You and me forever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Færdig
En novelle jeg skulle skrive om hænder til skolen.
Den tager omkring 5 min at læse.

7Likes
2Kommentarer
374Visninger

2. Historien

”Du bliver nød til, at tage en beslutning”, Det var de otte ord, der havde kørt rundt i hovedet på mig hele dagen. Jeg havde 3 timer til at beslutte om hun skulle leve eller dø. 3 timer til at finde ud af om jeg skulle slukke for hendes respirator, eller lade den være tændt. Jeg kiggede ned på hende, og tog hendes hånd i min. En sygeplejeske kom ind i lokalet, kiggede medfølende på mig, og sagde ”Hvis du har truffet din beslutning, så kommer du bare ud og siger det, ikke? ”. Jeg kiggede ikke op, nikkede bare let med hovedet. Lyden af hendes sko blev fjern, og det samme blev mine tanker. De vandrede tilbage til den dag vi mødtes for første gang;

Jeg halvløb ned af gaden, og endelig så jeg et stort kaffe-skilt. Det var lige hvad jeg havde brug for. Rystende af kulde åbnede jeg døren, og en velkendt duft ramte mine næsebor. Jeg bestilte min kaffe, og gik ud af butikken. Med et kæmpe bump ramte jeg asfalten, og kiggede direkte op i de klareste øjne jeg i mit liv havde set. ”Det må du virkelig undskylde” Hendes stemme havde en fortryllende effekt på mig, og det var som om hele verden stod stille. Hun smilte forsigtigt til mig, ”Er du okay? Du ligger så stille”. Min stemme overraskede ved at svare, ” Det er fordi du stadig ligger oven på mig” Hendes latter rungede smittende i mine ører, og jeg fandt mig selv grine med. Hun rejste sig op, og jeg gjorde det samme. Vi gav hindanden hånden, og dumt sagde jeg ”Jeg fik aldrig dit navn”.

Jeg mærkede tårende, som stille begyndte at presse på, men min hjerne ville ikke stoppe minderne, der unådigt kom flyvende;

Min hånd tog blidt fat om hendes kæbe, og førte stille mine læber ned mod hendes ansigt. Lige inden vores læber mødtes, tog jeg spanden og hældte alt vandet ud over os. Efter vores lidenskabelige kys, lagde jeg min pande mod hendes, og lettere forpustet spurgte hun, ” Hvorfor gjorde du det? ”. Mine mundviger bevægede sig opad, og jeg svarede, ” Havde du ikke altid sagt at du gerne ville kysse i regnvejr? ”. Hun smilte endnu mere, og lænede ind for endnu et kys. Jeg lukkede øjnene, men der skete ingenting, pludselig kunne jeg høre hendes latter, og lyden af fodtrin der hurtigt bevægede sig over gulvet. Jeg åbnede mine øjne, og satte i løb efter hende.

Tårende trillede ned over mine kinder, og jeg så på hende med et længselsfuldt blik. Jeg kunne høre de svage bip-lyde, maskinen kom med, de var der hele tiden; BIP… BIP… BIP… BIP….

”BIIP BIIP BIIP” Morgensur slog jeg til vække uret, og vendte mig om. Der lå hun, så fredelig, så vidunderlig. Jeg studerede hende nøje, så hvordan hendes brystkasse hævede og sænkede sig, så hvordan hendes let uglede hår spredte sig på hovedpuden. Hendes øjenlåg bevægede sig lidt, og stille åbnede hun øjnene. Et smil spredte sig på hendes læber, og et svagt ”God morgen” lød. Hun trak sig ind til mig, og jeg kunne mærke hendes langsomme åndedræt mod mit bryst. Jeg slog mine arme omkring hende, og kyssede hende på næsen. ”Jeg elsker dig”, det kom ud som en utydelig mumlen, men det kom ud. Hun kiggede mig i øjnene, og sagde tilbage, ”Jeg elsker også dig”

Jeg snøftede let, og tørrede tårende væk med bagsiden af min hånd. Hendes hænder så så små og delikate ud, i forhold til mine som var kæmpe og klodsede. Jeg sank en klump, kyssede hendes hånd, og kaldte på lægerne.

”Du bliver nød til, at tage en beslutning”, Det var de otte ord, der havde kørt rundt i hovedet på mig hele dagen. Jeg havde 3 timer til at beslutte om hun skulle leve eller dø. 3 timer til at finde ud af om jeg skulle slukke for hendes respirator, eller lade den være tændt. Jeg kiggede ned på hende, og tog hendes hånd i min. En sygeplejeske kom ind i lokalet, kiggede medfølende på mig, og sagde ”Hvis du har truffet din beslutning, så kommer du bare ud og siger det, ikke? ”. Jeg kiggede ikke op, nikkede bare let med hovedet. Lyden af hendes sko blev fjern, og det samme blev mine tanker. De vandrede tilbage til den dag vi mødtes for første gang;

Jeg halvløb ned af gaden, og endelig så jeg et stort kaffe-skilt. Det var lige hvad jeg havde brug for. Rystende af kulde åbnede jeg døren, og en velkendt duft ramte mine næsebor. Jeg bestilte min kaffe, og gik ud af butikken. Med et kæmpe bump ramte jeg asfalten, og kiggede direkte op i de klareste øjne jeg i mit liv havde set. ”Det må du virkelig undskylde” Hendes stemme havde en fortryllende effekt på mig, og det var som om hele verden stod stille. Hun smilte forsigtigt til mig, ”Er du okay? Du ligger så stille”. Min stemme overraskede ved at svare, ” Det er fordi du stadig ligger oven på mig” Hendes latter rungede smittende i mine ører, og jeg fandt mig selv grine med. Hun rejste sig op, og jeg gjorde det samme. Vi gav hindanden hånden, og dumt sagde jeg ”Jeg fik aldrig dit navn”.

Jeg mærkede tårende, som stille begyndte at presse på, men min hjerne ville ikke stoppe minderne, der unådigt kom flyvende;

Min hånd tog blidt fat om hendes kæbe, og førte stille mine læber ned mod hendes ansigt. Lige inden vores læber mødtes, tog jeg spanden og hældte alt vandet ud over os. Efter vores lidenskabelige kys, lagde jeg min pande mod hendes, og lettere forpustet spurgte hun, ” Hvorfor gjorde du det? ”. Mine mundviger bevægede sig opad, og jeg svarede, ” Havde du ikke altid sagt at du gerne ville kysse i regnvejr? ”. Hun smilte endnu mere, og lænede ind for endnu et kys. Jeg lukkede øjnene, men der skete ingenting, pludselig kunne jeg høre hendes latter, og lyden af fodtrin der hurtigt bevægede sig over gulvet. Jeg åbnede mine øjne, og satte i løb efter hende.

Tårende trillede ned over mine kinder, og jeg så på hende med et længselsfuldt blik. Jeg kunne høre de svage bip-lyde, maskinen kom med, de var der hele tiden; BIP… BIP… BIP… BIP….

”BIIP BIIP BIIP” Morgensur slog jeg til vække uret, og vendte mig om. Der lå hun, så fredelig, så vidunderlig. Jeg studerede hende nøje, så hvordan hendes brystkasse hævede og sænkede sig, så hvordan hendes let uglede hår spredte sig på hovedpuden. Hendes øjenlåg bevægede sig lidt, og stille åbnede hun øjnene. Et smil spredte sig på hendes læber, og et svagt ”God morgen” lød. Hun trak sig ind til mig, og jeg kunne mærke hendes langsomme åndedræt mod mit bryst. Jeg slog mine arme omkring hende, og kyssede hende på næsen. ”Jeg elsker dig”, det kom ud som en utydelig mumlen, men det kom ud. Hun kiggede mig i øjnene, og sagde tilbage, ”Jeg elsker også dig”

Jeg snøftede let, og tørrede tårende væk med bagsiden af min hånd. Hendes hænder så så små og delikate ud, i forhold til mine som var kæmpe og klodsede. Jeg sank en klump, kyssede hendes hånd, og kaldte på lægerne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...