Fanget

En fars søns bedsteveninde er forsvundet, hans søn er ulykkelig, hun var hele hans verden, han ville endelig tage sig selv sammen til at sige hende hvad han føler. Hans far er politibetjent, og gør alt hvad han kan, for at finde Sofia igen. Ingen af de spor de har fundet, har vist sig ikke at være fra hende, indtil at de en dag finder noget.

“Jeg er okay. Lidoen. Mere ved jeg ikke. 23.45. Fly. Tyskland nu. Hjælp. Tiden løber ud. Hjælp! - Sofia” hun havde været smart nok til at sætte sit fingeraftryk, men det der gjorde mig nervøs, var at det var med blod.

Vil Sofia nogensinde blive fundet i tide? Hvad mener hun med tiden løber ud?

2Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

1. Jeg er okay - Sofia

Man kunne høre sirenerne fra politibilerne langt væk, de susede gennem hele byen, efter en eller anden storforbryder som havde gjort et eller andet, vist røvet en bank, men hvorfor gik de op i det? Han havde jo alligevel ikke fået nogen penge, og min søns bedste veninde havde været væk i flere uger, jeg kunne slet ikke tage mig selv sammen, det eneste jeg kunne tænke på var at hun var derude. Tanken om at hun var død, havde strejfet min søn og jeg flere gange, og han blev hjemme fra skole nogle gange, for det meste gik han i skole nu, de første tre dage hun forsvandt havde han ikke været i skole Jeg savnede hende så forfærdeligt meget, de havde været bedste venner siden de var seks år gammel, og nu er hun forsvundet, ingen ved hvor, ingen ved hvorfor, om hun bare gik, blev hun taget, er hun okay? Kommer hun hjem igen? Finder de hende nogensinde? Hvor lang tid går der før de finder hende? Jeg ved det ikke. Han græd hver aften, og hver gang min telefon ringede, lyste der et lille bitte stykke håb op i hans øjne, men forsvandt i det samme som han kunne høre på mig, at det ikke var andet end det sædvanlige. At de spor de havde fundet, ikke førte nogen vegne, hver gang der kom et nyt spor, var det som om vi kom længere og længere væk fra det sted, hun befandt sig. De sidste spor var oppe i Sverige, nogen havde set en mørkhåret pige, med krøller, håret var gik til de sidste ribben, brune hassel øjne og var meget tynd, så man næsten kunne se hendes knogler, en beskidt pige, hun havde sikkert ikke været i bad eller noget. Vi havde skyndt os at sende nogle betjente op til Sverige, men det viste sig bare at være en hjemløs pige, som lignede hende umenneskeligt meget. Det gjorde ondt at se den hjemløse pige, lignede Sofia mon hende? Eller så hun værre ud? Det værste var nok da jeg skulle fortælle min søn det, hver gang der kom nye spor, skulle jeg afsted, og hver gang skulle jeg fortælle min søn at det alligevel ikke var hende.

 

Men det sidste spor vi fik, var faktisk fra hende. Vi fandt en seddel, hvor hun havde skrevet noget, det gav ikke så meget mening, men det var et tegn på at hun var i live, men der var bloddråber på det krøllede papir, “Jeg er okay. Lidoen. Mere ved jeg ikke. 23.45. Fly. Tyskland nu. Hjælp. Tiden løber ud. Hjælp! - Sofia” hun havde været smart nok til at sætte sit fingeraftryk, men det der gjorde mig nervøs, var at det var med blod. Jeg forstod ikke særlig meget af det der stod, hun havde brug for hjælp, hun skulle flyve klokken 23.45, men hvor skulle hun endelig hen? Hun var enten på vej til Tyskland ellers var hun i Tyskland, vi fik brevet sendt privat hjem til os. Ingen afsenderadresse eller noget, bare vores adresse. Men hvad mente hun med “tiden løber ud”? hvad skulle vi nå, ud over at finde hende? Hvad hvad det? Hvor lang tid havde vi?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...