The Bad Boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2013
  • Opdateret: 6 nov. 2013
  • Status: Færdig
Harry er skolens Bad Boy. Alle piger tænder på ham. Harry går efter en bestemt pige, nemlig Jessica, men hun er ikke som alle de andre piger...

324Likes
176Kommentarer
164977Visninger
AA

36. kapitel 36

The Bad Boy. Part 36 :

 

* Min synsvinkel.

 

Jeg var uvenner med begge, af mine forældre. Jeg var også uvenner med Perrie og sikkert også Liam. Jeg nægtet, at tage tilbage til min mor. Jeg havde ingen steder, at tage hen. Tårerne løb ned ad mine kinder.

 

Harry gik hen til mig og omfanget mig. Han tog sin hånd og tørret tårerne væk fra mine kinder.

Jeg ville ikke hjem, men jeg ville heller ikke, sove på gaden og fryse ihjel. Harry gav mig et blidt kys på kinden.

 

” Jess, du kan være hos mig, indtil du finder et andet sted at være ”, svaret Harry med et smil på læben.

 

” Hvor du sød, men det er alt for meget af beom ”, svaret jeg og kiggede ned i jorden.

Harry løftet min hage op.

 

” Jess, kom nu bare ”, svaret Harry. Han vendte ryggen til. Jeg hoppet op på hans ryg.

Harry løb med mig op på hans ryg, indtil vi kom hen til hans motorcykel.

 

Jeg kiggede ind i vinduet, hvor jeg så min mor. Jeg sendte hende dræberblikket.

Hun stirret bare på mig og sendte dræberblikket tilbage til mig.

 

Vi var kommet hjem til Harry. Han tog mig op på hans skulder og løb med mig op til hans værelse.

Han kastet mig i sengen og havde et frækt glimt i øjet. Han gik over til hans, klædeskab og skiftet.

Jeg fik et kort syn af hans krop. Den var så lækker!.

 

” Er din mor og din mors mand, hjemme ? ”, spurgte jeg.

 

” Nej, de er stadig på ferie ”, svaret han og lagde sig hen i sengen til mig.

 

* Jessicas mors synsvinkel.

 

Jeg kunne ikke se mig selv i øjne længere. Hvilken mor slår sit eget barn ?, tænkte jeg.

Tårerne trillede lige så stille ned ad mine kinder. Jeg vidste ikke hvad der skete, for mig.

Jeg slog mit eget barn. Jeg kan ikke tro det...

 

Jeg kommer aldrig til, at se Jessica igen. Hun er væk for altid...

Tårerne blev ved med, at trille ned ad mine kinder.

 

Jeg ringet til hende, men hun tog den ikke. Jeg blev ved med, at ringe og ringe, men hun tog

den stadig ikke. Inderst inde kunne jeg godt forstå, hvorfor hun ikke ville tale med mig, eller se mig.

Jeg er verdens værste mor...

 

* Min synsvinkel.

 

Jeg satte mig op i sengen. Jeg tjekker min mobil. Min mor havde ringet flere gange, til mig.

Jeg ville ikke tage den. Jeg havde ikke lyst til, at tale, se hende eller bare have noget som helst, at gøre med hende mere. Jeg var færdig med hende. Fra nu af havde jeg kun Harry, jeg kunne stole på.

 

Eller kunne jeg overhoved stole på ham ?, jeg vidste stadig ikke om ham og Ida lavet noget bestemt den aften, men tidspunket til, at spørger ham, var ikke rigtigt...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...