They don't know about us- A Larry Stylinson Oneshot

Et oneshot til alle jer Larry shippers! Selv ved jeg ikke helt hvad jeg. Hælder nok mest mod Larry. Dette er mit Oneshot til JulieP's oneshot konkurrence. Enjoy!

13Likes
3Kommentarer
880Visninger

2. Larry

 Louis synsvinkel:

En halv time til vi skulle på scenen for første gang i meget lang tid. Jeg tog mig nervøst til hovedet. Det var første gang vi skulle optræde i flere uger, og min stemme var mere eller mindre ubrugelig. Den var hæs, og de gange vi havde øvet, havde jeg ikke kunne ramme tonerne, som jeg ville. Jeg kørte frustreret min ene hånd igennem mit hår, før jeg mærkede en hånd på min skulder. Hurtigt vendte jeg blikket mod person ved siden af mig. "Hey Lou, op med humøret..! Jeg tror på dig, jeg ved du kan!" Et smil fandt sin vej til min mund. "Tak Liam" fik jeg fremstammet og sendte ham et smil. Jeg vendte mit forventningsfulde ansigt mod Harry. Han havde ikke givet tegn for noget endnu. Han plejede altid at give udtryk for, at han skulle på toilettet eller sådan noget. Jeg vendte stille mit hoved frem mod scenen og kiggede der ud. Dette var fuldstændig enormt! Jeg glædede mig, men på sammen tid var jeg nervøs. "Jeg smutter på toilettet, er tilbage om lidt!" Igen vendte jeg hurtigt hovedet mod Harry, som havde formodet at bryde tavsheden. Han kiggede allerede på mig, da mit blik ramte hans. Mange ville nok sige hans blik var ulæseligt, men jeg vidste lige præcis hvad det betød.

Hurtigt var han væk, og lige så hurtig var jeg til at komme med en plat undskyldning om, jeg havde glemt noget inde i omklædningsrummet. Mine ben satte i et raskt tempo ud mod omklædningsrummet, hvor jeg vidste Harry befandt sig. Jeg trådte forsigtigt ind i rummet og lukkede døren bag mig. Stille vendte jeg mig om og kiggede ind i de flotteste grønne øjne jeg nogensinde havde set. Smilet poppede op på mine læber, da jeg trådte frem imod ham. Uden at sige et ord, lænede jeg mig frem mod ham og pressede mine læber mod hans. Han var hurtig til at gengælde det ikke specielt lange kys. I lidt tid stod vi bare og kiggede på hinanden. Det var så forkert på alle tænkelige måder, men alligevel føltes det så rigtig. "Louis, jeg ved ikke om jeg kan klare det mere. Det er så hårdt at gå og holde inde." han kiggede på mig med et sørgmodigt blik. "Harry, du ved godt det ikke vil komme til at gå. Jeg er så ked af det! Hvis jeg kunne, var jeg gået med på ideen om at gøre det offentligt. Men det går ikke" måtte jeg svare ham. "Det er bare så hårdt" fik jeg som svar. Harry kastede sig i armene på mig og begyndte at fælde en tåre eller to. "Lou jeg elsker dig! Det vil jeg altid gøre, lige meget hvad." Han trak sig stille fra mig og så mig direkte i øjnene. Jeg satte min hånd på hans kind og agede ham blidt over den. "Jeg elsker også dig Harry" svarede jeg ham, og gav ham et lidenskabeligt kys. Jeg var så enig med ham. Det var virkelig hårdt at holde inde. Men på sammen tid måtte vi tænke på karrieren. Han rettet blikket mod mit. Jeg kunne se ind i de øjne hver dag. De plejede at være fyldt med lykke og glæde, men lige nu var de fyldt med sorg. Og jeg forstod ham, jeg forstod ham fuldt ud. Jeg tog hans hoved i mine hænder, det fik ham til at lukke øjnene. Forsigtigt kyssede jeg hans øjenlåg, men trak mig så væk, så vores pander lå mod hinanden. Lige nu var det hårdt at holde tårrene inde. ”Folk tror de kender os. Men sandheden er: De aner ingenting om de rigtige 'os' ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...