Blown Away ¤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 17 mar. 2014
  • Status: Igang
"Vi er som to dråber vand". Sådan vil Rosie Tanner, svare dig, hvis du spurgte hvordan hendes venskab med den verdenskendte Niall Horan var. Rosie og Niall har været bedste venner siden folkeskolen. Deres venskab havde slet ikke ændret sig en spor, selv efter Niall blev berømt. Rosie flyttede til hendes søster i London, for at holde kontakten med Niall. Niall for sig en kæreste, og da Rosie finder ud af det, bliver hun glad for Nialls vegne. Lige indtil nogle uventet følelser dukker op. Rosie forelsker sig i en, som hun slet ikke burde forelske sig i. Men kan hun skjule hendes følelser, indtil hun kommer sig over ham? Eller finder han ud af det? Læs med i 'Blown Away ¤ One Direcion'.

28Likes
28Kommentarer
1215Visninger
AA

4. Sorry¤

Nialls synsvinkel:

Det eneste der løb igennem mit hoved var, fuck, fuck, og atter fuck!

Jeg kunne ikke tro det jeg lige havde gjort imod hende. Jeg havde skjult et forhold, og det var enda min bedsteveninde jeg skjulte det for. Jeg var skuffet over mig selv. Sorgen i hendes øjne, og da en tåre trillede ned ad hendes kind, kunne jeg ikke klare det længere. Det samme skete for mig, og efter hun gik, brød jeg nærmest sammen. 

Det var som om, at jeg min anden halvdel havde efterladt mig da hun gik. Det var som om, at vores venskab blev smidt i skraldespanden, og brændt væk. 

Jeg havde allerede tænkt mig at fortælle hende det, men jeg var bange, og nervøs. Rosie har tidligere fortalt mig, at en af de gode ting ved mig var, at jeg ikke var ivrig efter en kæreste, og at når jeg finder en, går det ikke hurtigt. Jeg var bange for, at Rosie ville blive skuffet over mig, men det var dumt. Hun havde gjort klart, at hun uanset hvad vil støtte mig, og være der for mig. Men jeg troede, at hun bare vil fortælle mig hvor dum jeg var, at finde en kæreste på 4 uger.

Jeg mødte Emily - som hun hedder - i Miami. Drengene og jeg, var i stranden, og vi havde det super hyggeligt. Men der manglede noget, og det var jo Rosie. Det gjorde mig virkelig trist, at hun ikke kunne komme med, da jeg så frem til denne tur sammen med hende. Jeg skulle købe is til os, og da jeg var på vej tilbage til drengene, så jeg hende. Hun sad på en strandstol, og læste i et blad. Vi fik øjenkontakt, og smilte til hinanden. Zayn havde åbenbart lagt mærke til det, for han sendte mig et hjælpende smil. Men jeg turde ikke. Jeg var bange for, at hun ville afvise mig, eller ville bruge mig for berømmelsen. 

Det endte dog med, at samtalen med Zayn virkelig hjalp, og jeg tog over for at snakke med hende. Vi blev gode venner, og det at hun var fra London gjorde det hele meget lettere. Jeg inviterede hende ud, og vi begynde at se hinanden meget. Vi begyndte at blive 'friends with benefits'. Vi kyssede, og alt det. Jeg fik virkelig stærke følelser for hende, og nogle dage før jeg skulle tilbage til London, spurgte jeg om vi skulle komme sammen. Og da hun sagde ja, blev jeg helt lykkelig, og samtidig nervøs. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle fortælle Rosie det. Efter hun kom på besøg, havde jeg tænkt mig at møde hende igen, og få fortalt det. Men hun kom bare hjem til mig, og så det hun slet ikke burde se. Emily og jeg kysse..

''Niall?''

Jeg glemte helt at Emily var her, og da jeg vendte mig rundt, var det som et spark i maven. Hun troede sikkert jeg var utro, da jeg ikke havde fortalt hende at Rosie ikke var min kæreste.

''Er du mig...utro?'' Hendes stemme var stille, men også såret. Jeg trak hende hurtigt ind i et kram da jeg følte hun havde brug for det. Jeg tyssede på hende, da der kom et lille hulk fra hende.

Jeg trak hende fra mig, og vi begge satte os på sofaen. Jeg fjernede de tårer på hendes kinder, og kyssede hende på panden.

''Emily, Rosie er min bedsteveninde.'' Hun kiggede nærmest lettet på mig. Og jeg forstod hende. Hun troede sikkert, at Rosie var min kæreste.

''Hvorfor er hun så-'' ''Jeg har ikke fortalt hende om vores forhold,'' afbrød jeg hende. Jeg var bestemt ikke stolt over, hvad jeg lige havde sagt. 

Hun kiggede undskyldne på mig, men det burde hun ikke. Det var langt fra hendes skyld, så derfor sendte jeg hende et troværdigt smil, og lænede mig frem imod hende. Vores læber mødtes i et romantisk kys, og hun fik altid min mave til at vende.

Nu skulle jeg bare få Rosie til at tilgive mig.

                                                                               ¤

Rosies synsvinkel:

Da jeg kom hjem, smækkede jeg døren i, og løb direkte over til mit værelse. Melanie havde kaldt på mig, men jeg ville ikke snakke. Jeg sad i min seng, og tårerne kunne ikke stoppe. Melanie kom op med noget te, og havde spurgt om jeg vil snakke om hvad der var sket. Men min stemme fungerede ikke, og jeg havde ikke lyst til at snakke om det.Så jeg fortalte hende, at jeg nok skulle komme ned til hende.

Jeg var så skuffet. 

Hvordan kunne Niall, min bedste ven, skjule et forhold? Regnede han med, at jeg ville blive jaloux? Faktisk, havde jeg hele tiden prøvet at finde en pige til ham, men han sagde altid, at jeg ikke burde spilde min tid på det. Og at hans prinsesse, nok skule komme. Og når han så havde fundet en, valgte han at skjule det for mig. Det gav bare ingen mening.

Niall og jeg, havde altid haft et tæt bånd. Vi fortalte alt til hinanden, og vi lovede hinanden at vi aldrig ville holde noget skjult. Men han havde åbenbart valgt, at skide på vores aftale. 

Jeg forstod ikke hvorfor jeg var så sur? Jeg følte, at jeg burde høre en forklaring fra ham, men jeg tænkte kun på, at han ikke havde fortalt mig noget.

Jeg havdet siddet i min seng, i et stykke tid. Jeg kunne ikke sove, for når jeg lukkede øjnene, så je g Niall og hende pigen kysse.

Min mobil havde ringet op til flere gange, og flere beskeder var blevet sendt. Jeg vidste det var Niall, som bare ville undskylde. Men jeg ignoreret det.

Jeg stod op, og gik ind på badeværlset. Jeg fik hurtigt vasket min krop, og hår, og fandt en håndklæde. Jeg tog noget undertøj på, og en oversize t-shirt med Mickey Mouse på. Og nogle sorte og hvide leggins. Jeg satte mit hår op i en rodet knold, og undgik make-up. Jeg skulle jo ikke nogen steder?

Jeg åbnede døren og gik ned til Melanie, som så Pretty Little Liars. 

Jeg kastede mig ned ved siden af hende, og hun fik vidst et lille chok. Jeg grinte kort, og lidt efter trak hun mig ind i et kram, som jeg straks gengældte. Jeg havde også brug for det.

''Du gjorde mig så bekymret,'' mumlede hun ind i mit hår. Jeg trak mig fra hende, og sendte hende et smil. Jeg havde tænkt mig at fortælle hende, hvad der var sket, men jeg vidste ikke hvor jeg skulle starte..

''Undskyld, men jeg havde bare brug for at komme mig..'' sagde jeg stille, uden at kigge på hende. Hun kørte beroligende en hånd igennem mit hår, og det var så dejligt. ''Niall skjulte sin kæreste for mig.''

Jeg kunne mærke hendes øjne blive store, da hun sikkert ikke havde regnet med det. Jeg var ligeså chokeret som hende.

''Jeg vidste allerede der var et eller andet galt, så for at få ham op i et godt humør, havde tænkt mig at overraske ham. Så da jeg kommer hen til hans hus, ser jeg at hans dør står på klem. Jeg kom ind, og hører en pige latter, også ser jeg dem kysse,'' sagde jeg, og kiggede over på hendes skræmte øjne.

''Men Rosie, jeg forstår godt at du er sur, og ked af det, men jeg vil foreslå, at du måske burde høre en forklaring fra ham? Jeg mener, måske har han en grund, en god en?'' 

Jeg sukkede. Hun havde ret, det havde hun altid. Og jeg hadede det, for det endte altid med at hun råbte 'Hva sagde jeg?!' og begynder at danse en mærkelig dans. Skør søster, men alligvel var hun en god støtte.

Jeg tænkte nærmere over hvad det var hun havde sagt. Måske... burde jeg høre en forklaring? Men jeg kunne ikke bare gå over til ham. Det ville være ret mærkeligt, og lidt akavet. ''Jah, du har måske ret,'' mumlede jeg. Hun skulle lige til at sige noget, men jeg afbrød hende. ''Jeg sagde måske, så drop den der dans,'' grinte jeg. Hun fnøs af mig, og kiggede fornærmet væk. Jeg rullede med øjnene, og rejste mig op for at hente noget cola. 

Jeg tog to glas, og gik ud til Melanie.''Fortæl mig hvordan hende pigen Niall var sammen så ud?'' Kunne helt seriøst, ikke bare lade emnet ligge? Jeg var ikke i humør til det der, og at jeg ligefrem skal tænke på den pige han var sammen med, det gjorde ikke lige mit humør bedre. Jeg sukkede opgivende, for jeg ville aldrig vinde. Hun vil nærmest tvinge det ud af mig... ved at kilde mig. Jeg gøs ved tanken.

Jeg kiggede på tv'et, mens jeg sad i en skrædderstilling. ''Hun er brunette. Langt glat hår, sødt ansigt, og navnet kender jeg ikke.'' Jeg var fuldkommen ligeglad med hende, da jeg var ovre hos Niall. Det var som om, at hun bare var en voksfigur, som bare sad der.

Jeg gabte træt. ''Jeg går i seng,'' mumlede jeg. Hun nikkede, og jeg gik op af trapperne. Lige da jeg skulle til at åbne døren til mit værelse, bankede det på døren. Jeg tænkte, at det sikkert var en af Melanies venner, eller noget hun havde bestilt. Men jeg var alt for træt til at gå ned og tjekke.

Mit hår var stadig vådt, og hvis jeg ikke fik det børstet, ville det tage mig flere år, at få det reddet ud. Så jeg tog børsten, og begyndte at børste. Jeg begyndte at nynne en a Rihannas sange, og da jeg endelig blev færdig, satte jeg mit hår op i en høj hestehale. Jeg gav mig selv et selvsikkert smil, og gik hen imod min seng.

Jeg tog min mobil op, og tjekkede Twitter, Instagram, Facebook en smule. Jeg lagde min mobil fra mig, og da jeg skulle få dynen over mig, bankede det på døren. Jeg rynkede panden en smule. ''Kom ind?'' Døren åbnede, og ind kom en jeg aldrig ville have troet.

Niall.

Jeg var slet ikke klar til det her! Hvorfor kom han? Og hvorfor nu? Han var iført et par jogginbukser, og en t-shirt, og en efterårs jakke i mørke blå. Jeg rynkede panden, og jeg havde lyst til at sige et eller andet, men min mund og hjerne samarbejdede slet ikke.

''Rosie..'' Niall kom tættere på, og min øjne blev en smule våde. Alt kom tilbage fra et par timer siden. Kysset, skuffelsen, alt. En tåre trillede ned, og jeg prøvede diskret at få den væk. Men så kom der flere og flere... også gav jeg op.

''Niall, hvorfor kom du?'' Min stemme var grødet, og jeg var så tæt på at hulke, men heldigvis. Han så såret ud, og jeg fik skyldfølelse. Jeg kunne ikke klare at se ham sådan der, men jeg.. kunne ikke rigtig gøre noget?

Jeg kiggede væk, og ud af vinduet, hvor månen stod klart oppe i himlen. Der var mørkt, og flot. Og snart ville det sne. Jeg glædede mig en smule, men så ville det blive endu koldere ugh! 

Niall tog fat i min hånd, og stille og roligt vendte jeg hovedet, så mine øjne, møde hans blanke flotte blå øjne. Han var ved at... græde.

''Jeg kunne ikke sove. Jeg var nød til at snakke med dig.'' Han kiggede væk. Hans ord gjorde mig varm om hjertet. 

Jeg var den værste person, der havde gået på to ben. At se Niall græde, var det sidste jeg ville have skulle ske, og da en tåre gled ned, fjernede jeg den forsigtigt med min tommelfinger. Han smilede skævt.

''Men hvorfor?'' Min stemme var stille, og jeg kunne ikke kigge Niall i øjnene. Jeg følte mig, ja, dum. Meget dum.

''Jeg var bange..'' Jeg fik modet, og kiggede op. Bange? For hvad?

Jeg havde flere tusinde gange, fortalt Niall, at uanset hvad, ville jeg støtte ham uanset hvad. Men havde han glemt det, eller? Jeg elskede Niall virkelig højt, og at forlade ham, det ville jeg aldrig tilgive mig selv for.

''Jeg troede, at du ville blive skuffet over, at jeg fandt en på kun få uger. Du har hele tiden sagt, at du godt kunne lide den måde, det tog sin tid før jeg fandt den rette... også troede jeg, at du ville se ned på mig.''

Okay, det havde jeg slet forventet. Jeg troede, at han ville komme med noget mærkeligt at sige, som at jeg måske ville blive jaloux, eller sådan noget. Men det var langt fra det. Ja, jeg havde sagt at Niall havde en god hjerne, men jeg ville aldrig stå i vejen for hans valg. Kun være der for ham, så jeg kunnen gribe ham, når han snublede, eller faldt. Jeg følte, at jeg stod i vejen for hans kærligheds liv. At det var mig, som tog alle hans beslutninger om piger. Jeg havde lyst til, at flå hovedet af mig selv. Hvordan kunne jeg være så dum?!

''Niall. Ja, det havde jeg sagt, men det betyder ikke, at du ikke skal tage din egne valg. Jeg vil altid være der for dig, det skal du huske. Og hvis du følte at hun var den rette, så skal du jo for pokker da ikke, lade hende gå sin vej, bare fordi du tænker på hvad jeg synes? Du greb chancen, og jeg er ikke andet end stolt.'' Jeg greb fat i hans nakke, og trak ham tæt ind til mig. Tænk, at jeg var sur på den dreng. Det kan jo ikke lade sig gøre? Han har den der irske charme, haha.

Vi trak os efter lidt tid fra hinanden, og alt der skete var fuldkommen glemt. Væk fra min nethinde, og jeg var bare glad! Jeg var træt, men nu, var jeg bare virkelig frisk.

''Nå, hvad hedder hun? Og hvor mødtes i?'' Jeg sendte ham et, smil som han gengældte. ''Hun hedder Emily, og vi mødtes ved en strand ved Miami.''

Og sådan fortsatte det, mens jeg sagde en masse 'aww,' og 'nurh,' lyde.

''Jeg er træt,'' gabte jeg. Jeg kiggede træt på Niall, som bare så helt vild kær ud. Var jeg virkelig sur på ham?

Han rejste sig, og jeg tog hurtigt fat i hans arm. ''Bliv. Du må ikke gå,'' bad jeg. Klokken var snart 23.00, og han skulle ikke køre bil. Jeg kunne se, at han var træt. Han smilte til mig, og tog hans t-shirt af. Jeg rykkede mig en smule, så han også kunne ligge sig. Jeg tog dynen over os, og puttede mig lidt ind til Niall. ''Du fantastisk,'' mumlede han. Jeg smilte, og mumlede et 'i lige måde', inde jeg lukkede mine øjne i, og blev ført videre til drømmeland.

 

                                        ________________________________________

Ikke rettet igennem.

Aww, de blev venner igen. Hvor dejligt!

Men hvad tror I der kommer til at ske næste gang? c:

Arne xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...