Vampyrens vuggevise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2013
  • Status: Igang
Belle er en pige på 16 år, og hendes far får hende ind på et akademi, som hedder Night Xinonukun. Et akademi for folk der studere om natten. Belle ved bare ikke hvorfor hun er endt her. Hun klarede sig jo fint på den tideligere skole? Og da hun finder en bog henne på akademiet, begynder ting at gå op for hende. Og hun kender snart ikke sig selv længere.

Nu engang, vil den lille vuggevise sang, spille i den klare nat.

3Likes
9Kommentarer
365Visninger
AA

2. Xinonukun

"Glæder du dig til at komme hen på den nye skole?" Spurgte min far. "Nej. Jeg ville ønske at det hele bare var ligesom før." Han sukkede. "Jeg ved godt at det er svært i starten. Men tro mig, jeg tror virkelig at det ville være godt for dig." Jeg kiggede ud ad ruden, og fik øje på to høje tårne og bagefter kom hele bygningen frem. "Det ser ud til at vi allerede er her. Er du klar Belle?" Jeg sukkede. "Kan vi ikke bare tage tilbage? Hvad er meningen med det her? Jeg bliver jo helt alene." Sagde jeg. "Nej, du får nye venner. Det ved jeg," Han smilede. Han parkerede bilen ind på parkeringspladsen og kiggede over på mig. "Er du klar?" Jeg slog mit blik op mod den store, høje gothiske bygning. "Det er jeg vel;"

 Jeg trådte indenfor, og alt var stort. Kæmpe marmor vægge, en sort persisk tæppe som stoppede nede for den anden ende af gangen. Kæmpe vinduer, med rubin rød gardiner med guld mønstre. Det hele var så stort og flot. Jeg stod og bare og måbede, da en lige pludselig fløjtede. "Ser man det? Du må være ny her, ik?" En dreng med kulsort hår og is blå øjne trådte hen til mig, og kiggede intens op og ned ad mig. "Jo, jeg er lige kommet. Ved du hvor kontoret er?" Spurgte jeg lidt tøvende. Hvorfor var han så bleg? Er han mon syg? Jeg trådte automatisk et skridt tilbage, hvis nu han var smitsom. Jeg skulle ikke nyde noget af en omgang influenza. "Jo, skal jeg vise dig hen til det." Jeg nikkede. "Tak." Han smilede. "Ingen årsag," Han sendte mig et kækt smil, og slog mig drillende på skulderen. "Hvor kommer du så fra?" "Et sted ude ved bøhlandet," Sagde jeg og smilede uskyldigt. Fremmede skal ikke vide hvor jeg bor. Prøv at tænk hvis han var en seriemorder? "Hvorfor er du endt her på Xinonukun?" Spurgte han. "Jeg ved det ikke, min far sagde at vi trængte til en forandring. Så endte jeg her, og nu er vi flyttet hertil," Mumlede jeg. "Okay... Men det skal nok gå, jeg er sikker at du bliver taget godt imod." Sagde han og stoppede ude foran en sort dør. "Kontoret er derinde. Bare sig til hvis du har brug for hjælp næste gang." Sagde han og tog min hånd og kyssede den. "Miss?" "B-Belle." stammede jeg. Min kinder begyndte at brænde, og jeg begyndte at blive en lille smule nervøs. Hvad nu hvis alle fyre på denne her skole, var sådan? Sikke en katastrofe. Mit hjerte ville jo slet ikke kunne følge med så! Jeg slog tanken væk, og han rejste sig op "Vi ses Miss Belle," Han sendte mig et sidste lille smil, inden han vendte sig om og begav sig tilbage hvor vi kom fra. Jeg sukkede, og min hånd brændte der hvor hans læber havde været. Jeg tog den til mig, og bankede på døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...