På egen hånd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Færdig
Annabella er en pige på 16 år, som bor alene. Hendes mor har svigtet hende og har ikke været hjemme i et år, men hvad sker der når annabella ser sin mor igen?

Ps. Det en novelle jeg fik for i skolen

1Likes
2Kommentarer
250Visninger
AA

2. Mit liv

Jeg cyklede hurtigt hjem, og smed min taske, den ramte reolen, jeg gad ikke samle den op. Jeg lagde mig på min seng, fandt min mobil, tændte musikken, og satte høretelefonerne i. Jeg prøvede at glemme hende, lå i lang tid og tænkte.

Jeg satte mig op og gik ud i garderoben, samlede min taske op, min taske havde ramt et billede af min far og min mor som unge. Min mor var gravid med mig på det tidspunkt.

Det eneste jeg vidste om min far var, at han var lastbilchauffør – billedet var alt , jeg havde af ham.

Jeg sad nede på gulvet og tænkte med billedet i hånden, glasset var gået i stykker, da det faldt ned.

 

Følelserne væltede rundt i mig. Endelig havde jeg fået styr på mit liv, endelig var jeg glad. Nu var det som om, det hele var ved at falde fra hinanden igen ligesom glasset i billedet. Min mor ville al­drig lytte, men jeg havde brug for at fortælle hende, hvordan jeg havde det.

 

Jeg ville skrive et brev til min mor, så ville hun måske forstå, hvordan mit liv havde været med hende. Hvordan jeg fra helt lille af, lå hele natten bange og håbede, hun kom hjem. Hvordan jeg skulle klare mig selv, når hun ikke var der. Hvordan hun, når der var skolehjemsamtaler, var pinlig, og jeg ønskede, at hun var som de andre mødre. Mødre som holdt fødselsdage og sørgede for, der var mad i køleskabet. Mødre, som kunne passe deres børn, og som aldrig drak sig fulde med fremmede mænd, som hun også tog med hjem bagefter.

Jeg ville også fortælle hende, at jeg havde haft det godt, og meget bedre uden hende, og at jeg ikke ville se hende igen, og at jeg kunne klare mig selv nu.

 

Brevet lagde jeg i min taske og gik ud ad døren. Nu skulle jeg fin­de hende og give hende det.

Hvis jeg var heldig, var hun måske på cafeen. Jeg tog cyklen og cyklede derned.

Hun sad oppe i baren med drinks i hånden og mænd omkring sig.

Jeg tog brevet op og gik hen til hende, jeg prikkede hende på skul­deren, for at få hendes opmærksomhed. Hun vendte sig om, ¨Nåh hej med dig Anna... øh¨. Hun virkede fuld. Jeg tog brevet frem og gav hende det ¨ læs det, så vil du måske forstå¨. Jeg gik ud fra ca­feen – lettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...