I'm not your doll ~ One Direction

Catalina Tomlinsen har fået nok af sin bror. Hun har fået nok af, at han stjæler alt opmærksomheden og stoltheden fra deres forældre. Men inderst inde er hun nok bare ked af, at han droppede hende og familien til fordel for fire andre drenge. Hun beslutter sig for at flytte til London, gå på et af Englands bedste gymnasier og arbejde på Starbucks. Til en fest møder hun en krøltop og ender hjemme i hans seng. Vi kender ham alle som Harry Styles fra One Direction - det band, Louis er med i.

31Likes
29Kommentarer
2519Visninger
AA

14. Chapter ten: "I want to be more than friends.."

 

Jeg løb ind i min lejlighed og direkte ind på mit værelse, hvor jeg smækkede døren. Jeg havde uheldigvis ikke nogen nøgle, da den eneste nøgle i lejligheden sad i badeværelsesdøren. Dani eller Hay tog den nogle gange, men jeg havde aldrig rigtigt haft brug for at låse døren til mit værelse på samme måde, som de havde. 

"Cat?! Er det dig?" kunne jeg høre Dani råbe inde fra stuen af. Var hun allerede kommet hjem fra sin date?Hun plejede ellers altid at sove hos dem. Også på første date. Måske kunne han ikke lide hende så godt, som hun kunne lide ham. Eller også kunne hun bare ikke lide ham så godt alligevel.

Jeg lod være med at svare hende på grund af klumpen i min hals og lagde mig ned i min seng og hulkede ned i min pude, da det gik op for mig, at jeg havde glemt noget hos Harry.

Og nej, ikke mit hjerte, mit liv er ikke en kliché.

Jeg havde glemt mine sko og min jakke. Pis. Så var jeg nødt til at gå tilbage efter det. Hvad hvis Louis stadig var der? Og var jeg overhovedet klar til at snakke med Harry igen? Harry var jo lig med Louis.

Jeg gad ikke spekulere mere over det, så jeg koncentrerede mig bare om at hulke ned i puden. Da jeg løftede mit hoved og kiggede ned i den, kunne jeg se noget af det makeup, jeg havde taget på i dag. Men det var tårerne, der havde tværet det ud i mit ansigt, og så var det bare smittet af på min ellers hvide pude. Dammit. 

"Hey," lød Danis stemme ovre fra dørkarmen. "Hvad er der i vejen?"

"Asfalt og grus," jokede jeg hulkende og vendte så mit ansigt mod hende. I stedet for at grine gispede hun. Det var nok ikke på grund af joken, men nok mest på grund af mit ansigt. Var jeg virkelig så grim? Jeg fik øje på mit ansigt i spejlet. Nu var det min tur til at gispe. 

Jeg havde mascara hele vejen ned af kinderne. Det var ikke sådan, at det lignede sorte tårer, men det var bare tværet helt ud over mit ansigt, så jeg havde bare sorte kinder. Der var også noget på min pande, men jeg undrede mig ret meget over, hvordan det var kommet derop.

"Nej, seriøst," sagde Dani og gik hen og satte sig ved siden af mig på min seng. "Hvad er der sket?"

Det havde jeg ikke noget joke-svar til, så jeg fortalte hende det hele, bortset fra den del med, at Harry og jeg havde haft sex, for som Carry-shipper nummer 1, ville hun flippe totalt ud, og jeg ville have, at vi skulle fokusere på, hvor dum Louis var, og ikke hvor søde Harry og jeg ville være sammen.

"Og d-det v-værste er, at j-jeg har glemt min j-jakke og mine sko hos Ha-harry," hulkede jeg som afslutning på en tale, hvor jeg havde hulket mig gennem stort set alle ordene. 

"Jeg kan ikke helt se, hvorfor det er så slemt?" sagde Dani. "Nu har du fortalt Louis, hvordan du virkelig har det med ham, og hvorfor du flyttede. Nu lader han dig vel være i fred? Er det ikke godt?"

"Men hvad med Harry?" hulkede jeg. "Hvis jeg vil være sammen med Harry, så kommer jeg vel til at se Louis engang imellem."

"Jesus Christ, er det den tid på måneden eller sådan noget? Så lad da også bare være med at være sammen med Harry!"

Jeg kiggede forbavset op på hende. Ikke fordi hun havde hentydet til, at jeg havde min menstruation, men fordi hun havde sagt, at jeg da bare kunne lade være med at være sammen med Harry. Nå, så er jeg nok den, der shipper Harry og jeg sammen mest. "Men... jeg kan måske godt sådan lidt lide Harry," sagde jeg.

"Det havde jeg sgu da regnet ud," sagde Dani. "Hvilken slags bedste veninde ville jeg lige være, hvis jeg ikke havde?" 

"Men..." sagde jeg usikkert. "Jeg er ikke sikker på, at jeg kan undvære ham."

"Så må du finde ud af, om du kan lide Harry mere, end du hader Louis," svarede Dani. "Det her er desværre ikke noget, der kan løses ved at læse en bog og lave sine lektier."

Lige da hun sagde det, ringede det på. Hun sendte mig et blik. "Hay overnatter hos Brad, så det er ikke hende," sagde Dani. Jeg havde to gæt på, hvem det kunne være: enten Harry eller Louis. "Du åbner."

Jeg sukkede og rejste mig op. Jeg kiggede mig i spejlet. Fuck, jeg så egentlig forfærdelig ud. Så ville jeg meget hellere have, at det var Louis, end at det var Harry. 

Men hvad ville jeg gøre, hvis det var Louis?

Jeg ville jo gerne være sammen med Harry, men hvad ville jeg ofre? Og hvad var meningen med at flytte til London for at komme væk fra Louis, hvis vi så bare bliver bedste venner? Og vigtigst af alt; var jeg klar til at tilgive Louis for at have glemt mig?

Jeg rystede på hovedet for at få mine tanker væk. Jeg gad ikke tænke mere på det nu.

Jeg lukkede døren op.

 

"Hey!" sagde krøltoppen med det samme, jeg åbnede døren. "Må jeg komme ind?"

Jeg trak på skuldrene, men lod ham alligevel komme ind. Jeg prøvede at holde mit ansigt så langt væk fra ham som muligt, da han ikke skulle se, hvor hæslig jeg så ud. Det var seriøst Harry, der var skønheden, og mig, der var udyret.

Vi gik ind i køkkenet, hvor Dani sad. Jeg gav hende 'blikket', da hun kiggede op fra sin bærbar, og vi fik øjenkontakt. Hun smækkede sin computer i og tog den under armen, da hun rejste sig. "I skal ikke tænke på mig," kvidrede hun. "Jeg var på vej ud alligevel." og så skred hun bare sådan uden videre. Tak, du.

"Såååååå..." sagde jeg, da jeg havde hørt døren smække. Jeg satte mig i sofaen og klappede på  ved siden af mig som et tegn til, at Harry skulle sætte sig. Det gjorde han, og heldigvis kommenterede han ikke på mit udseende, selv om jeg var ret så sikker på, at han havde lagt mærke til, hvordan jeg så ud lige nu. 

"Forresten!" udbrød Harry. "Du glemte din jakke og dine sko hos mig." Så tog han jakken, han havde på, af. Sjovt, jeg havde ikke engang lagt mærke til, at han havde den på.

Eller at han kunne passe den.

"Ja, den var lidt lille, men den duftede så godt, at jeg ikke kunne modstå trangen til at tage den på," sagde Harry og blinkede til mig, som om han havde læst mine tanker. Jeg rødmede. "Og skoene kunne jeg slet ikke passe, og jeg vil jo helst ikke udvide dine sko." han rakte mig posen, han havde i hånden, og grinte en smule. "og heller ikke have vabler."

Jeg lo lidt sammen med ham og lagde min jakke og posen med mine sko på gulvet. Jeg kunne bare gå hen til entréen med det senere. 

"Er du okay?" spurgte Harry. "Jeg mener, efter det, der skete med Louis..."

Jeg holdt hånden op for at stoppe ham. "Jeg ville helst ikke tale om. Jeg prøver stadig selv at finde ud af, hvad jeg vil gøre ved det." 

Harry nikkede. "Det kan jeg godt forstå."

Vi sad tavs for et par minutter, tror jeg, at det var, da Harry brød tavsheden.

"Jeg siger bare det her lige ud; Jeg vil gerne være mere end venner."

Jeg kiggede forbavset på ham, med sommerfugle i maven. "M-men," stammede jeg nervøst. "Jeg er ikke sikker på, at jeg er klar til at have et forhold med en af en person, jeg haders venner."

"Det var heller ikke det, jeg talte om," sagde Harry og lod hånden køre op af min arm. Han smilte selvsikkert, da han så, hvordan hans berøring gav mig gåsehud. "Jeg kan lide dig, du kan lide mig, men ingen af os er klar til at have et rigtigt forhold." Hans hånd gled ind under mit hår, tog fat om min nakke og trak mig ind i et kys. Mellem åndedrag sagde han: "lad os være friends with benefits."

Og hvordan skulle jeg kunne sige nej?

 

 

* * * * *

 

 

Heeeej!

UNDSKYLD!

For to ting:

1) den lange ventetid

2) det korte og dårlige kapitel

Men jeg følte ligesom bare for at opdatere, når jeg nu ikke har skrevet i et stykke tid. Hvorfor kan mine lærere ikke fatte, at det er hårdt at starte op igen efter sommerferien? Også stadigvæk når der er gået over en måned!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...