The Bad Boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2013
  • Opdateret: 6 nov. 2013
  • Status: Færdig
Harry er skolens Bad Boy. Alle piger tænder på ham. Harry går efter en bestemt pige, nemlig Jessica, men hun er ikke som alle de andre piger...

324Likes
176Kommentarer
164464Visninger
AA

41. Kapitel 41

The Bad Boy. Part 41 :

 

* Harrys synsvinkel.

 

” Hvad har du gang i ? ”, råbte jeg op. Jeg kiggede surt på Ida. Det var hendes skyld det hele.

Jessica troede ikke på mig.

 

” Hævnen er sød ”, svarede Ida. Jeg begyndte, at skubbe til hende. Skubbene blev hårde og hårde.

Jeg var rasende på hende!.

 

” Harry, stop nu ”, råbte Louis. Zayn og Louis løb hen til mig. De tog fat i mine arme og søret for, at jeg ikke kunne skubbe til hende mere. Jeg kiggede over på Perrie som havde et smil på læben...

 

Ida gik sin vej og kort tid efter gik Perrie efter hende. Hvad har Perrie gang i ?..

 

* Perries synsvinkel.

 

” Godt gået min tøs! ”, svaret jeg og gav Ida et kram. Vi fik begge et kæmpe smil på læben.

 

” Planen lykkes. Du får Jessica for dig selv ”, svarede Ida.

 

Jeg fik en smule skyldfølelse, men de seneste måneder har jeg bare følt, at Harry har taget Jessica fra mig. Jeg savner den tid, hvor det bare var hende og mig. Jeg vidste, at Harry havde løjet over for Jess og derfor ville jeg bare gerne have sandheden frem. Men han benægtet den. Mne hun troede alligevel ikke på ham, så alt går efter planen...

 

* Min synsvinkel.

 

Jeg var sort omkring mine øjne, af mascaraen, som selvfølgelig ikke var vandfast, men hvem skulle også have troet, at jeg ville græde i aften... jeg sukket. Mit liv var en kæmpe ryd.

 

Jeg var taget mig sammen og var gået hjem til mit hus, hos min mor. På det seneste havde jeg savnet hende utroligt meget. Jeg vidste godt, at hun ikke ville slå mig bevidst, men hun blev bare så sur på mig, at det gik overgevind. Jeg kunne godt forstå hende. Jeg var meget grim i min mund og jeg svaret mig bestemt igen. Det plejet ikke, at ligne mig. Jeg havde forandret mig meget, siden jeg havde begyndt, at hænge ud med Harry. Men det var slut nu.

 

Jeg tog en dybvejrtrækning og banket på døren.

Døren åbnet langsomt. Min mor så overrasket ud over, at se mig.

 

” Mor, jeg er så ked af det, jeg skulle aldrig have råbt sådan af dig ”, tårerne kom frem igen. De løb ned ad mine kinder igen.. hun fik et smil på læben.

 

” Jess, jeg burde aldrig have slået dig. Jeg er så ked af det, kan du nogensinde tilgive din gamle mor ? ”, jeg fik et smil på læben. Jeg kastede mig ind i hendes arme. Hun kyssede mig blidt på panden.

 

” Mor, må jeg godt komme hjem igen ? ”, spurgte jeg. Jeg havde selv valgt, at løbe hjemme fra, så jeg var nervøs for, at hun ville sige nej, men hun begyndte bare, at små grine.

 

” Selvfølgelig må du det, men kun hvis du kan tilgive mig ? ”, jeg fik et smil på læben.

 

” Selvfølgelig vil jeg tilgive dig ”, hviskede jeg og krammede hende endnu hårdere.

 

Min mor var i gang med, at lave pandekager til mig. Jeg lå i min seng, oppe på mit værelse, hvor jeg havde begravet mit hoved i min hovedpude. Jeg var så ulykkelig.

 

Jeg kunne ikke stoppe med, at tænke på Harry. Han havde virkelig såret mig.

Tårerne trillede lige så stille ned ad mine kinder...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...