Waking up as Mrs. Tomlinson - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig
Rose McKenzie på 20 år kommer fra den smukke by Paris, Frankrig. Som 19 årig flytter hun til London, England for at blive model. Hvad hun ikke vidste da hun tog fra Paris, var at folkene i England ville falde pladask for hendes skønhed og tigge hende om at blive deres model. Der tog skæbnen en drejning i Roses liv og hun er blevet verdenskendt. Louis Tomlinson på 21 år kommer fra Doncaster, England og er med i det verdensberømte boyband One Direction. Han viser sig at være en meget vigtig brik i Roses liv, og det finder Rose også ud af. Rose vil meget gerne møde Louis, og det kommer hun skam også til, bare ikke lige som hun forventede.

98Likes
88Kommentarer
11790Visninger
AA

11. 9) "Maybe a psychologist?"

"Hva så Lou?" spørger Niall og tager armene over hans nakke, lægger det ene ben på det andets ben knæ og læner sig tilbage i hans stol. Jeg sukker og kigger rundt på dem hurtigt.

"Den er helt galt med Rose. Jeg ved ikke hvad der sker for hende. Her til morges kunne godt nok huske lidt mere end hun kunne igår, men ikke meget" forklarer jeg og har bare lyst til at opgive alt. Jeg aner virkelig ikke hvad der er galt med hende.

"Og hun fik en god nats søv i nat?" spørger Liam og kigger på mig. "Hun sov som en baby" siger jeg og smiler skævt ved tanken om hvordan Rose så ud, da jeg vågnede før hende i morges. Så lille, så skrøbelig.

"Har hun været til en læge?" spørger Zayn og lænder sig tilbage i sofaen, hvor han sidder sammen med Harry. "Nej, men hun har 100 % ikke slået hovedet eller noget. Hun har ingen skrammer og jeg spurgte hende selv om hun havde slået hovedt på arbejdet, men det kunne heller ikke huske. Hun huskede ikke en gang ved hendes arbejde er" siger jeg og sukker. Et gisp forlader Nialls læber. "Sig mig, er den tøs helt rundt på gulvet eller hvad? Hun elsker hende job" siger Niall og jeg kigger over på ham. "Præcis. Og det er det der skræmmer mig" siger jeg og lænder mig tilbage i min stol og lukker mine øjne.

"Måske skal hun til psykolog?" forslår Harry og bryder stilheden efter små 5 minutters stilhed. Jeg slår øjnene op og kigger over på. "En psykolog?" spørger jeg og skyder et bryn op. "Ja. Måske har hun fået et slagtilfælde og glemmer alle de ting hun skal huske" siger Harry og kigger lidt rundt på de andre.

"Det kunne være en mulighed" siger Zayn og Liam nikker sig enig. "Er det så det jeg skal gøre? Sende hende til psykolog? Tror i det vil hjælpe?" spørger jeg og føler mig virkelig fortabt. "Det skader ikke at prøve" siger Liam og ligger støttende en hånd på min skulder.

"Her er et nummer til en af Londons bedste psykologer, måske kan hun hjælpe?" siger Niall og kaster hans mobil over til mig. Et nummer står på en hjemmeside, med overskriften af denne her Darina Summer var en af de bedste psykologer i London.

Jeg finder hurtigt min mobil frem og trykker hendes nummer ind, hvorefter jeg ringer hende op. En venlig kvindestemme tager mit opkald. Efter 10 minutter, hvor jeg har snakket lidt med denne her Darinas sekretær og lidt med selve Darina, og forklaret hende mine eller snarere Roses problemer, aftaler vi at jeg kommer med hende i morgen klokken 10 og henter hende igen klokken 12.

"Så er den aftale på plads" siger jeg til drengene og ligger min mobil væk. "Nu håber jeg bare det hjælper". "Det skal det nok Lou" siger Liam støttende og giver min skulder et klem.

***

Efter mange timer senere, besluttede drengene og jeg at vi stoppede for i dag. Hvilket jeg var taknemligfor, for jeg trængte til at komme hjem til Rose. Nu hvor hun næsten ingenting husker, føler jeg virkelig at jeg må beskytte og passe på hende hele tiden. Som om det gør hende mere skrøbelig end hun normalt er.

Jeg har haft ringet til hendes chef, og forklaret hende at Rose havde brug for en pause fra arbejdet. Det forstod hun fuldt ud og ønskede Rose god bedring.

Nu, 2-3 timer efter jeg kom hjem fra arbejdet, er klokken blevet 21:00 og mig og Rose slapper af foran tv'et med en film. Rose ligger op af mig og trækker vejret i fine små vejrtrækninger. Vi ligger og ser Titanic.

Den forbandede.. noget! Jeg aner ikke hvad der er sket med hende, det piner mig! Det føles som om jeg har lyst til at råbe alt hvad vi har været igennem til hende, så hun husker det. Men jeg ved godt det ikke hjælper noget.

"Nøj, hvor er det sørgeligt" siger Rose da vi når til scenen hvor skibet synker. Jeg forventede ikke at hun sagde det, ikke endnu. Normalt synes hun først det er sørgeligt, længere henne i filmen.

"Ja, men sådan kan det jo gå babe" siger jeg og kysser hende kort i håret. Hun vender hovedet op mod mig og lander vores læber mødes i et langt kys. Jeg mærker hendes tunge kilde mine læber, så jeg åbner automatisk munden. Straks ryger hendes tunge ind i min mund og omvendt ved mig. Jeg får hende trukket op på mit skød, uden at afbryde vores kys. Hun lægger sin ene hånd op i mit hår, mens den anden ryger ind under min trøje og laver cirkler på min mave med en finger. Jeg presser hendes krop tættere på min, ved at tage begge hænder på hendes ryg og skubbe hende tættere på mig. Jeg lægger en hånd på hendes røv og en hånd på hendes ryg.

Pludselig trækker Rose sig og får vejret. Jeg gør det samme og ser hun bider sig i læben, i det vi får øjenkontakt. "Skulle vi ikke forsætte inde i sengen?" spørger hun med et frækt smil på læberne. Jeg nikker hurtigt og løfter hende op. "Hold fast" mumler jeg til hende, og hendes ben låser sig rundt om mine hofter.

På vej ind i seng, planter Rose små kys på min hals og i min nakke. Det får mig automatisk til at sætte farten op og da jeg endelig kan ligge hende i vores seng og lader mine læber ramme hendes, kan jeg ikke lade hver med at sukke tilfreds.

***

Hvis jeg ikke tager fejl, tror jeg godt I ved hvordan det endte ikk? Men hvad tror I der vil ske når Rose næste dag skal til psykolog? OG TUSIND TAK FOR DE 80+ FAVORITLISTER, DET ER JO HELT SINDSYGT OG DET BETYDER SÅ MEGET FOR MIG! 1000 tak! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...