99 Days without you -A Larry Stylinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2017
  • Status: Igang
Mange har sikkert læst den her? Jeg fandt den på tumblr og synes bare den var utrolig smuk, sørgelig og ja... Vidunderlig. Den handler om hvordan louis håndterer Harrys død efter han begik selvmord, og hvordan hans liv går "videre". *husk det her er en Larry Stylinson Fan fiction, personligt Shipper Jeg Elounor men synes den her er smuk* husk det her er ikke min historie, men bare en oversættelse. Jeg håber i vil læse med!

63Likes
34Kommentarer
7676Visninger
AA

46. Day 73

21. Dag 71-73
Dag enoghalvfjerds:

Jeg sidder i toget på vej tilbage til London nu, og lad mig bare sige, at jeg er nervøs. Mere nervøs end nogensinde før. Mere nervøs end vores første optræden, hvor du hviskede støttende ord ind i mit øre, inden vi gik op på scenen. Du smilede til mig mange gange inden sangen startede, og efter det, følte jeg, at jeg svævede.

Det er trist at tænke på, at jeg aldrig vil komme til at optræde med dig igen, eller gå ind på dit værelse midt om natten for at snakke, hvis jeg ikke kunne sove, eller give dig et kram når jeg havde lyst. Jeg er bange for at komme tilbage til lejeligheden.

Hvad nu hvis, de har ændret den?

__

Jeg er hjemme nu, sidder i vores rum faktisk. Det er nøjagtig som det var før. Jeg er så lettet lige nu, jeg kan ikke engang beskrive det.

Jeg er bare glad for at jeg ikke skal sove uden en lille del af dig her hos mig.

Dag tooghalvfjerds:

Drengene kom forbi i dag. Det var første gang jeg har set dem i stort set et hel måned. De må have forventet mere… måske en gladere version af mig selv – som det var før. Men, nyheder for dem, jeg vil aldrig blive den Louis igen. Det ved jeg med sikkerhed nu.

Du tog et stykke af mig med dig, Harry. Jeg er kun en del af, hvad jeg var før. Nu er jeg gået i stykker, revet i stykke inden i.

Niall og Liam krammede mig i et stykke tid, græd glædestårer og var lettede over at se, at jeg havde taget noget vægt på. De påstod, at de var glade for, at jeg var tilbage, men det tror jeg ikke, at de er. Jeg er ikke den Louis de kender eller elsker, jeg er en fremmed. Hvad angår Zayn, han stod bare i baggrunden i et stykke tid – ventede på, at de andre to var færdige med at ønske mig velkommen hjem. Da de var færdige, krammede han mig også. Jeg tror, at han græd mest.

Dag treoghalvfjerds:

Jeg gik væk fra lejeligheden denne morgen, bare i badekåbe og klipklapper. Solen skinnede hårdt i mine øjne, og jeg sukkede af ubehag. Alt jeg behøvede var lidt mælk til mine cornflakes, men selvfølgelig går ingen ting, som jeg havde planlagt det.

Bare synet af mig fik omkring fire eller fem piger til at skrige, og med det samme komme tættere på mig. Jeg var virkelig ikke i humør til det, men jeg lavede et lille show. Du ved hvordan det går. De begyndte at snakke til mig, talte om noget der overhovedet ikke betød noget for mig, og jeg tvang et smil frem.

Pludselig blev de stille, og en begyndte langsomt at gå op til mig og gav mig et lille kram. Selvom det måske bare var en undskyldning for at røre mig, godkendte jeg pigens gestus. Det var ikke med vilje, men jeg begyndte at græde i hendes arme. Hun stod der bare, holdte om mig, indtil mit gråd stoppede og jeg tørrede mine tårer væk.

”Vi elskede ham alle, ved du det? I to elskede dog hinanden, det var åbenlyst. Han elskede dig så højt Lou, glem ikke det. Det skal du aldrig glemme.”, hviskede hun og krammede mig en sidste gang, før hun gik væk.

Hun havde ikke engang bedt om en autograf eller et billede, og det var der jeg indså det: vores fans bekymrer sig virkelig. Det er ikke kun det at vi er berømte eller ’søde’.

Jeg indså meget i dag.

Men en stor ting, som jeg indså i dag, og jeg føler, at jeg skal dele det med dig – jeg indså, at jeg ikke kan leve uden dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...