Skæbnens symboler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre hvis du allerede vidste hvem du skulle leve med resten af livet? I landet Alvidopa ved man hvem ens soulmate er. Alle har et mærke men kun to personer har to ens. 16 årige Kimberly føler sig alene i sin lille landsby, hvor alle sine venner har fundet deres soulmates, men hun har ikke. Hun stikker derfor af for at finde sin soulmate, men hendes rejse går lidt anderledes end forventet. Hun finder kærligheden, men hendes mærke ødelægger mere end rigeligt.

10Likes
9Kommentarer
405Visninger

2. Stien..

Jeg gik langsomt på stien. Sneen gik mig til over støvlen, og det blev hårdere og hårdere for hvert et skridt jeg tog. Forbandede sne, kunne den ikke tage et andet sted hen. Hver evig eneste dag i hele mit liv har jeg kun set sne ude foran mit vindue, kun gået i sne frem og tilbage til skole og kun set sne falde fra himlen, så  er det for meget at forlange endelig at se solen skinne og dyrene springe omkring? Jeg har læst i bøger om dyr som springer rundt på åbne enge fyldt med blomster, og solen som skinner og varmer alt omkring den, men her... Her er der intet andet end sne sne og atter sne. Intet dyr springer omkring her, som ikke en hund som er sammen med dens ejer, eller en snekanin som alligevel kun bliver spist. Ingen blomster og ingen grønne blade eller frodige enge, som sagt kun sne. Det var til at dø over. Alle andre omkring mig nød sneen hele tiden, og sagde at ingen der i ingen andre byer var folk som kunne blære sig med at have sne året rundt. Men set fra min synsvinkel kunne jeg godt leve uden alle de snebolde der blev kastet hist og pist, alle de snemænd som stod i hvert et hjørne og alle de sneengle de små børn lavede overalt. Jeg var træt af sneen og dens kulde. Giv mig dog noget sol og noget varme. Blomster og bær og frodige træer. Jeg havde tit plaget min mor om, hun ikke kunne tage mig med til Monzia - Alvidopa's hovedstad, der siges at være varme året rundt, og buske og træer med de dejligste frugter og bær. Mine tanker blev stoppet da en snebold ramte mig i nakken. Sneen løb ned af ryggen på mig, og jeg stivnede. Jeg kunne høre en fnissen bag mig og vendte mig om, da en ny snebold ramte mig i baghovedet. "Alexander?!" Min stemme blev hurtigt hård, mens jeg rystede det meste sne af mig. "Hvad er der søs? Kan du ikke klare lidt sne?" Han begyndte at grine, men det her var ikke spor sjovt. Jeg satte mig på hug i det store sne og begyndte at lave en snebold. Det var koldt for fingrene for jeg havde selvfølgelig været så smart at glemme mine handsker derhjemme. Jeg kylede den lige i ansigtet på ham. Han tog sig hurtigt til ansigtet bagefter og aede sin kind. "Hvad skulle det gøre godt for?" spurtge han, mens det lød som om han skulle til at græde. "Jeg troede at du spurtge om jeg ikke kunne klare lidt sne, og så tænkte jeg skam bare på om du kunne. Jeg ved det godt jeg er den bedste og mest betænksomme storesøster i verden, kan vi gå videre nu uden at kaste med sne, tak?" Jeg håbede virkelig at han fattede ironien i min stemme og hvis ikke var han den mest fatsvage person i verdenen. Hey vent, det var han jo. Jeg rullede med øjnene mens jeg gik videre. Dumme Alexander. Han skulle altid lave et eller andet irreterende eller dumt. Ligesom dengang jeg havde fået en kæreste og han lige skulle fortælle om at jeg stadig sov med bamse. Eller da han fortalte alle dem fra min klasse at fordi jeg ikke kom i skole var fordi jeg havde fået min første menstruation. Han vidste altid hvordan han skulle ødelægge noget. Og ja jeg overreagere nok, men det er bare noget jeg gør og sådan er det bare. "Hey Kim?" Der kom hans stemme igen.. Hans irreterende stemme.. "Kim??" Jeg ignorerede ham bare og håbede at han selv ville finde ud af det før eller siden. "Kimberly din store ged, hallo?" Hans hånd tog fat i min skulder og jeg blev nødt til at stoppe op og "besvare" hvad fanden han nu ville spørge om.. "Hvad?" spurgte jeg.. "Du ved godt at vi er gået forbi skolen ikke?" "Hvad?!" Jeg kiggede hurtigt om på ham og han begyndte at grine. "Fik dig" Jeg sukkede og tænkte på hvordan jeg kunne falde for en til af hans "jokes". "Ej men seriøst vi er der snart så du bør nok lade være med at kigge ned i sneen hele tiden" Nu legede han karlsmart igen, og det var bare ikke ham. Han var 13 og jeg var 16 så.. Jeg var den ældste så jeg bestemte, så alle hans små bemærkninger kunne han godt pakke godt væk. Men han havde ret skolen var lige om hjørnet. Og hvis der var noget jeg ikke gad så var det at komme i skole. Alle de andre fra min klasse havde fundet deres soulmates deres et og alt, det var et helvede at leve i. Alle spurgte hele tiden ind til hvordan det var ikke at have en kæreste og alt det der shit.. Jeg svarede bare at det føltes godt at være fri, men inden i længtes jeg jo om min soulmate.. Længtes om at vide der er en som holder af mig. Men jeg havde tid endnu.. Jeg drejede ned af stien mod skolen, Alexander løb foran mig hen mod nogle af hans venner, og efterlod mig på stien som han altid gjorde. Svin. Jeg skulle altid gå alene op til skolen. Altid. Efter fars død var der nærmest ikke nogle som ville snakke med mig, jeg plejede ellers at være den populære, den alle ville dræbe for at være. Men nu.. Ville alle måske dræbe for at komme af med mig. Seriøst. Jeg hørte nogle snakke om at jeg ikke gjorde andet end at inhalere deres ilt, og spise deres mad. Nå. Men i det tilfælde fuck dig. De havde ingen anelse om hvad jeg gik igennem. Men hvordan skulle de kunne vide det. Dem og deres perfekte familier, og deres perfekte krop og jeg skal gi' dig skal jeg. Mange nye der ankommer til byen, kigger lige en ekstra gang på mig fordi jeg skiller mig ud fra mængden, med min ultra blege hud og lange kul-sorte hår, og mine alt for grønne øjen hvis du spørger mig. Jeg får tit af vide at jeg minder om snehvide men jeg tror at hvis jeg stiller mig op og synger, begynder de dyr som vi endelig har at flygte. Seriøst, min sangstemme er forfærdelig. F o r f æ r d e l i g siger jeg dig. Jeg gik langsomt op mod indgangen, og blev skubbet op mod kanten af nogle 9'ene klassernes drenge. Jeg mumlede noget i stil med "Dumme svin" til dem, og gik videre mod min klasse. Jeg stoppede op ved døren hvor der stod 8.c på den, og tænkte på at hvis jeg skulle pjække så var det nu, men Alice skulle selvfølgelig lige komme bagfra og sige "Hej Snehvide.. Skal du ud og dræbe nogle flere egern idag?" Så åbnede hun døren og gik ind, og så så alle mig jo, og grinte af hendes åndsvage kommentar. Jeg nærmest tvang mine ben ind i klassen og satte mig aller bagerst, og lod ellers bare helvede begynde..

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så hvad syntes i? Jeg har brugt lang tid på dette her, så hvis i vil være så venlige at skrive en kommentar med jeres mening eller andet, så ville det gøre mig glad.. (:

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...