Hell - One Direction (Heaven II)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Igang
Meget kan nå at ske på et år; det bevises der for Christina Tomlinson, da hun efter 365 dage i USA bumper ind i sine gamle venner på et uidentificeret stræde i New York. Zayn og Perrie har et bryllup for døren, Eleanor bærer på en stor hemmelighed, og Harry, han er gladere end nogensinde. Meget er sket på det år, men da hun for første gang atter står ansigt til ansigt med fyren(Niall red.), som hun før begærede så højt, ramler alt sammen om ørene på hende, og hun gør den eneste ting, som hun troede, hun aldrig ville gøre; hun flygter. Niall har sat sig for, at han ikke forlader USA før han kan fortælle hende om sine sande følelser, men vil den situationen give bagslag, når han finder ud af, hvad der er sket det sidste år? Vil hun overhovedet få øjnene op? Og hvad er Eleanors hemmelighed? Mange store og meget afgørende hemmeligheder kommer op til overfladen, og blotter specielt én af fyrene utrolig meget. *Dette er en fortsættelse til: Heaven, men kan godt læses uafhængigt af den anden)

288Likes
259Kommentarer
33643Visninger
AA

20. Kapitel 17 - Make A Move

 

"I'VE BEEN THINKING 'BOUT SOMETHING YOU ONCE SAID,

THAT LIFE IS SHORT SO LET GO OF REGRETS,"

 

Jeg havde absolut ingen idé om, hvor længe jeg havde siddet ved Harrys side og holdt hans hånd. Det føltes som om, at min fornemmelse for tid og sted var forsvundet som dug for stolen, da jeg kørte min frie hånd igennem de lange lokker og snøftede en enkelt gang. Jeg havde grædt meget, siden jeg havde sat mig, men på den anden side, så var det også svært at lade være.

”Du er nu kønnere, når du smiler,” selvom komplimenten var mere rettet mod det faktum, at han ville fyre en joke afsted i situationens alvor, så kunne jeg ikke lade være med at bryde endnu mere sammen, da jeg hørte Harrys stemme tale så beroligende til mig, trods hans udmattelse. Niall sad stadig i sin stol i hjørnet af lokalet, men end ikke lyden af Harrys stemme fik ham til at røre på sig. Han var som i en trance, men det kunne jeg virkelig ikke tage mig af nu.

”Hey, du skal ikke græde,” selvom hans stemme var så lav og hæs, at det næsten var umuligt at høre, hvad han sagde, så fik jeg det alligevel med. Hvad havde han regnet med? For et par timer siden var jeg sikker på, at han lå døden nær, og nu kunne han allerede joke med situationen, som om at ingenting var galt.

”Jeg er så glad for, at du er i live,” selvom det lød alt for sukkersødt og forfærdelig pladderromantisk i mine egne øre, så var det ikke min intention. Harry ville aldrig blive andet end en nær ven af mig – det var jeg selv fuldkommen afklaret med, han var afklaret med det – den eneste, der havde problemer med at acceptere det faktum, var Niall.

”Har du allerede skiftet min søster ud?” jeg måtte ærligt indrømme, at jeg blev en smule overrasket, da jeg hørte det lette bank på døren, efterfulgt af den lette accent, som jeg på grund af interviews, utallige klip på de sociale medier og på grund af hans fantastiske musik let kunne genkende. Jeg var fuldkommen ligeglad med, at han spolererede min samtale med Harry i dette øjeblik – den var der altid mulighed for at genoptage – men muligheden for at møde selveste Olly Murs var ikke noget, som man lige oplevede hver dag.

”Olly?” Harrys udmattede stemme lød bestemt lige så overrasket, som jeg sikkert har set ud i ansigtet, da han forsøgte at løfte sig selv en smule op i sengen, men måtte forgæves. Jeg var ret stolt af ham – for selvom han så ud til at have forfærdelig mange smerter, så formåede han alligevel at anstrenge sig selv til at smile til sin gamle ven.

Mig? Jeg sad bare og stirrede på Olly som kom han fra en anden planet, eller et andet univers. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi nogensinde regnet med, at jeg ville få muligheden for at møde en så annerkendt og fantastisk kunstner som ham. Jeg havde været fan af ham lige så længe, som jeg kunne huske.

”The one and only!” smilede han med et storslået smil, da han trådte ordentlig ind i rummet og slog ud med hænderne. Han så på mig med et skævt smil, før han banede sig vej henover gulvet med strakt hånd. Selveste Olly Murs var på vej i min retning – for at give mig hånden! Det var næsten for godt til at være sandt.

”Drømmer jeg?” jeg løftede let det ene øjenbryn, da et forlegent smil banede sig vejen henover mine læber, da jeg lod ham trykke min hånd. Selvom det var utrolig pinligt at spørge om det på den måde, så var jeg så tryllebundet og fortryllet af idéen om, at jeg befandt mig i samme lokale, som en af Storbritanniens lækreste og mest succesfulde kunstnere.

Lige efter One Direction – selvfølgelig.

”Olly - Christina, Christina - Olly,” kunne jeg fornemme Harry mumle fra sin plads i sengen, selvom det var så lavt, at man næsten ikke kunne høre det. Ja tak Harry, jeg var udemærket godt klar over, hvem han var, der var ingen grund til nogen nærmere introduktion – jeg var mere end klar over det faktum, at vi befandt os i det samme lokale – også selvom, at det stadig føltes totalt urealistisk og fortryllende.

”Louis' søster, har jeg ret?” jeg kunne næsten mærke, hvordan min indre fangirl gik amok, da han let og elegant førte min hånd op til sine læber for at kysse dens overflade, før han atter gav slip, og jeg lod den falde tilbage i mit skød. Jeg var sikker på, at dette scenarie sikkert ikke behagede Niall yderligere, men han måtte sejle sin egen sø. Jeg havde intet at gøre med ham længere.

”Fuldkommen ret...” fastslog jeg med et genert smil, da jeg slog blikket væk fra ham, for at se over på Harry, der lå i sengen og fulgte intenst med i samtalen. Jeg gik ud fra, at han gjorde, hvad han kunne, for at skubbe tankerne om smerterne fra sig – også selvom, at det var et helvede for ham. 

 ”Og de kalder mig the ladies man,” Harrys stemme var hæs. Hæs på denne vildt sexede og mystiske måde, da han formåede at sende Olly et lidt flabet blik med på vejen. Det var altid rart at se, at han ikke havde flere komplikationer, end at han var i stand til at smide kommentarer i ny og næ.  

”Jeg var på turné med Robbie, da jeg hørte om dig.. Du ved godt, at pistoler er farlige ikke?” jeg kunne ikke undgå at bemærke ironien i hans stemme og flabetheden i hans blik, da han blinkede til Harry med et grin. Jeg var godt klar over, at den eneste grund til, at Olly kendte til episoden på, var fordi at Louis havde ringet til ham. Medierne var ikke blevet trukket ind i noget endnu, og det skulle de helst heller ikke.

”Nej, psykopater med pistoler er farlige,” det var ikke svært at se, hvordan han måtte tvinge sig selv til at smile af det hele, selvom det krævede utrolig mange kræfter af ham. Jeg var et eller andet sted overrasket over det faktum, at han tog det hele så roligt, som han gjorde. Det føltes ikke som om, at han havde nogen vrede underlagt. Endnu i hvert fald.

”Det tør jeg vædde på, men hvordan har du det? På en skala fra 1-10?” der var ingen tvivl om, at Olly var urolig for Harry og hans tilstand, men han var bare langt bedre til at skjule det, end vi andre var. Der havde været så mange tårer indenfor det sidste døgn, at jeg faktisk var ret sikker på, at Ollys løftede pande var præcis dét, som Harry havde brug for. Som vi alle havde brug for.

”En solid 7'er... At jeg ikke kan gå på toilettet alene ødelægger det lidt,” han måtte opgive i midten af et halvkvalt fnis, hvilket skar dybt i hjertet. Ja, Harry var ikke i stand til at besøge toilettet selv, han var end ikke i stand til at rejse sig fra sengen, og der ville nok gå lidt tid, før han kunne vende tilbage på scenen. Et held for drengene, at de holdte deres sommerferie i øjeblikket.

”Du må vidst hellere give mig hele historien en anden dag. Du ser forfærdelig ud,” der var noget opløftende over Ollys positive indstilling og kærlige grin, der faktisk fik mig til at smile. Jeg havde ikke smilet særlig meget de seneste timer, så det var rart at han kunne løfte stemningen lidt.

”Jeg lugter endnu værre,” fortalte han flabet, da han ganske forsigtigt forsøgte at løfte den ene arm, så langt som de mange slanger og bandagen tillod ham. Han havde ret. Han stank helt forfærdelig meget, men det kunne jeg ikke just tillade mig at sige.

”Wow, Dani sagde, at du havde god hygiejne, what a lie!” Danielle. I hvilken sammenhæng var det nu, at jeg havde hørt Harry omtale Danielle Murs? Så slog det mig.. Han fortalte mig den aften, hvor jeg møde dem for første gang, at han havde forelsket sig i en pige hjemme i London. Ollys søster. Det hele gav pludseligt mening.

”Hvordan har hun det? Er hun okay? Har hun hørt om det?” nej, chancerne for at Danielle kendte til Harrys tilstand var meget lille, eftersom Louis udtrykkeligt havde fortalt Olly i telefonen, at det var strengt forbudt at fortælle det til nogen. Der skulle ikke hives flere mennesker ind i tormulten og alle hemmelighederne, før vi selv havde rodet bod på dem.  

”Åh Gud, Harry din klovn,” jeg nåede overhovedet ikke at reagere eller tænke, eller noget som helst andet i den dur, da en smuk, sorthåret skønhed trådte frem i døren ind til værelset med en buket blomster i hånden. Danielle. Det var ikke svært at regne ud.

”Dani - hvad? Hvordan? Hvad laver du her?” for første gang i længe så jeg faktisk et oprigtigt smil spille om Harrys læber. Der var ingen tvivl om, at han var overrasket over at se hende, men glæden og lykken i hans øjne overstrålede alt andet. Det gjorde mig faktisk helt varm om hjertet at overvære. Ham være så glad. Det var utroligt.

”Jeg kom her sammen med Olly, så det skal du ikke tænke over,” forsikrede hun ham om med et smil, da hun trådte ind i lokalet og lagde buketten med blomster på bordet ved siden af ham, før hun så op på mig. Mit hjerte bankede hurtigere. To kendte på kort tid. Mere end jeg kunne klare.

”Hej, jeg er Danielle - Ollys søster,” et meget venligt og kærligt smil var at se på hendes læber, da hun rakte sin hånd frem imod mig. Jeg tog den forsigtigt – ikke rigtigt sikker på, om jeg blot drømte alt dette, eller om det rent faktisk skete. Kunne det være en drøm?

”Hej... Christina - Louis' søster,” jeg prøvede mig frem med et meget forsigtigt smil. Jeg var ikke sikker på, hvor min pludselige forlegenhed kom fra, men når jeg stod i samme rum som de berømte Murs’ søskende, så kunne jeg ikke undgå at føle mig lidt mindre værdig. Ja, jeg ved godt, at jeg er søster af en verdenskendt sanger også, men hey – min bror var ikke nær så sej som Olly Murs. Louis var sej, men langt fra sej.  

”Jeg ved ikke, hvad du har lavet, siden at du er kommet så galt afsted, men du gav vidst os alle sammen et hjerteanfald, din klovn,” Danielle gav slip på min hånd, da hun flyttede sig en smule og strøg Harry blidt over håret. Nej, hun vidste ingenting endnu, og det var helt og holdent Harrys egen opgave, at fortælle hende det.

”Jeg... Jeg faldt ned af trapperne... Intet stort,” jeg blev faktisk lidt overrasket over Harrys løgn. Jeg havde ikke regnet med, at han sådan ville lyve om det uden videre – men på den anden side... Hvis han fortalte hende, at han blev skudt, fordi han prøvede på at forsvare mig overfor min psykotiske ekskæreste, så ville situationen nok også se lidt anderledes ud. Også imellem dem.

”Det må have været nogen lange trapper, siden det er endt så galt? Men det er lige meget. Det vigtigste er, at du bliver frisk igen,” konkluderede hun, da hun ganske blidt pressede sine læber imod hans pande.

”Selvfølgelig... Det går allerede meget bedre, når du nu er her,” mumlede han med halvt lukkede øjne, da alt den snak og alle de mennesker sikkert drænede ham for energi.  Som jeg stod der og så på dem, kunne jeg ikke andet, end at blive lidt missundelig. Sådan en kærlighed ville jeg også have.

”Jeg vil lade jer få lidt tid alene..” jeg så over på Niall med et strengt blik for ligesom at signalere, at han også skulle fedte af ud af lokalet. Han sagde ikke noget – han så bare på mig med disse intense og mørke øjne, før han rejste sig fra sin stol og forlod lokalet uden et ord.

 

Jeg fulgte lydløst efter – mit kærlighedsliv var ikke bare lydløst det var livløst ved siden af deres...

... og jeg var mere end bare misundelig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...