Blown Away ¤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 17 mar. 2014
  • Status: Igang
"Vi er som to dråber vand". Sådan vil Rosie Tanner, svare dig, hvis du spurgte hvordan hendes venskab med den verdenskendte Niall Horan var. Rosie og Niall har været bedste venner siden folkeskolen. Deres venskab havde slet ikke ændret sig en spor, selv efter Niall blev berømt. Rosie flyttede til hendes søster i London, for at holde kontakten med Niall. Niall for sig en kæreste, og da Rosie finder ud af det, bliver hun glad for Nialls vegne. Lige indtil nogle uventet følelser dukker op. Rosie forelsker sig i en, som hun slet ikke burde forelske sig i. Men kan hun skjule hendes følelser, indtil hun kommer sig over ham? Eller finder han ud af det? Læs med i 'Blown Away ¤ One Direcion'.

28Likes
28Kommentarer
1185Visninger
AA

5. Emily, his girlfriend¤

Rosies synsvinkel:

Jeg kunne ikke holde op med tænke på den episode, der var sket her den anden dag. Jeg havde stadig mega meget skyldfølelse over, at Niall havde holdt Emily skjult bare fordi at han var bange for min latterlige reaktion på alt.Jeg bestemte på ingen måde overfor Niall. 

Jeg vågnet op med den bedste følelse, og Niall var lige ved siden af mig. Vi snakkede lidt, og gik ned for at spise morgenmad. Vi så lidt tv, og Melanie var ikke stået op. Ikke at det kom bag på mig, for B-mennesker, var lige hvad hun var. Niall og jeg så lidt tv, indtil han fik et opkald fra Liam. Han skulle åbenbart til et vigtigt møde, og vi kunne ikke være sammen efter, da han skulle mødes med Emily.

Jeg sad nu sammen med min søster, og snakkede om alt verdens ting. Som hendes sygeste crush på en fra hendes studie, som hun havde noget i gang med. Udfra hendes fortællinger, havde de kysset lidt, været på date og alt det. Men de var ikke kommet sammen, men det skulle nok komme. Han hed William. Hun havde vist et billede af ham, og hun havde en god grund til at kunne lide ham. For hold kæft, han var lækker en! Han havde pjusket hår, men ikke for pjusket. Han havde dejlige brune øjne, og et sødt smil. Tro mig, hvis han ikke var 20, ville jeg havde stjålet ham fra Melanie. ''Han er såå lækker, ham William, holy mother of taco.'' Sagde jeg, og kiggede på Melanie, som sendte mig den værste dræberblik. ''Han er min, så forget it.'' Jeg grinte af hende. Faktisk, måtte hun gerne få ham. Jeg kendte jo ham ikke personligt, og Melanie vil hade mig forevigt. 

Undskyld, hr. Lækker. Snøft.

''Hey, har Niall forklaret...du ved?'' spurgte min søster forsigtigt. ''Ja, jeg er ikke sur på ham længere,'' svaret jeg hende. Jeg rejste mig, for ligesom at 'signalere', at jeg ikke gad at snakke om det. Det fik da også bare min dumme skyldfølelse, til at forsvinde. Bemærk ironien, så du en dejlig skat.

Jeg kom ind på mit værelse, og straks lyste min mobil op. En eller anden havde savnet mig, huh? Ej, det var bare min Niall.

Fra: Niall.

Hey Rose! Jeg skal være sammen med Emily om et par timer, så jeg tænkte på, om du ville møde hende? ;)

En varme bredte sig i min krop, ville han virkelig havde mig til at møde hende? Det ville jo ske før eller siden, men hvad tænkte hun ikke om mig? Tænk hvis Niall ikke havde fortalt hende, at vi bare var venner? Hun troede sikkert at han var hende utro! Oh Lord..

Forsigtigt og nervøst, begyndte mine fingre at trykke på bogstaver, så det blev til et par sætninger, eller bare et lille svar til ham.

Til: Niall.

Det vil jeg skam gerne. Jeg kommer klokken 16, hvis du ikke henter mig? Bare overrask mig. Ses!

Jeg tjekkede uret på min iPhone 5 (i hvid, den er FAB), og mine øjne begyndte stille og roligt at udvide sig. Klokken var 14, hvilket betød at jeg kun havde 2 fucking timer. Og jeg stank, eller jeg stank ikke, men jeg var svedig. Føj..

Jeg fandt hurtigt et håndklæde frem, og skyndte mig ind på mit badeværlse. Jeg tændte for i vandet,og lod det varme og behagelige vand ramme mig. Jeg stod sådan i et par minutter, inden jeg fik fat i min jordbær hår shampoo. Jeg elskede den højere end alt andet. Jeg rørte min hænder rundt i mit hår, og efter der fandt jeg noget sæbe og begyndte at vaske min krop godt og grundigt. Da jeg blev færdig, skyllede jeg jordbær shampooen af, og sæben på min krop. Jeg følte mig virkelig frisk.

Jeg fandt et håndklæde, og fik det på min krop. Jeg kom ud af badeværelset, og satte mig udmattende på min ultra bløde, men irriterende seng. Klokken var 14:40, hvilket betød at jeg kun havde en time, til at gøre mig helt klar. Ugh..

Jeg fandt noget matchende undertøj, og kiggede i min klædeskab. Hvad tog man egentlig på, når man skulle møde sin bedste vens kæreste? Altså, jeg ville ikke give hende et dårligt indtryk af mig, og hellere ikke en snobbet en. Jeg var i vildrede nu...

Efter et par sekunder, fandt jeg noget passende. Et par mørkeblå stramme jeans (de busker fandt jeg først, for de var så lækre), med et par huller. Ikke kæmpe huller, så man kunne se mine ben, men de var sådan set 'ødelagte'. Jeg håber I forstår. Og en striktrøje, som jeg fik i gave af Faith. Den var virkelig flot, og jeg havde kun brugt den et par gange, da jeg var bange for at den ville gå i stykker, eller Melanie ville nakke den fra mig. 

Mit hår sad løst, og jeg havde en elastik ved min håndled, hvis jeg nu skulle få brug for den. Jeg tog noget mascara på. Ikke for meget, men et par lag. Ellers tog jeg noget lipgloss på, også var jeg klar. Jeg orkede virkelig ikke at tage 7 kg make up på. Det bare grimt.

Jeg gik ned, til vores entré, og fik min dr. Martens sko på. De var virkelig nice, og i sort farve. ''Hey, hvor er du på vej hen?'' Jeg vendte mig om, og min søster stod ved knagerne hvor min jakke sad. ''Jeg skal bare lige hjem til Niall, og møde en.'' Jeg smilte til hende, men hun stod bare der, helt forvirret. ''Vi ses,'' sagde jeg, og kyssede hende hurtigt på kinden. 

Jeg åbnede døren, og gik ned ad gaden, på vej mod stationen. 

Jeg var spændt, på at møde Emily ordentligt. Sidst jeg så hende, var hun bare intet. En bil dyttede, og jeg mener det. Jeg hoppede 100 meter op i luften. Jeg vendte mig om, og en sort Range Rover kom til syne. Niall den faggot, han havde skræmt livet af mig. Med hånden på hjertet, gik jeg over til bilen. Jeg åbnede bildøren og Niall den kræft idiot, sad bare der og grinte. Jeg smækkede den døren i, og tog min sele på.

''Oh god, du skulle have set dig selv,'' grinte han, og begyndte at køre. Jeg rullede bare øjne af ham, idiot.

''Hvorfor er du så tøsefornærmet? Du skrev at jeg skulle overraske dig.'' 

Okay, den kunne jeg ikke sige noget til. Jeg skrev det, men jeg mente det ikke på den måde. ''Jeg skrev overrask mig, ikke skræm mig, så jeg hopper jeg ved ikke hvad, tusinde meter op i luften.'' Niall begyndte bare at grine, den idiot.

Efter et par minutters kørsel, var vi endelig fremme. Nervøsiteten begyndte at vokse, og min hjerte sad oppe i halsen på mig. Hvorfor pokker var jeg så nervøs? 

''Bare rolig, jeg har fortalt at vi bare er venner.'' Niall læste mine tanker, og gav min hånd et klem. Jeg følte mig virkelig lettet, meget!

Niall og jeg gik op af trapperne, og op til hans dør. Han åbnede den, og flere drenge stemmer kunne høres, samt en pige latter. Var de andre drenge her også? Jeg begyndte at smile. Jeg havde savnet dem virkelig meget.

Vi gik ind i stuen, hvor de alle sad og grinte. Zayn, Louis, Harry, Emily, og Liam. De alle kiggede på os, som bare stod ved døren. ''Hvad, er vi fremmede mennesker?'' Louis var den første til at tale om vores mærkelig indkomst. ''Hey Rose! Længe siden,'' Louis kom, og gav mig et ordentlig bjørne krammer. Jeg gengældte det straks. Jeg havde virkelig savnet Louis, og hans mærkelig krammer. Vi trak os fra hinanden, og derefter kom Zayn. Han strålede! ''Hei Zayniii,'' kvidrede jeg, og trak ham ind i et kram. Han var virkelig god til at kramme! Argh, jeg burde ikke tænke sådan. Han var jo sammen med Perrie. Smukke Perrie!

''Hey Rosa!'' Harry kom, og løb slow motion imod mig, og jeg stod bare og grinte, for det så bare så latterligt ud! Jeg løb også imod ham, så han ikke skulle føle sig alene, og dum. Vi krammede hinanden, og vi grinte begge. ''Længe siden Haz,'' mumlede jeg ind i hans skuldre. Vi trak os fra hinanden, og smilte begge sjovt til hinanden. Jeg blev hevet op bagfra, og jeg begyndte at skrige. Liam begyndte at grine, og satte mig ned. Jeg sendte ham mit bedste dræberblik - eller den værste, for den blev helt ødelagt, da jeg brød ud i grin. Jeg krammede ham tæt ind til mig. Han var virkelig den jeg kunne tale med, når jeg havde et lille problem. Selvfølgelig også Niall, men jeg havde også et virkelig tæt forhold med Liam. Vi trak os fra hinanden, og som et lille barn, nev han mig i kinderne.

''Stop så.'' Jeg slog hans hånd væk, og kiggede fornærmet væk. Jeg gik forbi ham, og jeg kunne høre han grinte kort. Mit smil forsvandt, da jeg så Emily, som holdte Niall i hånden. Hun smilte venligt, og jeg prøvede at smile tilbage. Det så sikkert virkelig grimt ud.

''Hej, jeg er Emily,'' hilste hun, og gav mig hånden. Jeg smilte til hende, og tog hendes hånd. ''Hej, jeg Rosie. Dejligt endelig at møde dig.'' Jeg trykkede hendes hånd en enkelt gang, inden jeg slap den. ''Em, Rosie og jeg har været homies lige siden 3. klasse.'' Niall kom og rodet rundt i mit hår, og lagde en arm om mig. Jeg gav ham en albue i siden. Emily grinte bare af os. ''Altså, han var den irriterende, som hele tiden havde problemer,'' tilføjede jeg. Niall fnøs fornærmet. 

''Har I glemt os?'' lød det fornærmet fra Louis, som sad på Harrys skød. De var hele tiden sådan. Jeg forstod de der Larry shippers, for helt ærgeligt. Man er en idiot, hvis man ikke tror de gay. 

''Hvordan skulle vi glemmer jer?'' spurgte jeg, og lavede en baby-face. Jeg kastede mig ved siden af Liam, og lagde mit hoved på hans lår. Han smilte bare af mig. Emily og Niall sad ved den anden sofa, og puttede med hinanden. De var så søde..

''Hvad ser vi?'' spurgte jeg, og kiggede op på Liam. ''Men in Black 3,'' svarede han og smilte skævt. 

                                                                           ¤

''En eller anden der vil lave pop-corn?'' spurgte Louis. 

Vi var igang med at lege sandhed eller konsekvens. Som Harry havde forslået, at vi skulle. Efter vi havde set filmen færdig, havde vi det virkelig kedeligt. Så vi kom med et par forslag, og vi valgte så Harrys forslag.

''Jeg vil,'' meldte jeg mig frivilligt og rejste mig. Jeg gjorde kun det kun, så jeg ikke blev valgt til at svare, eller gøre et eller andet pinligt. Jeg greb bare chancen? Jeg fandt to pakker pop-corn, og fik den ene ind i mikrobølgeovnen.

''Har du brug for hjælp?'' lød det fra døren. Jeg vendte mig forskrækket rundt, og blev mødt af Emily, som var helt rolig, med et sødt smil på læben. ''Øh, det må du gerne.'' Jeg smilte til hende, og hun gik hen til skabet og fik et par glas frem.

''Nå, Rosie. Fortæl lidt om dig selv.'' Hendes spørgsmål, eller hvad det nu end var, kom lidt bag på mig. Jeg regnet altså med, at det ville være en smule akavet. Men det ville jo ske en dag? Jeg var bare glad for, at det ikke var mig der startet. Pyha..

''Jeg hedder Rosie Tanner, jeg bor rigtig i Irland, som du sikkert allerede har regnet ud. Jeg flyttet over til min søster, så jeg kunnne holde kontakten med Niall. Jeg er snart færdig med High School, og jeg vil gerne være børne læge.'' Hun nikkede, og smilte til mig. ''Jeg ville også gerne være børne læge, men jeg havde ikke så gode karakter.'' Hun lød virkelig trist. ''Det jeg ked af. Men du skal nok finde noget andet.'' Hun smilte taknemmeligt til mig.

''Har du egentlig gået med bøjle?'' Undskyld, men hende tænder var bare så lige, og flotte. Jeg kunne holde inde længere. Hun grinte kort, og nikkede. ''Ja, det har jeg. Det er der ikke så mange der ligger mærke til,'' svaret hun, og tog en flaske cola, og syv glas. Jeg tog pop-corn pakkerne, og puttede dem i to forskellige skåle.

Jeg gik ind til stuen, og satte skålene på bordet ved siden af Zayn. 

''Fint, fint,'' sukkede Harry, og rejste sig. Niall begyndte at grine, og tilbage stod jeg, helt forvirret. ''Hvad skulle han?'' spurgte jeg. ''Louis gav ham den udfordring, at han skulle ringe til Paul, og lave telefon fis med ham,'' grinte Niall. 

Jeg satte mig I en skrædderstilling mellem Louis, og Liam. ''Rosie, sandhed eller konsekvens?'' spurgte Emily. ''Sandhed.'' Jeg kiggede spændt på Emily, som tænkte sig godt om. ''Hvis du skulle kysse en i dette rum, hvem skulle det så være?'' Jeg stivnet. Hvorfor lige det spørgsmål?! Og ville det ikke være lidt ondt? Tænk hvis jeg en af dem blev såret?!

''Øhm...'' Jeg kiggede lidt rundt, og de alle kiggede sjovt på mig, undtagen Niall.. Han sad bare med et seriøst blik. Men smilte så til mig, da vi fik øjenkontakt. ''Tror jeg vælger Liam. Han er den eneste der ikke har kæreste på.'' Jeg kiggede over mod Liam, som havde røde kinder Ikke markeret, men man kunne vel se det. 

''Hey, jeg er da også single?'' Louis lød fornærmet, og jeg grinte af ham. ''Virkelig? Jeg troede altså at du og Harry var et par. Jeg er skuffet.'' Han fnøs, og rullede øjne af mig.

 

       ______________________________________________________________

Ikke rettet igennem, sry.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...