Waking up as Mrs. Tomlinson - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig
Rose McKenzie på 20 år kommer fra den smukke by Paris, Frankrig. Som 19 årig flytter hun til London, England for at blive model. Hvad hun ikke vidste da hun tog fra Paris, var at folkene i England ville falde pladask for hendes skønhed og tigge hende om at blive deres model. Der tog skæbnen en drejning i Roses liv og hun er blevet verdenskendt. Louis Tomlinson på 21 år kommer fra Doncaster, England og er med i det verdensberømte boyband One Direction. Han viser sig at være en meget vigtig brik i Roses liv, og det finder Rose også ud af. Rose vil meget gerne møde Louis, og det kommer hun skam også til, bare ikke lige som hun forventede.

98Likes
88Kommentarer
12050Visninger
AA

7. 5) "What the...?"

Jeg vågner ved at jeg får en hånd i mit fjæs. Eller jeg tror det er en hånd. Jeg slår øjnene op og kigger. Jo, det var en hånd jeg fik i hovedet, som så bare ligger om min mave nu. Jeg sætter mig op i sengen og ved min venstre side, ligger ingen rigerer end Louis Tomlinson alle sammen. Jeg ryster voldsomt på hovedet. Det her må være et mareridt eller skulle jeg kalde det en drøm? Jeg begynder at nive mig selv i armen, for at vække mig selv.

"Babe, hvad laver du?" vrisser Louis og vender sig mod mig. Jeg fanger hans øjne, han fanger mine og jeg føler jeg svæver i luften. Jeg niver mig selv igen og panikker fordi jeg ikke vågner. Til sidst bliver Louis vist sur. "Stop så Rose!" siger Louis bestemt og tager begge mine arme i et stramt greb. Jeg kigger forskrækket på ham med vilde øjne. Han løsner grebet og sætter sig ordenligt op i sengen.

"Fortæl mig så hvad der er galt" siger Louis stille. Jeg kigger op på ham og kigger så rundt i værelset jeg befinder mig i. Først nu ser jeg, at det ikke er min seng eller mit værelse, jeg befinder mig i. Jeg kigger ned af mig selv og ser en flot ring på min højre ringefinger.

"Hvad er det?" spørger jeg lavt og kigger fra ringen og op til Louis. "Det er din ring og det her er min" svarer Louis og viser mig sin højre hånd. "Hvorfor er den på den her hånd?" spørger jeg og synker en klump spyt. "Fordi vi er gift, det har vi været i 2 år" svarer Louis og tager min hånd.

"Jamen, hvordan, hvad, hvor, hvornår?" spørg jeg panisk. "Hvad så med Amy? Min mor? Min familie?". "Dig og Amy snakker aldrig sammen mere, husker du? Hun ville ikke kendes ved dig mere, da du giftede dig med mig" svarer Louis og sukker. Amy var.. Nej hun er min bedsteveninde! Og hun ville aldrig gøre sådan noget.

"Og din far døde sidste år. Og din mor er sammen med en ny mand nu" siger Louis og slipper min hånd. Jeg føler jeg får en knytnæve i maven. Min far kan ikke være død. "Men hvorfor sidder jeg her og fortælle dig det? Det burde du da vide" siger Louis og jeg kan hører han ikke helt forstår det. Med et tomt blik i mine øjne, kigger jeg på ham.

"Jeg.. Jeg tror bare jeg har brug for et langt varmt bad, så kommer alt nok tilbage igen" siger jeg lavt og rejser mig vakkelbenet fra sengen. Jeg falder næsten forover, men Louis når lige at gribe mig. "Jeg tror lige jeg følger dig ud på badeværelset" siger Louis bestemt og rejser sig fra sengen. Han ligger en hånd på min hofte, mens den anden er rundt om mig.

Jeg går rystene gennem værelset og kommer hurtigt ud på badeværelset.

"Skal jeg hjælpe dig med mere skat?" spørg Louis sødt og kigger på mig, da han er færdig med at tænde for vandet i badekarret. Normalt ville jeg elske at komme i badekar, men lige nu, føles alt bare tomt. "Nej, ellers tak" mumler jeg og kigger ned i det varme vand i badekarret. Louis giver mig et kort kys på kinden, inden han går sin vej. Jeg smider mit tøj på gulvet og stikker en tå i vandet. Det føles rart, så hurtigt kommer jeg helt under.

"Hvordan, hvorfor kan jeg ikke huske noget?" mumler jeg og gnider mine fingre i min pande.
Jeg mærker noget koldt på min hals. Et guldhjerte, hængene på en guldkæden, er rundt om min hals. Jeg kigger ordenligt på det og pludselig føles det som om at jeg får et hårdt spark i maven.

Flashback:
"Jeg vil gerne give dig denne her halskæde Rose. Jeg købte den til min eks-kæreste, men jeg vil hellere havde du skal havde den" siger Louis og smiler. Jeg smiler stort og vender ryggen til ham. Han putter halskæden rundt om min hals, og da jeg hører det lille klik der betyder at den er lukket, vente jeg mig mod ham og lod vores læber mødes.

Jeg gisper efter vejret, med korte ukontrolleret trak. Wow, hvad skete der lige der? Jeg følte.. Ja jeg ved ærligtalt ikke hvad jeg følte eller hvad der skete. Jeg trækker vejret dybt ned i maven og denne her gang bliver min vejrtrækning nogenlunde normal igen.

Jeg så mig og Louis. Det var ikke særlig tydeligt, men jeg hører det var os. Han gav mig en halskæde, han gav mig den halskæde jeg har på nu. Han tog den rundt om min hals og jeg gav ham et kys bagefter. Og så følte jeg igen at jeg blev sparket i maven, og det næste jeg så var badeværelset.

Jeg kommer op af badekarret og tørrer hurtigt min krop og vil komme i noget rent tøj, da jeg opdager jeg har glemt at tage noget med. Shit. Så må jeg vil bare kalde på Louis..

"Louis?!" råber jeg ude fra badeværelset, med et håndklæde knurret stramt til mig, for selvom vi har været gift længe, og sikkert har været i sengen sammen, ønsker jeg ikke han skal se mig nøgen. "Ja babe?" spørg Louis sødt da dørhåndtaget bliver trykket ned, og hans ansigt kom til syne. "Jeg glemte noget rent tøj.. Gider du ikke at komme med noget til mig?" spørg jeg og ligger sødt mit hoved lidt på skrå. "Selvfølgelig babe" siger Louis og han er hurtigt væk fra døren igen. Jeg ånder tungt og prøver at bevarer roen. Også selvom jeg endnu ikke har forstået det hele.

"Jeg tog altså bare noget hyggetøj, hvis det er okay?" spørg Louis og rækker mig tøjet. "Det er helt perfekt Boo" siger jeg med et sødt smil og giver Louis et kort kys på kinden. "Smut så med dig Boo, jeg skal havde tøj på" siger jeg lavt, da hans ansigt er tæt på mig. Louis stiller sig op igen og smiler lumskt.

"Jeg kan nu bedre lide at se dig uden, men så lad gå" siger han med et selvgladt smil på læberne og går ud af døren, som han lukker efter sig. Jeg forstår hurtigt pointen og råber kort op. "Boo altså!" råber jeg med et grin og får bare et grin tilbage som svar. Jeg ryster kort på hovedet af Louis og ligger tøjet fra mig. Nu kan jeg endelig få noget tøj på.

***

Nu er vi for alvor kommet i gang! Hvad synes I om hele drejningen i historien? Hvis nogen af jer er forvirret, er historien nu 2 år senere fremme. Jeg vil gerne sige 1000 tak for at I har taget så godt imod movellaen indtil videre! Det betyder meget! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...