodne opførsel.

"Go' røv!" Man kunne tydeligt høre latteren bag kommentaren, men dér gik min grænse. Jeg  traskede resolut tilbage til den plet jeg stod plantet på for to sekunder siden.

"Jeg er et levende væsen Zayn, ikke en salgsvare! Vi er i mit hjem, ikke en fryseafdeling hos slagteren! Hvis du skal sige sådan noget, så sig det til en pige der ville kunne lide din lamme kompliment, selvom jeg stærkt tvivler!" Skældte jeg, men hans reaktion blev ikke som jeg hverken havde håbet eller forventet. 

"Du er virkelig sød når du er sur" Selvom jeg kæmpede imod, kunne jeg alligevel mærke mine kinder blusse op. Hans toneleje var roligt og nærmest kærligt, fuldstændig i kontrast til før. Han borede sine mørke mandeløjne ind i mine mens han smilede varmt. Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare, åbnede bare munden for kun at lukke den igen. Med et par blink med øjnene, skulle jeg lige huske mig selv på hvad jeg virkelig skulle. Og det var ikke at stå her og falde i svine over Zayn. Det var at gå i bad, og det kunne kun få for langsomt. 

 

***

 

"Working nine to five!" Sang jeg ind i den hvide kakkel væg, mens jeg lavede nogle enkelte dansetrin i den glatte brusekabine. Min muntre dans og sang blev brat stoppet da mit ene øje begyndte at svie grufuldt. 

"Ah, sæbe i øjet, sæbe i øjet!" Med panisk stemme fumlede jeg blindt mod vandstrålen for at fjerne den forfærdelige base fra mit salte øjeæble. Da den neutrale væske igen fik afbalanceret mit øje, åndede jeg lettet op.

Men roen varede ikke lang tid, inden badeforhænget blev trukket fra, af kun én person. Zayn stak panisk hovedet ind, hvilket fik mig til at skrige højlydt, ikke kun af forskrækkelse, men også af skræk. 

"Hvad laver du herinde!? Er du ude på at overfalde mig igen!?" Skreg jeg i en alt for høj tone, inden jeg hastigt greb håndklædet som hang ved siden af kabinen til at svøbe mig ind i. Ja, jeg var bare splitternøgen foran Zayn Malik. Ville jeg være den eneste til at gemme mig hurtigst muligt?

"Hvorfor skreg du sådan!?" Jeg løftede det ene øjenbryn som en hentydning. Først efter nogle sekunder forstod han at han sådan set stod mit i mit bad. 

"Oh, undskyld!" Han trak hurtigst muligt hoved ud, så jeg kunne lade mig selv trække vejret igen. 

"Jeg fik bare noget sæbe i øjet. Og nu, hvis du må have mig undskyldt" Jeg trak håndklædet af mig, stadig med min krop beskyttet bag badeforhænget. 

"Så er jeg i bad" Jeg smilede så ægte jeg kunne, inden jeg fjernede Zayn fra mit åsyn , ved at trække gardinet imellem os. God. Magen til manere. 

"Jeg troede du var faldet, derfor kom jeg herind" Hans stemme var alvorlig, faktisk en tand bekymret. 

"Ville du virkelig have gjort det? Redde en rødhåret pige i sit bad? Wow, en gentleman du er" Sagde jeg sarkastisk og grinede kort, men der blev ikke gengældt. Der blev helt stille udenfor min trygge boble jeg havde lukket mig selv ind i, også kaldet brusekabinen. Et øjeblik troede jeg at han var trådt ud af rummet, men han gav tegn på sin eksistens et sekund efter.

"Ikke bare en pige. Dig" Den drilske stemme jeg før havde hørt var blevet til en såret én af slagsen, hørte så døren lukke. Flot Velvet. Virkelig flot. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...