Waking up as Mrs. Tomlinson - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig
Rose McKenzie på 20 år kommer fra den smukke by Paris, Frankrig. Som 19 årig flytter hun til London, England for at blive model. Hvad hun ikke vidste da hun tog fra Paris, var at folkene i England ville falde pladask for hendes skønhed og tigge hende om at blive deres model. Der tog skæbnen en drejning i Roses liv og hun er blevet verdenskendt. Louis Tomlinson på 21 år kommer fra Doncaster, England og er med i det verdensberømte boyband One Direction. Han viser sig at være en meget vigtig brik i Roses liv, og det finder Rose også ud af. Rose vil meget gerne møde Louis, og det kommer hun skam også til, bare ikke lige som hun forventede.

98Likes
88Kommentarer
11751Visninger
AA

8. 6) "What should I do?"

Jeg synes Rose opfører sig sært her til morgen. Hun plejer ikke at være sådan, faktisk plejer hun overhovedet ikke at være sådan. Måske skal hun til psykolog? Nah, så slemt kan det vel heller ikke være.

Jeg har lige hentet posten + avisen og jeg har fået lagt det i køkkenet. Jeg trækker hurtigt stolen ud fra dens skjul under køkkenbordet og sætter mig til at læse avisen. Kald mig gammeldags, men jeg nyder at læse den en gang imellem.

Min mobil begynder at vibrer på bordet, så det brummer helt ind i min albue, som ligger på bordet. Jeg rækker ukoncentreret ud efter da, da jeg lige netop er opslugt af en artikel i avisen, og da jeg mærker dens brummen i mine hænder, fører jeg hånden tilbage og fjerner blikket fra avisen. 'Liam' står der på min brummene mobil og jeg trykker hurtigt på den grønne knap, og tager mobilen op til øret.

"Hej Liam" hilser jeg glad. "Hej Lou, hvor bliver du af?" spørg Liam. "Bliver af? Hvad mener du?" spørg jeg forvirret og rynker bryn. "Ja, vi skulle jo mødes i studioet i dag. For at indspille de nye sange, husker du vel nok?" spørger/siger Liam. Fuck, var det idag?
"Var det idag? Fuck. Jeg er på vej okay? Bare begynd uden mig!" siger jeg hurtigt og ligger på.

Jeg rejser mig hurtigt fra stolen og går direkte ind på mit og Rose' værelse. Jeg finder noget rent tøj, og skrifter hurtigt. Da jeg skal til at tage ned i håndtaget til badeværelset, går døren op og et styks Rose kommer ud. Gudesmuk som altid.

"Louis, hvad sker der?" spørg hun forvirret og kigger på mig, som direkte spærrer vejen for hende, ind til vores værelse. "Jeg ville lige sige at jeg tager i studioet med drengene, for at indspille til det nye album. Hvornår jeg kommer hjem, ved jeg ikke, for jeg er ret sent på den. Nå men vi ses babe, hyg dig" siger jeg hurtigt til Rose, giver hende et kys på kinden, og lader hende stå forvirret i gangen, mens jeg allerede er på vej hen til drengene.

Jeg drejer rundt på bilnøglerne og dermed slukker bilen, sjovt nok. Det tog mig 5 minutter at komme fra det ene sted til det andet, dog tror jeg at jeg har overtrådt fartgrænsen en smule et par steder. Jeg kigger ud på det dårlige regnvejr. Typisk vejr i England. Men jeg skal jo op til drengene. Jeg åbner bildøren, smækker den efter mig og låser den hurtigt, inden jeg nærmest løber hen mod indgangen. Døren går med lethed op, da jeg skubber til den og kan nyde tørvejret. Vi er i vores pladeselskabs hovedbygning, hvor vi indspiller sangene på 6. sal.

Jeg hører elevatoren komme, så jeg går med hurtigt skridt hen til den. Da jeg endelig kan trykke på den rigtige etages knap, og tage jakken af og ryste den for vand, sukker jeg tungt.

***

"Tak for i dag drenge, vi forsætter igen i morgen" siger vores lydmand og slukker for vores mikrofoner. Drengene og jeg tager alle vores høretelefoner af, hænger dem pænt og går ud af lydrummet. Vi giver vores lydmand og de andre hjælpere hånden, og derefter følges vi hen til elevatoren.

"Drenge, synes i jeg burde sende Rose til psykolog? Hun opførte sig meget sært i morges" spørger jeg og kigger rundt på de andre drenge. Harrys forvirrende ansigt, får mig til at tænke at jeg nok burde give dem lidt mere forklaring.

"Her til morges var det som om hun led af hukommelsestab. Hun kunne ikke huske noget. Ikke noget fra de sidste 2 år" forklarer jeg drengene.  "Intet?" spørger Liam. "Intet" svarer jeg.

"Hm. Den var svær. Måske skal hun til lægen? Måske har hun en lille hjernerystelse eller lignede?" spørger Niall og træder som den første ud af elevatoren, da dens dører går op. "Det tror jeg ikke Niall. Ville hun så ikke havde haft ondt? Og brækket sig?" spørger jeg Niall, som ikke kommer med et svar. "Jo hun ville, men det gjorde hun ikke".

"Måske skal hun bare havde lidt tid, måske havde hun bare et meget slemt mareridt som gjorde hun var lidt omtåget" siger Liam med et rolig stemme, da vi skal til at tage afsked med hinanden for i dag. Vi står lændet op af min bil, regnen er heldigvis stoppet. "Måske" mumler jeg og finder mine bilnøgler frem.

"Snak med hende når du kommer hjem, og send mig så lige en besked om hun har det bedre. Okay?" spørger Harry og kigger på mig. "Det skal jeg nok" svarer jeg og smiler skævt. Harry giver mig et kort kram og forsvinder så for at kører hjem til ham selv. De andre drenge er ikke til al der krammeri, så de siger kort farvel og lader mig stå her, alene op af min bil.

Idet jeg sætter mig ind i min bil, begynder regnen igen. "Der var jeg en heldig mand" mumler jeg og tænder bilen. Nu kan jeg bare ikke vente til at komme hjem til min smukke kone, Rose.

***

"Så er jeg hjemme skat!" råber jeg til Rose, da jeg har lukket døren. Jeg lytter efter et svar fra Rose, men der kommer ikke noget. Normalt plejer hun glad at råbe tilbage at der var mad, hvis det var blevet sent ligesom i dag. Men selvfølgelig kan hun havde glemt det, ligesom så meget andet hun glemmer i dag.

"Rose?" spørger jeg mens jeg bevæger mig ned af gangen, dog uden overtøj og sko, og videre ind i stuen. Jeg kigger kort efter hende, men hun er der ikke. Videre til køkkenet. "Babe?" spørger jeg da jeg stikker hovedet ind i køkkenet. Men mærkeligt nok er der ingen. Ovnen er ikke i gang, det samme er komfuret heller ikke så hun laver nok ikke mad. Sært.

Til sidst opgiver jeg at lede efter hende, efter at havde kigget hele vores hus i gennem. Da jeg går ned af trapperne fra 1. etagen har jeg fået kodet hendes nummer ind og er i gang med at ringe hende op.

"Hvem ringer du til?" spørger en stemme og jeg ser Rose stå foran mig. Jeg tager hurtigt mobilen fra og lægger på. "Dig" svarer jeg og putter mobilen væk. "Og hvorfor så det? Jeg står jo lige her" siger Rose og rynker et bryn. "Jeg kunne ikke finde dig, så jeg ville ringe og hører for du var" forklarer jeg og lægger mine hænder på hendes hofter. "Det behøvede du ikke, jeg var bare lige ned i købmanden rundt om hjørnet og købe lidt mad. Flink mand der er dernede for resten. Han lød til at kende mig, men jeg kendte altså ikke ham" sagde Rose og smilte.

Mit smil om læberne famlede.

"Er der noget galt Boo?" spørger Rose og kigger på mig. Jeg putter et lille skævt falsk smil på mine læber. "Nej nej, alt er i den skønneste orden. Bordset fra at jeg er vildt sulten" svarer jeg og smågriner. "Jamen så må jeg da heller gå i gang med maden, min boo må jo ikke sulte" smågriner Rose og klapper mig på maven. Hun giver mig et kort kys på kinden og forsvinder så ud i køkkenet.

Jeg sætter mig ind i stuen og skriver en besked til Harry.
#Harry, den er helt galt med Rose - Louis#.

Jeg sender den og sukker. Hvad skal jeg gøre?

***

INDEN JEG GLEMMET DET; TUSIND GANGE TAK FOR DE 61 FAVORITLISTER! Det betyder så freaking meget for mig at der faktisk er nogen der kan lide hvad jeg skriver, da jeg elsker at skrive! Tusind tak! Hvad ville I gøre hvis I var i Louis' situation? xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...