Blown Away ¤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 17 mar. 2014
  • Status: Igang
"Vi er som to dråber vand". Sådan vil Rosie Tanner, svare dig, hvis du spurgte hvordan hendes venskab med den verdenskendte Niall Horan var. Rosie og Niall har været bedste venner siden folkeskolen. Deres venskab havde slet ikke ændret sig en spor, selv efter Niall blev berømt. Rosie flyttede til hendes søster i London, for at holde kontakten med Niall. Niall for sig en kæreste, og da Rosie finder ud af det, bliver hun glad for Nialls vegne. Lige indtil nogle uventet følelser dukker op. Rosie forelsker sig i en, som hun slet ikke burde forelske sig i. Men kan hun skjule hendes følelser, indtil hun kommer sig over ham? Eller finder han ud af det? Læs med i 'Blown Away ¤ One Direcion'.

28Likes
28Kommentarer
1171Visninger
AA

7. Party hard¤

Rosies synsvinkel:

Jeg lå på min seng, og kiggede op på væggen med et følsesløst ansigt. Jeg tænkte ikke rigtigt på noget. Niall dukkede nogle gange op i mine tanker, men jeg glemte ham hurtigt. 

Der var gået to dage siden episoden, og Niall og jeg havde ikke kontaktet hinanden, selvom jeg havde siddet med mobilen i min hånd, og overvejet at ringe til ham. Men jeg turde ikke, ikke efter alt det det var sket. 

Jeg havde fortalt min søster om episoden, og hun er jo verdens klogeste søster. Jeg husker stadig hendes ord: ''Niall er bare glad for at have fundet en pige, som han godt kan lide. Jeg ved godt, at du er bange for at miste ham, men I har sådan et stærkt bånd, at ikke ingen kan ødelægge det.''

Jeg smilte for mig selv. Det eneste jeg gad, var at se Niall lykkelig. For havde han virkelig fortjent, og vores venskab ville aldrig nedbrydes. For så stærkt var det.

FLASHBACK:

Jeg sad bagerst i bilen, og betragtet de mange træer der fløj forbi mig. Min mor og far sad foran, og talte om noget med vores nye hus. Jeg var spændt på at se vores nye hus, men så alligevel ikke. Jeg savnede vores gamle hus, og mine venner i skolen. Men min mor havde fortalt, at jeg nok skulle besøge dem en dag, og de også kunne komme og besøge os. 

Min søster, Melanie, sad ved siden af mig og sov. Hun så virkelig fredfyldt ud, og da jeg spurgte hende om hun ikke også var spændt, træk hun bare på skuldrene, og sagde at det ikke er noget stort. Jeg forstod det ikke, for det var ikke et eller andet sted tæt på vores gamle hus i Dublin. Det var et nyt sted. Mullingar. Jeg så det som starten på noget helt nyt, og et nyt liv. Som, nye venner, ny skole og alt det.

Grunden til, at vi flyttet fra Dublin, var pga. mine bedsteforældre. De havde brug for hjælp, og vi kunne ikke bare rejse hele tiden. Og da de ikke havde chancen for at flytte, var det os. Jeg var egentlig ret glad, for at kunne tilbringe lidt mere tid med mine bedste forældre, i stedet for bare en gang om måneden, eller kun ved jule tiden. 

''Så er vi her!'' Min mors stemme var fuld af energi, og jeg forstod det bare ikke. Hun havde bare snakket hele turen. Det var sikkert bare den kaffe hun havde med sig.

''Melanie, vi er her!'' Jeg slog hende på kinden, og straks stod hun op med et irriteret ansigt. Jeg fniste kort, og som den søde søster jeg var, kyssede jeg hende hurtigt på kinden. Hun smilte til mig, og derefter gik jeg ud af bilen.

Stedet var virkelig flot, og fredeligt. Jeg gik ind til vores hus sammen med min søster, og min mor og far var allerede derinde med et stort smil. 

''Nå, hvad synes I piger?'' Jeg vendte mig rundt, for at blive mødt af min fars store smil. Jeg nikkede, og gik rundt i huset. Der var ret stort, og behageligt. ''Jeg kan godt lide det far,'' smilte jeg.

''Her er flot,'' kom det fra min søster. Min mor og far smilte til hinanden, inden de kom over for at kramme os. 

                                                                              ¤

Jeg stod op i min seng, da solen ramte mine øjne. Jeg gabte træt, og strak ud. Jeg gik ud på badeværelset, og fik børstet mine tænder, og vasket mig. 

''Nåå, er du klar til di første skoledag?'' Jeg kunne se min mor ved dørkammen gennem spejlet, og hun smilte sødt til mig. Jeg havde helt glemt det. Jeg skulle i skole. Min nye skole, og jeg var ikke andet end nervøs.

Jeg gik forbi min mor, og ind på mit værelse for at finde noget tøj at tage på. Det blev et par strømpebukser, og nogle shorts, og en t-shirt. 

''Hvad hvis de ikke kan lide mig mor?'' Min stod bag mig, og børstet mit hår, og satte det op i en høj hestehale, og et par spænder. ''De vil elske dig,'' sagde hun hurtigt og kyssede mig på kinden. 

Der var gået fire dage siden vi flyttet ind. Vi fik pakket ud, og huset blev virkelig flot. Vi manglede stadig et par kasser, men så vigtige var de ikke.

Min mor kørte mig til skolen, og for hvert sekund, blev jeg endu mere nervøs. Vi nået endelig frem til skolen, og med min mors hånd i min hånd, gik vi op til indgangen. 

Vi stod foran den klasse jeg skulle begynde i, og min mor bankede stille og roligt på. Jeg have lyst til at løbe min vej, men min søster havde fortalt mig at det ville være bedst, at få alt overstået. 

''Jamen goddag. Du må være vores nye elev, Rosie, ikke?'' En sød kvinde kigget på mig, og hurtigt nikkede jeg. Min mor kyssede mig på kinden, og gik fra mig. Læreren tog min hånd, og lukket døren efter sig.

''Du kan bare sidde dernede Rosie. Og velkommen, jeg hedder Louise.'' Jeg gik bare videre, og satte mig ved siden af en dreng som så ret genert ud. Han kiggede ihvertfald ikke op, og hans kinder var ret røde. 

''Nå, men bare lav jeres opgaver. Jeg skal lige hente noget.'' Louise, gik ud af klassen, og jeg sad bare og studeret drengen ved siden af mig. 

''Hej. Jeg hedder Rosie. Hvad hedder du?'' Drengen kigget chokeret op, da han sikkert ikke havde regnet med, at jeg ville snakke til ham. Men jeg kunne ikke holde det ud længere. Han tog stille og roligt imod min hånd, og klemte den.

''Jeg hedder Niall.''

 

Jeg smilte stort, da jeg så tilbage på første gang jeg mødte Niall. Han viste mig rundt i skolen, og vi hyggede os virkelig meget. 

Jeg kunne huske, da et par ældre elever kom over til os, og de begyndte at drille Niall. De var meget større end ham, og han kunne bestemt ikke lide det. De begyndte at rode i hans hår, og skubbe til ham. Jeg stod bare der, og så på. Men så blev jeg virkelig sur, og gik over til en som drillede ham mest, og jeg bed ham ved armen. Han begyndte at hyle, og de andre drenge grinte bare. Det måtte og se morsomt ud, men jeg tænkte kun på Niall. Det var min første dag, og jeg bed en dreng. Jeg fortalte det til min mor, og hun grinte bare.

Jeg fandt ud af, at Niall boede et par huse væk fra mig. Så vi begyndte at se hinanden ret meget, og mine forældre og hans blev ret så gode venner. 

Jeg blev hevet ud af mine tanker, da min mobil begyndte at lave mærkelige lyde, som alligevel lød dejligt, og beroligende. 

Det var fra Liam.

Hey Rose.

Vil du med os i byen?

Det var lang tid siden, jeg sidst havde skrevet med Liam. Vi fik ikke rigtigt tid til hinanden, og det var en skam, for jeg nød virkelig hans selskab.

Jeg svaret hurtigt at jeg virkelig gerne ville med, og at han bare kunne hente mig ved syv tiden. Jeg havde alligevel ikke noget at lave, og mine lektier var jeg færdig med. 

Jeg gik ned til Melanie som sad i stuen med en kop kaffe, og hendes mobil. Hun så jeg kom, for straks kigget hun op, og smilte sødt til mig. ''Mels, jeg er blevet inviteret i byen af Liam, så jeg smutter her om 2 timer.'' Hun nikkede ligegyldigt, og fokuseret på hendes mobil igen.

Jeg løb op til mit værelse, for at finde noget tøj. Jeg havde været i bad da jeg stod op, så det havde jeg ikke brug for. Jeg ledte efter en kjole i virkelig lang tid, og det endte med at blive en sort kjole der gik mig til lårene. Den var ikke for løs, og heller ikke for stram. Helt perfekt. Den have blonder, men det var ikke rigtigt noget man lagde mærke til. Jeg satte kjolen på sengen, og gik igang med håret, og makeup.

Jeg krøllet mit hår lidt, så det lignede bølger. Jeg gad ikke at have slange-krøller, da det ikke ville klæde mig. Jeg tog noget foundation på, og brunt øjen-skygge samt noget mascara. Jeg tog noget lipgloss på, også var jeg helt klar - eller næsten.

Jeg fik min kjole på, men jeg følte at der manglede lidt. Det så ret kedeligt ud, og straks gik jeg igang med at lede efter noget tilbehør. Jeg fandt et sæt armbånd, og et par øreringe. Og en ring, hvor der var et 'R' på. Jeg gad ikke at tage halskæde på, da jeg helt sikkert ville miste den. Og som prikken over i'et, tog jeg en guldbælte på uden mønstre. Bare helt guld, og enkelt. Jeg tog en elastik om armen for en sikkerhedskyld, hvis jeg nu blev træt af mit hår. Jeg tog noget parfume på, også var jeg helt klar

Der manglede et kvarter, også ville Liam og de andre være her. 

Åh nej.

De andre.

Tænk hvis Niall kom med? Så ville det først blive akavet. Liam havde ikke skrevet hvem der skulle med, så jeg var ret nervøs.

Jeg gik ned til Melanie, som kiggede op på mig, og smilte stort. Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, og jeg kiggede straks væk. ''Hvor er du lækker!'' Tak Mels, det hjalp også bare på det hele! Jeg kiggede forlegent væk, og da jeg var sikker på at jeg ikke lignede en tomat, kiggede jeg tilbage på min søster.

''Altså, du har bare ramt plet på det hele,'' smilede hun, og kom tættere på for at kysse mig på panden. Jeg smilte sødt til hende. ''Jeg har en god lærer, som hedder Melanie Tanner.'' Hendes kinder blussede op, og hun trak mig ind i et tæt kram.

Jeg trak mig væk fra hende, og fandt en af mine sorte frakker. Jeg fandt et par sorte stilletter, og lige i det rette tidspunkt ringede det på. Jeg tog min mobil, nøgler, og pung fra hylden og puttede det ind i min frakke lomme. ''Jeg er ikke sikker på jeg kommer hjem, for så er jeg nok hjemme hos Liam.'' Jeg kyssede hende hurtigt på kinden, og åbnede døren for at blive mødt af Liam. 

Jeg smækkede døren i, og krammede Liam tæt. ''Hvor er det godt at se dig,'' mumlede han ind i mit hår, og jeg nikkede hurtigt. Jeg trak mig fra ham, og smilte venligt. ''Tak fordi jeg måtte komme med.'' Jeg blinkede til ham, og han grinte af mig.

Han så godt ud. Han havde sand farvet bukser på, og en skjorte med røde terninger. Hans hår var sat pænt op, og han så virkelig.....lækker ud.

Jeg åbnede bilen, og derinde sad Louis, Zayn, Harry, og Liam. Men ingen Niall. ''Øhm, kommer Niall ikke med?'' spurgte jeg forvirret. Zayn som sad ved siden af mig, lagde en arm rundt om mig. Jeg smilte, og lagde mit hoved på hans skuldre. ''Niall skulle et eller andet med Emily,'' svaret Louis mig. Jeg nikkede. Jeg var ret lettet, så ville det ikke være akavet alligevel.

''Hvor ser du godt ud Rose,'' kom det flirtende fra Harry. Jeg burde rødme, men han var altid sådan. Jeg vidste ikke om han mente det, eller om han lavede sjov. ''Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme, Styles.'' Drengene begyndte at grine højt, og Harry sendte mig et dræberblik, som jeg bare smilte af.

Vi var endelig kommet til klubben, og der var virkelig mange mennesker. Men heldigvis ingen paparazzier, og fans. Jeg ånede lettet ud, og smækkede bildøren ind.

Jeg gik sammen med Zayn ind til klubben, og der så virkelig sjovt ud. En masse dansede, snakkede, og jeg var spændt på at være en af dem. ''Er du klar til at feste, Tommo?'' Jeg gik over til Louis, og tog ham under armen. Han nikkede diskret, og lavede en tommel-op. Jeg slap ham, og tog min frakke af, og gav den til en mand. Han smilte venligt til mig, og gav mig et nummer som jeg gav til Louis. Jeg tog ham igen under armen, og fortsatte op til baren. Jeg bestilte to drinks, og jeg gav den hurtigt til Louis. Han drak den hurtigt, satte glasset på bordet. Jeg gjorde det samme, og kiggede ud mod alle de mennesker som bare dansede rundt.

''Har du danse evner?'' Jeg kiggede på Louis, med et drillende smil, som han bare rystede på hovedet af. Jeg fik øje på de andre drenge over ved sofaerne, og jeg gik over til dem. Jeg satte mig ved siden af Liam, og Louis kom og satte sig ved Harry.

De snakkede om et eller andet, jeg ikke havde viden til. Og derfor tog jeg Louis ved armen, og trak ham ud imod dansegulvet. Han smilte sjovt til mig, som jeg også gengældte.

Vi begyndte at danse i takt med musikken, og jeg indrømmer, Luis dansede hylende sjovt. Men jeg var ikke langt fra bedre!

''IT'S GOING DOWN I'M YELLING TIMBER YOU BETTER MOVE YOU BETTER DANCE!'' skrålede jeg med på sangen der spillede højlydt. Jeg lavede nogle mærklige danse bevægelser, som Louis fandt hylende morsomt. Han grinte ihvertfald meget.

Lidt efter kom Harry og joinet os, og folk havde åbenbart lagt mærke til at selveste Harry Styles, og Louis Tomlinson var på dansegulvet. Jeg gik op til baren, og jeg fandt Zayn på en barstol. Han kiggede bare ud i luften, og jeg blev faktisk lidt nysgerrig.

''Hey Zayn.'' Jeg satte mig ned ved siden af ham, og han kiggede straks op på mig. Han smilte kort, og jeg gengældte det. ''Hvorfor sidder du her?'' Min stemme var lavt, men han hørte mig heldigvis. ''Jeg er bare lidt trist.'' Jeg rynkede panden. Trist? Jeg havde ville virkelig gerne spørge ham, men jeg vidste ikke om det var en god idé eller ej. ''Jeg kom op og skændes med Perrie, og jeg ved ikke hvordan jeg skal rette op på det igen,'' mumlede han. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for jeg havde aldrig været i et forhold. Jeg tænkte mig godt og grundigt om, og da jeg endelig fandt på noget at sige kiggede jeg på ham.

''Zayn, jeg er sikker på at det nok skal gå. I er som skabt for hinanden, og skænderier er normalt i et forhold. Men nu, har du fri, og du skal slå dig løs. Lad vær med at tænke på det nu, måske imorgen, men nu skal du have det sjovt.'' Jeg smilte stort til ham, og et lille smil blev plantet på hans læber. 

''Du har nok ret. Tak Rose,'' han gav mit skuldre et klem, inden han rejste sig op, og tog min hånd. Jeg forstod ikke helt, men da han førte mig videre ud til dansegulvet sagde det hele klik. Han ville danse.

                                                                                  ¤

Jeg slog øjnene op, da lyset fra solen åbenbart havde valgt at irritere mig. Jeg prøvede på sove, men det mislykkedes totalt. Jeg sukkede kort, og rejste mig op. Jeg fortrød straks, da mit hoved begyndte at dunke, og jeg satte mig hurtigt ned.

Jeg kiggede rundt, og opdaget at jeg var ikke var i mit værelse. Jeg blev en smule nervøs, da jeg kom i tanke om at jeg var taget hjem hos Liam, da jeg var ret fuld. Tænk hvis jeg var mega underlig, og kom til at sige noget jeg ikke burde?

Jeg så min kjole og smykker på kanten af sengen, og jeg kiggede ned og opdaget at jeg havde en stor t-shirt på. Jeg regnede med at det var Liams.

Jeg rejste mig, da min hovedpine ikke var så slem som før. Der var helt stille i huset, så jeg var nok den eneste der var vågen. Jeg så mig selv i spejlet, og jeg lignede ærligtalt noget katten havde slæbt med ind. Min make-up lignede noget der var løgn, og mit hår stod ud til alle sider. Heldigvis havde jeg min elastik på mit håndled, så jeg satte mit hår op i en hestehale. Jeg fjernet det værste af min make-up, og skyllede munden. 

Jeg begyndte at høre mærkelige lyde fra køkkenet, og jeg troede det var Liam der var igang med mad. Men han sov stadig, da jeg åbnede døren til værelset.

Jeg gik stille og roligt imod køkkenet, og da jeg så en dreng stå ved komfuret, havde jeg lyst til at løbe skrigende væk. Men han havde allerede set mig.

Hvad lavede Niall her?

Jeg stod ved dørkammen, helt mundlam. Var jeg hos Niall eller Liam? Jeg var ret sikker på at det her var Liams hus, for sådan her så Nialls hus ikke ud.

''Øh.....Niall?'' Min stemme var lav, og jeg tvivlet stærkt på om han hørte mig eller ej. 

''Vil du have noget mad?'' Okay, der blev jeg endu mere forvirret. Havde han glemt det der var sket? Det var som om, at han stemme havde kontrollen over mig, og det var derfor jeg satte mig på barstolen foran ham, og komfuret. Han lavede noget brød, og røræg, som han satte på en tallerken. Han stillede det foran mig, og jeg kiggede lidt på det, inden jeg begyndte at spise. 

Der var en lidt akavet stilhed over os, men jeg havde virkelig ikke lyst til at snakke med ham. Jeg var stadig lidt sur over hvad der var sket, og jeg var slet ikke klar til at snakke med ham om det. Min ånde stank, og jeg havde en værre hovedpine. 

Jeg kiggede engang imellem på ham, men så kiggede jeg væk. Han skulle ikke opdage mig.

''Rosie..'' jeg kiggede op da Niall begyndte at snakke til mig. ''Jeg er egentlig kun kommet for at snakke med dig. Jeg kan ikke lide, at vi er uvenner.'' Han stemme var seriøs, men også såret.

Jeg hostede kort, og begyndte så at snakke. Ordene strømmede bare ud af mig. ''Jeg hader også at være uvenner med dig, Niall. Men det bare.....jeg føler at du har smidt vores venskab væk.'' Mine ord var stille, og jeg skulle virkelig styre mig, for ellers ville jeg begynde at tude.

''Jeg har ikke smidt vores venskab væk, og det har jeg heller aldrig tænkt mig at gøre Rosie. Jeg har dummet mig, meget. Og jeg har ikke tænkt på andet end dig det sidste stykke tid.'' 

Også kom de, en efter en. Tårene. 

''Men hvorfor gjorde du det? Hvorfor behandlede du mig sådan?'' Min stemme var grødet, og jeg kunne føle hans blik. Det gav mig myrekryb. ''Jeg ved det ikke,'' svarede han ærligt. ''Jeg tror bare det fordi...jeg virkelig holder af Emily. Men det giver mig stadig ikke ret til at behandle dig sådan, undskyld Rosie.''

Jeg havde lyst til at springe i hans arme, og aldrig give slip, men så let var det så ikke.

Det var forklaring nok, for jeg havde alleret tilgivet ham, selvom det var lidt for tidligt. Men jeg kunne ikke holde ud, at være uvenner med ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men da jeg kunne mærke nogle arme rundt om mig, kom der et lille hulk fra mig. Jeg krammede Niall tæt ind til mig, og hans duft bredte sig op i mine næsebor.

Han trak sig fra mig, og begyndte at tørre mine tåre væk. Jeg smilte til ham, og lænede mig for at kysse ham på kinden. Det var normalt i vores forhold, også selvom en af os havde en kæreste. 

Jeg følte mig hel igen, nu hvor Niall og jeg igen var venner. Jeg kunne virkelig heller ikke lide at være uvenner med ham, og jeg gad ikke at diskutere med ham. Vi havde lagt alt bag os, og det var jeg bare lykkelig over!

''Rosie, jeg ville egentlig spørger dig om noget.'' Niall afbrød mine tanker, og jeg kiggede op på hans flotte blå øjne. Jeg nikkede, som et tegn på at han godt kunne fortsætte.

''Jeg har lovet mine fans, at lave en twitcam her om et par dage, og jeg tænkte på om du ville være med?''

Jeg rynkede panden, da ordene gik igennem mine øre og op til hjernen. Twitcam? Mig? Flere tuside mennesker?

''Hvorfor mig?''

''Jeg tænkte på at have Emily med. Men jeg vil hellere tilbringe tiden sammen dig, for vi har ikke været sammen i så lang tid.'' Han sendte mig et nervøst smil.

Jeg blev en smule rørt over hans ord. Han ville hellere være sammen med mig, end Emily. Det betød at han virkelig havde savnet os. Og det ville sikkert blive virkelig sjovt, at besvare et par spørgsmål og hygge mig med Niall.

''Det vil jeg meget gerne.''

 

  _______________________________________________________________________

Så kom der endelig et kapitel efter tusinde år, og det jeg virkelig ked af! Min computer har bare været virkelig langsom, så jeg har bare ladet den være.

Jeg håber I stadig læser med!

Arne xx

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...