I'm not your doll ~ One Direction

Catalina Tomlinsen har fået nok af sin bror. Hun har fået nok af, at han stjæler alt opmærksomheden og stoltheden fra deres forældre. Men inderst inde er hun nok bare ked af, at han droppede hende og familien til fordel for fire andre drenge. Hun beslutter sig for at flytte til London, gå på et af Englands bedste gymnasier og arbejde på Starbucks. Til en fest møder hun en krøltop og ender hjemme i hans seng. Vi kender ham alle som Harry Styles fra One Direction - det band, Louis er med i.

31Likes
29Kommentarer
2574Visninger
AA

5. Chapter two: "Oh, hey it's 'nice' to see U again..."

Jeg vågnede i de dejligste lagner og vendte veltilfredst rundt, da mit underliv klagede. Av. Det gjorde pissenas! Jeg vidste godt, hvad det betød, da jeg jo ikke var en komplet idiot og åbnede det ene øje på klem - og hvilket syn der mødte mig!

En blottet overkrop med tatoveringer - mums. Overkroppen havde en masse muskler. Jeg havde vist noget, jeg skulle tilføje til mit essay!

Bare lige for at få nogle ting glattet ud, så tænkte jeg normalt ikke sådan - kun når jeg var fuld, og det var altså sjældent, så derfor var det sjældent, at jeg tænkte sådan her. Desuden ville jeg kunne få en langt lækrere overkrop, end han havde, jeg skulle bare gå i fitness og få nogle flere proteiner. Okay, jeg skulle spise meget af det og bagefter gå mere i fitness.

Hans snorken hørte op, og han glippede lidt med øjnene. Jeg prøvede at lukke mine egne hurtigt, men det var for sent, han så godt, at de var åbne, for jeg fik i hvert fald øjenkontakt med ham, inden jeg nåede at lukke dem. Så derfor droppede jeg det.

"Louis?" mumlede han søvndrukkent.

Louis? Som i min storebror Louis?

"Æhm... Louis hvem?" spurgte jeg. Jeg er seriøst 100% sikker på, at du ikke ved, hvor akavet, jeg synes, at det her er.

"Louis... du ved, vi spiller i et band sammen, er nærmest bedste venner..." han lød mere vågen nu, og nu satte han sig op. "Hvad har du gjort ved dit hår? Og har du fået bryster?"

Og der blev det så endnu mere akavet. Jeg blev tomatrød i ansigtet og dækkede alt andet end mit hoved med dynen.

Så indså jeg, hvad han havde sagt. Han spillede i et band med en, der hed Louis. Havde krøller.

Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til, at han var Harry Styles? Ikke bare da jeg vågnede her i morges, men i går, inden jeg tog hjem til ham og gik i seng med ham!

Jeg havde før fået at vide, at jeg lignede Louis. Min mor havde engang sagt, at en dame engang troede, at vi var tvillinger. Men så tog damen sine briller på og lagde mærke til, at Louis så meget ældre ud, end jeg gjorde.

Harry gned sig i øjnene og stirrede så lidt forbavset på mig. "Æh, undskyld, du ligner bare en af mine venner... har jeg set dig før?"

Genkendte han mig? Det ville bare være så... forestil dig et meget grimt ord - et ord, så grimt, at jeg ikke var i stand til at sige det.

Selv om jeg nu ikke brød mig specielt meget om at sige grimme ord...

"Æh, nope, æh, det tror jeg, æh, ikke lige..." sagde jeg tøvende og faldt en smule over ordene. Jeg var ikke specielt god til at lyve, det ville jeg godt indrømme.

Da han skulle til at åbne sin mund, besluttede jeg mig for at åbne min og sagde, at nu måtte jeg virkelig gå, og så viklede jeg mig ind i dynen og tog mit undertøj og kjolen fra i går med ind på hans badeværelse, som jeg fandt efter at have kigget lidt rundt.

Jeg tog det hurtigt på og vaskede så min makeup af så godt, som jeg kunne og kiggede så på mit hår, der lignede en fuglerede.

Nå, tænkte jeg, måske er der en på arbejdet, som har en elastik.

Jeg tog fat i dynen og låste så døren op og trak ned i håndtaget. Jeg smed dynen på Harrys seng. Harry var der ikke. Gad vide, hvor han var?

Da hørte jeg stemmer ude fra det, som måtte være køkkenet.

"Jeg glæder mig da til at hilse på hende," grinte en velkendt stemme.

Jeg stivnede. Det var den stemme, jeg var vokset op med, engang havde stolet på. Og den kom tættere på, sammen med en anden stemme, en hæsere en, Harrys.

Jeg kiggede mig om efter et gemmested. Skulle jeg gemme mig under dynen? Eller under sengen? Eller burde jeg måske bare gå ind på badeværelset og låse døren og håbe på, at de ikke havde en ekstra nøgle, hvilket de nok havde?

Jeg vendte mig rundt og skulle til at trække dynen over mit hoved, så jeg kunne gå sådan hen til døren, så jeg ikke ville blive genkendt af ham, da døren blev åbnet.

"Hej! Jeg hører, at du kender Harry? sagde han. Hans stemme knækkede over af grin ved 'kender'. Haha, hvor er du sjov, Louis, tænke-vrængede jeg ironisk.

Jeg kneb øjnene sammen og vendte mig om, inden jeg åbnede dem og stirrede lige ind i et par gråblå øjne, der lignede mine egne så meget.

Hans kæbe røg ned til hans fødder. Eller næsten da.

"Catalina?" spurgte han vantro.

"Jeps," sagde jeg opgivende. "Det er mig."

"Nå, så det var der, jeg kendte dig fra!" udbrød Harry. "Jeg vidste, at jeg havde set dig før!"

Både Louis og jeg sendte ham et dræberblik.

 

* * * * *

Så... hvad synes I om den indtil videre? :)

Like/kommenter gerne! :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...