A Thief Stole My Heart -One Direction-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2014
  • Status: Igang
Velvet Petal. Hende med det sære navn og den alt for hårde tilværelse. Som lille skred hendes far og efterlod hende og sin ødelagte mor. Velvet har aldrig været særlig heldig, og det eneste hun nogensinde har opnået er at komme til London. Dér bliver hun udsat for mange væmmelige ting. Især da hun en dag får indbrud i sin lejlighed af en tyv. Men hvem er den tyv? Og hvorfor brød han ind hos Velvet, der intet værdifuldt har i sin beskedne lejlighed?
Velvet har aldrig troet på kærligheden, eller drenge for den sags skyld. Men måske kan tyven omvende Velvet? hvem ved?

8Likes
3Kommentarer
960Visninger
AA

3. - City Of Angels -

Jeg troede ellers ikke at det engelske efterår kunne blive meget koldere, men dér tog jeg åbentbart fejl. Det var ikke mere end 7 grader i min lejlighed! I min LEJLIGHED! 

"Det er også typisk at de skal ordne varmerørene i november! Selvfølgelig!" Brokkede jeg for mig selv, da jeg fik taget et tredje par sokker på, sammen med en ekstra trøje der var mindst tre størrelser for stor. Mine ben var dækket med nogle tykke leggings der forgæves prøvede at varme min forfrosne krop der allerede var begyndt at ryste som espeløv. 

(Hendes tøj er for enden af kapitlet! Der er kommet lidt andre ting på end kun hendes tøj, da jeg syntes i skulle blive sat lidt mere ind i stemningen i hendes lejlighed. Go' fornøjelse!) 

Sådan, nu kom kulden da lidt på afstand. Hurtigt fik jeg lavet en kop varm te, for så at tjekke nye jobmuligheder på min MacBook. Det eneste af dyr værdi jeg havde i lejligheden, da jeg fik den som flyttegave af min mor. Hun havde giftet sig med en ny rig mand, der behandlede hende meget bedre end min far gjorde. Men problemet var bare at min mor havde ændret sit syn på mig. Før i tiden var hun ligeglad med mit hår og udseende, men siden hun så sin nye mands Ollys, iiih så smukke børn, havde hun fuldstændig ændret mening. Nu skulle jeg være blond, gå med mere sofistikeret tøj og tage tre lag makeup på. Men så stædig som jeg var, så gik jeg imod det og forblev den jeg var selvom hun ikke var særlig imponerende. 

Tjener på restaurant Breakfast at Tiffanys søges. 

 Artiklen fangede mit ellers kedsommelige øje. Det var da lige heromkring! Dog en ret så fin og formel restaurant, men hey, hvis de søgte tjenere! Hurtigt fik jeg sendt en ansøgning og lukkede så computeren i. Det var ved at blive sent, de endeløs skyer der havde lagt sig som en dug over London, blev mørke og byen vækkedes til live. Skilte for glamorøse steder og London Eye, lyste op i mit vindue. 

Trods den kolde luft, trådte jeg ud på den franske balkon der tårnede sig over regnbuen af lys og farver. Når jeg så det hele heroppefra, følte jeg mig ikke så lille og ubetydelig i denne store verden. Jeg kunne betragte de travle mennesker der ville nyde friheden i nattens lys, som om de krøb ud fra de grå bygninger og bragte glæde til gaderne. Folk med smil der delte kram, kys og kærlighed. Om natten blev London forvandlet til en by der havde plads til alle. Og selvom jeg ikke tog del i festlighederne, rakte glæden sig helt op til min beskedne balkon og lige ind i mit lænsgslende hjerte. 

Da mine fødder begyndte at dunke af kulde, blev jeg nødt til at trække mig tilbage til min hule. Jeg stjal et sidste blik fra det der havde fået mig til at forelske mig i byen, inden jeg lukkede døren foran mig selv. Vidste godt at det ville forsvinde imorgen, i morgenlyset ville byen igen blive en grå samling højhuse med en overmængde af turister. Men stadig var byen ligesom Askepot. Grå og slidende om dagen, men når natten faldt på forvandlede den sig og blev til en forførende lysmængde. 

Med de beroligende tanker, krøb jeg under min behagelige dyne og lukkede mine blå øjne for at lade sig sygne hen i en rolig drøm om at have det sjovt. Jeg havde det kun sjovt i mine drømme. Så tragisk er det. 

 

***

 

En lyd fik mig til at spærre øjnene op med hjertet oppe i struben. Kom det ikke indefra? Jeg huskede lyden som et smadret glas eller noget der i hvert fald var meget purøst. Kunne det være en tyv? Åh nej, det var det sidste jeg havde brug for! 

Lydløst hentede jeg en lommelygte under sengen, for så, så dum som jeg var... Tænde den... Bare slå mig nu, please. Selvfølgelig reagerede personen der var i lejligheden, da jeg hørte noget skramlen og banden fra køkkenet. Det kunne da ikke være en særlig erfaren tyv, siden han eller hende ikke kunne tie stille?

Med alle sanser i yderste, listede jeg ud mod lyden, trods min hjerne sagde at det var et rødt område jeg skulle holde mig selv fra. Men jeg var ikke en kujon som min far, så jeg fortsatte.

"Hallo?" Lød min stemme, så jeg kunne have slået mig selv i gulvet. Tyven svarer da selvfølgelig!? Han spørger måske også bare om han må låne toilettet! FLOT Velvet! 

"Av!" Lød svaret, så jeg fik identificeret personen som en ung mand. Mand? Damn, jeg er dødsdømt! 

Jeg trådte forsigtigt længere ind i køkkenet, inden nogle arme greb om mit liv, så jeg skreg af panik og overraskelse.Han vil voldtage mig! Det var det eneste min stressede hjerne kunne tænke på, da de stærke arme holdt fast om mig. Jeg fik drejet mig selv rundt og styret lyset ind i drengens ansigt, så to par mørke øjne kom frem. Hans eget ansigt var malet af panik mens han skreg. Det samme gjorde jeg, inden jeg instinktivt slog ham med min lommelygte. Der lød et dunk, batterierne faldt ud på lygten og lige pludselig lå der noget for mine fødder. Eller skulle jeg sige en person som havde prøvet at overfalde mig, mens jeg sov i min egen lejlighed på femte sal? 

Det eneste jeg var helt og afgjort klar over, var at jeg lige nu havde slået en tyv bevidstløs. Fuck.

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...