I'm not your doll ~ One Direction

Catalina Tomlinsen har fået nok af sin bror. Hun har fået nok af, at han stjæler alt opmærksomheden og stoltheden fra deres forældre. Men inderst inde er hun nok bare ked af, at han droppede hende og familien til fordel for fire andre drenge. Hun beslutter sig for at flytte til London, gå på et af Englands bedste gymnasier og arbejde på Starbucks. Til en fest møder hun en krøltop og ender hjemme i hans seng. Vi kender ham alle som Harry Styles fra One Direction - det band, Louis er med i.

31Likes
29Kommentarer
2446Visninger
AA

13. Chapter nine: "The reason I left..."

Forfatter note: Tak til shakeitupzer for for at komme med idéer til Cat og Harrys shipnavn. Dette kapitel er dedikeret til dig. <3

 

Der var gået fem dage siden filmaftenen hos Harry. Og det havde været fem hårde dage med skole og uden Harry. Jeg ville meget hellere have haft byttet om på de to ting. Jeg havde virkelig savnet min Harry. Fem dage var hårde uden ham.

DIN Harry? Ejer du ham nu? Hvis ja, så vil jeg gerne se papirerne, lød min indre stemme.

Ja, selv min indre humor var dårlig. 

Det havde også været fem dage med pinsel fra Dani og Hay. De havde fundet et shipnavn til os. Carry. Til at starte med havde Hay hældet mest til Hatelina, men til sidst havde hun overgivet sig.

Personligt kunne jeg også bedste lide Carry. Det lød... sødt. Men det sagde jeg selvfølgelig ikke til Dani og Hay, for så ville de blive sådan totalt 'omg, du kan lide ham, spørg, om han vil være din kæreste!'-agtige. Sådan blev de altid, hver eneste gang jeg sagde bare et positivt ord om en dreng. Normalt blev jeg sådan ret sur over det, for det kunne jeg altså slet ikke, men når de drillede mig med Harry, blev jeg faktisk en smule lettet. Så var jeg da ikke den eneste, der syntes, at Harry og jeg ville være gode som kærester.

Jeg havde indset, at jeg så småt var begyndt at få følelser for Harry. Men helt ærligt? Hvad var der ikke at få følelser for? Han var lækker som fanden (altså, her siger jeg ikke, at fanden er lækker, det er bare Harry, der er meget lækker) og så var han også en rigtig gentleman. Men jeg ville altså sætte virkelig meget pris på det, hvis I ikke fortalte det til Dani og Hay, for så ville de flippe sådan ret meget ud, og så ville jeg virkelig aldrig slippe med at høre på deres snak om, at Harry og jeg var perfekte sammen.

 

 

 

Jeg havde egentlig ikke rigtigt noget at lave. Hay var ude med Brad, og Dani var ude med en eller anden fyr, hun godt kunne lide. Jeg havde nærmest ikke haft lektier for, så de var hurtigt lavet. Jeg sad og kedede mig, mens jeg så et gammelt afsnit af Make It or Break It og spiste chokolade, da en sms fra Harry tikkede ind. 

Harry: kan du komme hjem til mig i dag? keder mig xx

Mig: Klart, hvorfor ikke? :) er der om ti minutter xD

Og så stormede jeg op af sofaen og slukkede fjernsynet. Først strøg jeg ind på mit værelse og skiftede tøj, da jeg bare havde siddet i mit nattøj. Så løb jeg ind på toilettet og børstede tænder. I ekstra lang tid. Jeg ville jo ikke have dårlig ånde. Jeg lagde et hurtigt lag mascara og skulle til at gå, da jeg fik øje på noget på min pande. Var det en bums? Jeg fandt noget foundation og dækkede den. 

Og så var jeg på vej til Harrys lejlighed.

Selvfølgelig var der gået omkring en halv time, da jeg kom til Harrys lejlighed, men Harry kommenterede det ikke engang. 

"Kom indenfor," sagde han bare, og han holdte døren åben for mig, da jeg trådte ind. Jeg tog jakken af og hang den op på en af knagerne til jakker og stillede mine sko ind til væggen, så folk ikke ville falde over dem, hvis de gik forbi. 

Jeg fulgte efter Harry ind i stuen, hvor vi satte os i hans sofa. Der var stille i et stykke tid. Indtil min mobil sagde en lyd. Det var en sms fra Dani.

Dani: hvor r du?

Det var først der, jeg kom i tanker om, at jeg ikke havde skrevet en seddel til Dani og Hay om, hvor jeg var. Jeg havde faktisk også glemt at låse døren til vores lejlighed.

Jeg fik en idé. Jeg photobombede Harry og sendte det til Dani og Hay på Snapchat. 'Sammen med Harry', havde jeg skrevet.

Dani sendte en snap af hende, der blinkede. 'Vil ikke forstyrre igen!' havde hun skrevet.

Jeg fnes og tog et screenshot. Harry hørte lyden og spurgte, hvad det var, jeg havde taget et billede af. Jeg viste ham det og på en eller anden måde, endte vi med at sidde og tage skøre selfies på min iPhone. 

"Skal vi ikke bage en kage?" spurgte Harry pludselig. Tjo, hvorfor ikke?

 

 

* * * * *

 

Harry hældte sukkeret i og kiggede afventende på mig. "Mel," sagde jeg. Harry stak en ske ned i posen med mel og lod, som om han skulle til at putte det ned i skålen, der stod på vægten, da han hældte det ud på mig. 

Jeg åbnede min mund i chok, men begyndte at hoste, da jeg fik melet galt i halsen. 

"Er du okay? Det var ikke min mening at..." Harry kom bekymret hen mod mig. Mens han stod med sin hånd på min ryg og talte undskyldende til mig, stak jeg min hånd i melposen og kastede håndfulden i hovedet på ham.

"Så er der dømt krig," sagde Harry og greb fat i posen med mel, mens jeg løb for mit liv og skreg mine lunger ud på samme tid. Harry kastede mel på min ryg, og hvis det havde været en anden en ham, var jeg nok blevet sur, for det der var altså min yndlingstrøje. 

Men Harry var hurtigere end mig, og han nåede op til mig og tog fat om mine håndled med begge sine hænder, hvilket vil sige, at han tabte posen med mel.

Så bøjede han sig ned og kyssede  mig. Til at starte med var det et blidt og sødt kys, men det udviklede sig hurtigt til et snav. Harry hev min trøje af, og jeg hev hans af. Han hev mig ind i sin seng, og hvis jeg nu siger, at vi endte der uden tøj på, så ved I vist godt, hvad der skete.

 

 

* * * * *

 

"Mhh, den her kage smager faktisk godt," sagde jeg overrasket. 

Efter vi havde haft sex, havde vi besluttet os for at bage kagen færdig. Vi var lige hurtigt ude at købe noget mere mel, da vi havde brugt resten til vores mel-fight, men ellers var det gået helt fint.

"Hvis den smager godt, må jeg så ikke smage?" lød min brors stemme bag mig. Jeg fik næsten chokoladekage galt i halsen. Heldigvis havde både mig og Harry fået vores tøj på igen, men jeg var lidt bange for, at vores hår ville afsløre os. 

"Hvem inviterede dog dig?" spurgte jeg i et lidt hårdere tonefald, end det var planlagt. Hvis det var Harry, der havde gjort det, så ville jeg jo ikke såre ham.

"Jeg inviterede da mig selv, du-uh," sagde Louis og tog lidt af kagen med fingrene. Hvor uhygijenisk. Det kunne jo være, at der var andre, der gerne ville have noget af den kage senere, og hvem vidste, hvor hans fingre havde været? "Hvem inviterede så dig?"

"Det gjorde jeg," sagde Harry, mens han diskret sendte Louis dræberblikke, som han ikke lagde mærke til. Typisk Louis. Han lægger aldrig mærke til noget.

"Louis, kan jeg lige tale med dig?" spurgte jeg. Louis kiggede op fra kagen og nikkede. Jeg slæbte ham ud på badeværelset.

"Jeg flyttede altså ikke til London for at gå på et bedre gymnasium, at du ved det. Jeg gjorde det for at undgå dig! Kan du ikke se, hvor meget jeg hader dig? Du glemte mig, Louis! Du glemte mig, og det gjorde alle andre også. Alle kaldte mig for din lillesøster i stedet for Cat. Som om de troede, at du ejede mig, ligesom Louis' hund, Louis' dukke. Men jeg vil ikke være din dukke, Louis! Jeg vil ikke være din dukke..."

Tårerne var begyndt at trænge sig på, så jeg løb ud af badeværelset, inden de kom ud.

"CAT!" kunne jeg høre Louis råbe, men jeg var ligeglad. 

"Hey, er du..." hørte jeg Harry sige, da jeg skyndte mig ud af døren med tårerne rendende ned af kinderne.

 

 

Her har jeg ikke rigtigt andet at sige end UNDSKYLD FOR IKKE AT OPDATERE I 100 ÅR HÅBER I BÆRER OVER MED MIG

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...