I'm not your doll ~ One Direction

Catalina Tomlinsen har fået nok af sin bror. Hun har fået nok af, at han stjæler alt opmærksomheden og stoltheden fra deres forældre. Men inderst inde er hun nok bare ked af, at han droppede hende og familien til fordel for fire andre drenge. Hun beslutter sig for at flytte til London, gå på et af Englands bedste gymnasier og arbejde på Starbucks. Til en fest møder hun en krøltop og ender hjemme i hans seng. Vi kender ham alle som Harry Styles fra One Direction - det band, Louis er med i.

31Likes
29Kommentarer
2524Visninger
AA

17. Chapter thirteen: "Stay away from my Harry."

 

 

Alt, min hjerne var i stand til at tænke, var

Fuck.

Og så fuck, fuck, fuck og fuck.

Jeg var så meget på spanden.

Selv om jeg egentlig ikke burde være nervøs, da det her var mit liv, og Louis havde ingen ret til at bestemme, hvem jeg kyssede eller datede eller gik i seng med eller whatever, havde Louis egentlig altid været en meget overbeskyttende storebror og måske nærmest en tredje forælder. Selv om det indimellem kunne være meget irriterende, og jeg indimellem kunne være sådan lidt: 'FUCKING HOLD DIG VÆK, DET HER ER MIT LIV, OG JEG BESTEMMER, HVORDAN JEG VIL LEVE DET'-agtig-noget, havde jeg ærligt talt egentlig altid været sådan en smule glad for, at jeg havde sådan en god storebror, der rent faktisk bekymrede sig om mit liv og mig. Det var nok også derfor, jeg havde været ret ked af det, da det så viste sig ikke at være sandt, da han bare helt cuttede kontakten.

Jeg sendte Dani og Hay et panisk blik. "Gem mig," hviskede jeg, og de nikkede, mens jeg hurtigt gik hen og satte mig på hug bag ved sofaen. 

Godt gemmested, sagde en stemme i mit hoved sarkastisk, men til mit forsvar havde jeg altså ikke specielt lang tid til at finde et. 

Jeg kunne høre Louis løbe ind i stuen. Det lød, som om han havde sko på. Helt ærligt?! Vidste han ikke, hvor besværligt det kunne være at støvsuge? Det kunne han altså selv få lov til at gøre.

Min hjerne fortsatte med at sige fuck.

"Hvor er Cat?!" spurgte Louis, da han endelig kom ind i stuen. 

"Hvilken kat?" spurgte Dani i sit mest blondine-dumme tonefald. "Vi har da ikke nogen kat, har vi, Hay?"

Jeg sukkede indvendigt. Nok var Louis ikke så klog som mig, men han var altså ikke dum, og den der hoppede han ikke på. Faktisk ville det nok mere få ham til at indse, at de løj for ham, dækkede over mig, og at jeg gemte mig et sted. 

"Nej, det synes jeg da ikke, vi har." Hay efterlignede Danis tonefald. "Medmindre du lige har købt en? Og hvis du har det, er det i øvrigt-"

"Cat," afbrød Louis irriteret. "Catalina Tomlinson; mørkeblond, blågrå øjne, omkring så høj, I ved, bor her?"

"Nååårh," sagde Dani, som om det først gik op for hende nu, at det var mig, han talte om. Hun skulle seriøst være skuespiller. "Hende Cat. Har vi set hende for nyligt, Hay?"

"Hmmm, ja," sagde Hay. Jeg spærrede øjnene op. Var hun ved at afsløre mig? "Vi så hende for et stykke tid siden, men så tog hun på date med en dreng, der hedder Harry. Du ved, høj, hæs stemme, krøllet hår, med i et-"

"Jeg ved udmærket godt, hvem Harry er, tak," afbrød Louis. "Men hvor er Cat; min søster?"

Jeg holdt vejret; han måtte bare ikke opdage mig. Hvorfor kunne de ikke bare sige, at jeg ikke var der og sende ham hjem i stedet for at stå og snakke om katte og Harry? Hvis jeg nogensinde skulle have nye venner, skulle de altså helst være en hel del klogere end de to her, jeg har nu. 

"Hun er ikke kommet hjem endnu," sagde Dani et uskyldigt tonefald.

Der var stille i et øjeblik, og hvis jeg kendte min bror korrekt, var det nu, hvor han kneb øjnene sammen og stirrede mistænksomt på det, som dengang han stirrede på mig, da han anklagede mig for at have tegnet på væggen inde på hans værelse.

Hvilket jeg rent faktisk havde, men det er irrelevant. 

"Okay," besluttede han til sidst. "Bed hende ringe til mig, når hun kommer hjem, ik' og'? Vi har lige noget... øh, familie-relateret at snakke om." Han begyndte at gå.

"Okay," råbte Dani og Hay i kor efter ham.

Jeg hørte døren smække, men jeg ventede lidt med at komme frem - jeg kendte godt det trick, hvor man lod, som om man gik, men i virkeligheden blev man der for at se, om der kom nogen frem. Jeg hørte et dybt suk komme fra entréen, som om det først var nu, han troede på, at jeg ikke var her. Så hørte jeg nogle fodspor og en dør, der smækkede for anden gang. 

Det var først nu, jeg turde at komme frem. 

"Det var tæt på," sagde Hay, og Dani og jeg nikkede enigt. 

 

* * * * * 

 

Harry den lækre: Er du ok? xx

Jeg havde fået en besked fra Harry. Jeg rynkede lidt på næsen. Hvorfor ville han spørge om det? Var det, fordi min kondi havde været så dårlig, at det så ud, som om jeg havde fået skade? Så slog det mig, at han nok også havde fået et besøg af Louis. 

Mig: Ja, har det helt fint, Hay og Dani gemte mig for Louis :)

Harry: Nå okay, men du har ikke været på twitter for nyligt, vel?

Jeg rynkede på næsen. Jeg havde ikke engang twitter. Regnede han mig ærligt talt for sådan en pige, der brugte al sin tid på sociale medier og ingen på sine lektier? Men takket være Dani og Hay havde jeg set billedet og vidste derfor godt, hvad det var, han snakkede om. 

Mig: Har set billedet og har det helt fint med det, bare rolig <3

Harry: Ej, jeg er virkelig lettet over det. Troede, at du ville bryde sammen på grund af kommentarerne, men det er godt, du forstår, at de bare er haters og helt vildt jaloux! xx

Kommentarerne? Hvorfor skulle jeg kigge på dem? Jeg gik ind på internettet og gik ind på twitter. Jeg brugte Danis bruger, da Hay altid var meget hemmelighedsfuld omkring sine kodeord. 

Jeg scrollede ned i lidt tid, indtil jeg fandt billedet, jeg skulle bruge. Jeg trykkede på det, og den gik ind på det. Jeg bladrede lidt ned, så jeg kunne se kommentarerne. 

//Navnene er opfundet, så hvis et af dem er jeres, er det altså ikke personligt eller noget//

@Directioner_4_ever: that bitch. She's not even close to being good enough for him

@One-Direction_is_my_life: @Directioner_4_ever your totally right

@onedirection_and_penguins: she's ugly.

@1d_4ever: Stay away from my Harry, you bitch! hope your reading this

En tåre trillede ned af min kind. Var jeg virkelig så grim, at folk syntes, de var nødt til at kommentere på det og det, at jeg slet ikke var god nok til Harry.

Jeg tørrede tåren væk fra min kind og gik ud af twitter og ind på beskeder igen. 

Mig: Ja, jeg har det virkelig helt fint med det. Nogle mennesker tror bare, at de er nødt til at gøre nogle virkelig dumme ting for at få bare den mindste smule opmærksomhed fra en kendis. 

 

 

* * * * *

 

Øhhh.... Undskyld, jeg er dårlig til at opdatere (sådan ret meget - findes der piller mod det?) ... Har haft den værste skriveblokering og har ærlig talt været lidt i tvivl om det her kapitel. Tror, at jeg gør i gang med det næste allerede nu, så kan det være, at der ikke går helt så lang tid, før det kommer :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...