A Thief Stole My Heart -One Direction-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2014
  • Status: Igang
Velvet Petal. Hende med det sære navn og den alt for hårde tilværelse. Som lille skred hendes far og efterlod hende og sin ødelagte mor. Velvet har aldrig været særlig heldig, og det eneste hun nogensinde har opnået er at komme til London. Dér bliver hun udsat for mange væmmelige ting. Især da hun en dag får indbrud i sin lejlighed af en tyv. Men hvem er den tyv? Og hvorfor brød han ind hos Velvet, der intet værdifuldt har i sin beskedne lejlighed?
Velvet har aldrig troet på kærligheden, eller drenge for den sags skyld. Men måske kan tyven omvende Velvet? hvem ved?

8Likes
3Kommentarer
1052Visninger
AA

9. - it's a gift -

Vækkeuret startede sin daglige kaglen. Med nyfunden energi strak jeg min krop. En ny dag, en ny chance, et nyt liv. Jeg var klar til at møde London med oprejst pande! Med et smil på læben vendte jeg mig for at stå ud af sengen og møde verden, da noget fik mig til at fare tilbage under lagenerne. Zayn sad i skrædderstilling på gulvet foran mig og ventede som en hund på sin morgentur. 

Når ja. Det her var ikke en almindelig dag, jeg havde jo stadig en hvis person rendende rundt i mit liv. 

"Godmorgen!" Kvidrede han. Det eneste svar han fik var et grynt da jeg igen smed mig under dynen. Hvorfor kunne det her mareridt ikke snart være forbi? Hvis jeg nu lukkede øjnene rigtig hårdt og holdt vejret, så ville enten han eller jeg forsvinde ikke? 

"Du kan ikke sove nu, du kommer for sent!" Zayns lystige stemme, overdøvede vækkeuret som ellers havde været kendt som min morgens værste fjende. Nej, det virkede ikke, vi var stadig begge i det sammen univers.

"For sent til hvad?" Knurrede jeg under det tykke lag af dun. 

"Din første arbejdsdag!" Ved ordet 'arbejde' styrtede jeg ud af sengen som et missil og kurrede over gulvet, lige ind i mit klædeskab. Jeg greb det nærmeste tøj der hang og skruede det ned over mig, uden at vise for megen hud. 

(Tøjet er for enden af kapitlet)

"Jeg har lavet morgenmad som vi kan spise sammen" Han snorede rundt på sin bagdel for at sende mig et stolt smil. Tænderne var lige og hvide, med nogle svagt spidse hjørnetænder. Hurtigt placerede jeg mine briller på min næseryg, bare for at lægge dem igen. Der var ingen grund til at bruge dem i dag.

"Hvorfor ikke brillerne?" Zayns spørgsmål, som helt sikkert var rationelt, irriterede mig bare yderligere.

"Fordi jeg ikke skal bruge dem" 

"Men du ser bedre med dem"

"De er ikke nødvendige"

"Jo de er" 

"Nej"

"Jo" 

"Nej"

"Jo" Med et sidste opgivende suk, smed jeg brillerne på og søgte øjnene op mod loftet. 

"Du glemte at pudse dem" Hvis jeg var en elkedel, havde jeg i luften af rent pres for den vrede der hobede sig op i mig. Mit hår blev en nuance rødere, ikke kun på grund af belysningen.

"Hvornår skal jeg overhovedet møde?" Spurgte jeg gnavent. Zayn kastede et blik på vækkeuret, som endelig havde lagt sig i dvale igen. 

"Du skal møde om 5 minutter. Det er i Oxford Street" Jeg havde nær slugt min tunge. 5 minutter!? 

"5 minutter!? Så skulle jeg jo allerede være ude af døren!" Zayn indså det, og så kort trist ud.

"Ja, det har du ret i..." Jeg styrtede ud i gangen for at tage sko på, da jeg fik øje på den mørkeblå skønhed til frakke der hang fra knagen. Hvad i...?

"Det er en gave" Svarede han som om han læste mine tanker. Jeg blinkede flere gange mod ham, ude af stand til at finde ud af hvordan jeg skulle reagere. 

"Nej" Fik jeg fremstammet fra det uendelige muligheder jeg havde i hovedet som 'Det kan jeg ikke tage imod', 'den er virkelig flot' eller bare et simpelt 'tak'. Nope.

"Jo, det er en gave og den er din nu" Han skubbede den mod mit bryst som bankede af hans berøring selvom der var en frakke imellem. Træt af at diskutere mere idag, nikkede jeg bare kort og tog den på.

"God arbejdsdag" Smilte han og kyssede mig på kinden. Med et ansigt der var rødere end mit hår, løb jeg ud af døren. Han kyssede mig. På kinden. Hans læber kunne stadig mærkes på det blussende stykke hud. 

Mens jeg løb ned af døren med et ubevidst smil, kom en tanke forbi. Jeg havde da ikke søgt noget arbejde i Oxford Street?

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...