I'm not your doll ~ One Direction

Catalina Tomlinsen har fået nok af sin bror. Hun har fået nok af, at han stjæler alt opmærksomheden og stoltheden fra deres forældre. Men inderst inde er hun nok bare ked af, at han droppede hende og familien til fordel for fire andre drenge. Hun beslutter sig for at flytte til London, gå på et af Englands bedste gymnasier og arbejde på Starbucks. Til en fest møder hun en krøltop og ender hjemme i hans seng. Vi kender ham alle som Harry Styles fra One Direction - det band, Louis er med i.

31Likes
29Kommentarer
2527Visninger
AA

7. Chapter four: "The telephone-conversation."

"Catalina?" lød det fra den anden ende af røret. Jeg sukkede, da jeg hørte den hæse stemme. Det var Harry. Jeg havde næsten været nervøs for, at det ville have været Louis. Jeg ville ikke blive venner med ham igen, så han kunne droppe mig til fordel for sit band igen.

"Harry?" svarede jeg.

"Og Louis!" lød min brors stemme. Jeg sukkede og rullede med øjnene. Nu havde jeg lige troet, at det ikke var ham, men så var han der faktisk... hvor uheldig har man da lige lov til at være?

Jeg var i hvert aldrig specielt heldig, det kunne jeg godt love jer for.

"Medhør!" hviskede Dani i et beordrende tonefald. Jeg sukkede, men gjorde, som hun sagde. 

"Jeg ville bare høre, hvad du havde af planer i morgen?" lød Louis' stemme.

"Aaargh, han inviterer dig sgu på date!" udbrød Dani begejstret. Hayley holdt sig for ørene og sendte hende et par dræberblikke, jeg stirrede bare lidt på hende med et 'Seriøst?' blik. Han var min bror. Jeg tvivlede på, at han ville invitere mig på date - og hvis han gjorde, ville jeg sige nej, for jeg ville da i hvert fald ikke på date med ham. Så hellere Harry eller hver anden dreng i verden.

"Øøøøh..." sagde Louis i den anden ende af røret. Harry spruttede bare af grin. 

Jeg tog medhør fra igen. Hvis Dani ikke kunne være stille, så ville jeg snakke med dem selv, uanset hvor lidt jeg ville snakke med dem. De havde trods alt mit nummer, så de ville jo nok ringe igen, hvis jeg bare lagde på lige nu. Derfor ville jeg bare gerne have det overstået.

"Et øjeblik." sagde jeg til dem, og så gik jeg ind på mit værelse og låste døren. Lige nu var jeg virkelig glad for, at jeg havde snuppet en nøgle til min dør, selv om det egentlig bare havde været, så jeg kunne lukke mig væk fra Dani og Hayley, når de blev for trælse. Eller egentlig  lukke dem ude. 

"Æhm, i morgen skal jeg..." begyndte jeg, men stoppede mig selv.

Hvad skulle jeg?

Jeg skulle på arbejde i tre timer.

Og bagefter skulle jeg lave lektier. 

Jeps, det var, hvad min dag ville gå med, og jeg kunne altid bilde Louis ind, at det ville tage hele min dag.

"På arbejde og lave lektier," svarede jeg.

"Tager det virkelig så lang tid?" Han lød tvivlende, men det ville jeg helt ærligt også være. 

"Ja," svarede jeg og nikkede meget, selv om han ikke kunne se det. "Jeg har helt vildt meget for, og min lærer bliver rasende, hvis jeg ikke får det lavet."

"Ok. Hvad så med dagen efter?" spurgte han. 

"Der skal jeg da ligesom i skole, da-ah," sagde jeg, som om det var indlysende.

"Super, så har vi en aftale efter skole! Hvad tid har du fri?" 

Havde vi lige aftalt det? Jeg var da ellers ret sikker på, at jeg ikke sagde noget om, at jeg havde tid bagefter. Men jeg ville ikke sige ham imod, for så ville han vel bare fortsætte med at spørge mig, og det ville tage lang tid. Desuden var jeg ikke sikker på, hvor lang tid mere jeg ville holde. Louis havde altid været stædigere end mig, men på dette emne var jeg ret sikker på, at jeg stod fast.

Jeg fortalte ham, hvornår jeg fik fri, og vi aftalte at mødes en time senere på en café to gader væk fra han og Harrys lejlighed, og den vidste jeg jo godt, hvor var.

"Så ses vi der," sagde jeg og lagde på.

"Nå, fik du så scoret dig en date eller hvad?" udbrød Dani. Jeg kiggede på hende. Var hun stadigvæk fuld? Det måtte hun da næsten være. Jeg kiggede på Hayley, så vi kunne udveksle et blik, hvor vi ligesom bagtalte Dani uden ord. 'Bagblikkede'? Ej, det lød dumt.

"Nej, jeg gjorde ej, Dani," sagde jeg i det tonefald, min mor havde brugt overfor mig, da hun fortalte mig, at viskelædere ikke er slik. 

Jeg var fem år, bare rolig; jeg er blevet klogere nu. 

"Gjorde du ikke?" hun kiggede på mig med store øjne. Havde hun virkelig troet, at jeg ville tage på date med min bror? Seriøst? Kendte hun mig overhovedet ikke? 

"Dani..." jeg kiggede hende godt i øjnene. "Det var min bror. Jeg ville aldrig, og jeg mener virkelig ALDRIG, tage på en date med ham."

"Men..." sagde Dani. "Du havde da et One Night Stand med ham, ik'?"

Hun var seriøst for dum. Hvis jeg ikke ville på date med min bror, så ville jeg nok heller ikke have et One Night Stand. Kan jeg lige få understreget, at det er min bror, vi snakker om her?

Ja, sådan der. Tak. 

 

...

 

o.o  

29 favoritlister og 13 likes? :o

Tusind tak! :D

I må virkelig undskylde den lange ventetid (og lorte-kapitlet)...Har bare ingen kreativitet for tiden, I'm sry :(

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...