Waking up as Mrs. Tomlinson - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig
Rose McKenzie på 20 år kommer fra den smukke by Paris, Frankrig. Som 19 årig flytter hun til London, England for at blive model. Hvad hun ikke vidste da hun tog fra Paris, var at folkene i England ville falde pladask for hendes skønhed og tigge hende om at blive deres model. Der tog skæbnen en drejning i Roses liv og hun er blevet verdenskendt. Louis Tomlinson på 21 år kommer fra Doncaster, England og er med i det verdensberømte boyband One Direction. Han viser sig at være en meget vigtig brik i Roses liv, og det finder Rose også ud af. Rose vil meget gerne møde Louis, og det kommer hun skam også til, bare ikke lige som hun forventede.

98Likes
88Kommentarer
11738Visninger
AA

24. 21) " Louis I'm sorry"


Mit hjerte galoperer med flere tusinde kilometer i timen. Jeg er bange for at det banker så hårdt at folk kan se det, ligesom i tegnefilm. Kender i det? 

Jeg går med Harry på min venstre side og jeg tror også han er nervøs.
Selvfølgelig er han det, vi skal ind og tale med Louis og prøve at få ham til at forstå at det ikke skete med vilje. Det skete ligesom bare. Og desuden kyssede Harry mig.

Lige idet jeg skal til og banke på, bliver der hevet i mit håndled og jeg bliver trukket rundt og tæt ind på en krop. Det er selvfølgelig Harry som har trukket mig ind i et kram. Han krammer mig hårdt og jeg krammer forsigtigt ham.

Jeg kan mærke han fjerner mit hår fra mit venstre øre og det kilder lidt da hans åndedræt ryger ind i mit øre. "Kan jeg kysse dig en sidste gang? Bare en? Louis vil ikke opdage det. Bare en gang" hvisker han i mit øre og jeg skævler lidt.

Skal jeg? Eller skal jeg lade hver? Gosh, hvor er det svært. På den ene side skal jeg ikke gøre det for hvad hvis Louis ser os? Men på den anden side vil jeg virkelig gerne. Harrys læber er så bløde, at man længstes efter dem efter første kys. Men det er det samme med Louis..

Urg.

Jeg trækker mig fra vores kram og Harry kigger nervøst på mig. Jeg nikker så stille og et lille smil kommer på Harrys læber. Han bøjer sit hoved og tager sine hænder på mine kinder. Han bevæger langsomt sit hoved tættere på mit og jo nærmere han kommer, jo mere længstes jeg efter hans læber.

Endelig samsmeltes vores læber i et langt fantastisk kys. En masse sommerfugle flyver rundt i min mave under kysset og jeg smiler lidt. Det bliver ikke til mere en kys, da både mig og Harry ved vi ikke kan trække den for langt.

Det bliver Harry det trækker sig. Hans pande hviler kort på min, inden vi begge trækker os fra hinanden og smiler lidt. "Tak" siger Harry til mig og smiler. "Tak til dig" siger jeg til ham og smiler. Vi går hen til døren og jeg fører hen til dørklokken. "Så det nu.." mumler jeg til Harry og trykker så let på den.

Mit hjerte banker ligesom før, måske hurtigere hvis det er muligt. Jeg er skide nervøs.
Døren bliver lukket op og Amy står bag døren. Hun kigger skuffet på os begge. Da hverken mig eller Harry gør noget, lukker hun næsten døren igen men jeg stopper hende ved at sætte en fod for.

"Please Amy. Lad os tale med ham" siger jeg med en rystene stemme. Jeg er tæt på at græde, det kan jeg mærke i min hals. Den snører sig sammen og jeg kan næsten ikke trække vejret.
Presset på min fod bliver fjernet, da Amy åbner døren igen. Hun siger ikke noget, kigger bare på os. Så går hun sin vej ovenpå og efterlader mig og Harry i døren. Jeg kigger tilbage på Harry som nikker.

Vi går begge ind og lukker efter os. "Amy? Hvem var det?" lyder en rystene stemme var stuen. Det knuser mit hjerte at hører ham sådan. Han har 100% grædt og det knuser mit hjerte at mig og Harry er skylden i det.

Jeg synker en klump og kigger på Harry. Han nikker og går stille ind i stuen alene. Han lukker døren efter sig, dog hører jeg lige Louis sige "Harry.." inden han lukkede den. 

Nu kan jeg intet hører og jeg går frem og tilbage i gangen.
Jeg har været i køkkenet og tage noget vand, men det hjalp ikke rigtig på nerverne.
De har snakket i en halv time. Jeg har gennemgået alt hvad jeg vil fortælle Louis, når Harry en gang kommer ud.

Jeg har ikke hørt dem råbe eller noget, så jeg tror det går godt. Men hvad ved jeg..
Jeg har sat mig for foden af trappen som fører ovenpå og venter stadig. Vente og vente og vente..

Endelig bliver døren lukket op og Harry kommer ud. Han har et lille smil på læberne men har også røde øjne. Han har grædt. Men hvorfor? Han kommer hen til mig og sætter sig ved siden af mig.

"Han vil gerne tale med dig" siger han og kigger på mig.
"Du har grædt. Hvorfor?" spørger jeg ham og ignorer hvad han sagde.
"Glædestårer, så rolig nu. Han tog det pænt. Jeg sagde undskyld og han forstod. Men han har ikke direkte tilgivet mig endnu. Han sagde bare at han forstod. Og at han gerne ville tale med dig" forklarer Harry og smiler lidt.

Jeg nikker og rejser mig så. Jeg kigger ned på Harry som sender mig et smil. Jeg smiler til ham og går så over til døren indtil stuen. Harry lukkede den efter sig, så Louis har intet hørt af hvad vi sagde.

Jeg tager ned i håndtaget og går ind. Louis sidder i sofaen og kigger på mig da jeg kommer ind. Jeg mærker straks en underlig stemning. Sådan trykket og ubehagelig. Jeg lukker døren efter mig og går langsomt over til sofaen som han sidder i. Jeg aner ikke om jeg skal sætte mig eller lade hver, men jeg ender med at gøre det.

"Harry sagde du ville tale med mig" siger vi på samme tid og smågriner så lidt. Vi ender med at smile til hinanden. Jeg mærker noget i mit hjerte. Noget godt. Denne her følelse for jeg ikke med Harry. Nej, det er en følelse kun Louis kan få frem. Og jeg ved jeg elsker ham. Ikke Harry.

"Louis jeg er ked af det. Jeg ved ikke hvad der skete. Vi var alene og og lige pludselig kyssede han mig bare. Jeg er ked-" jeg bliver afbrudt da Louis læber lander på mine. Jeg bliver overrasket men kysser hurtigt igen. Han er trods alt min mand, så det må jeg godt.

Vi ender med at udvikle det til snav, men ikke længere. Louis bliver den der trækker sig for at få luft og det ender ligesom der. Vores pander støder mod hinanden mens vi får luften tilbage i lungerne. 

Vi smiler stort til hinanden og fletter hurtigt vores fingre sammen. 
"Jeg elsker dig Mrs. Tomlinson" siger Louis og smiler.
"Og jeg elsker dig Mr. Tomlinson" siger jeg og smiler. 

Louis planter et kys på min mund men rejser sig så fra sofaen.
Han går hen til døren og åbner den. "Kom I bare ind begge to" siger han glad og jeg regner ud at Amy er kommet ned igen. Louis kommer tilbage til mig og sætter sig tæt op af mig. Vi lænder os tilbage i sofaen og Louis tager en arm om mig.

Harry og Amy sætter sig også i sofaen med Harry ved siden af Louis og Amy ved siden af mig. Vi smiler alle til hinanden. Samlet som en glad familie. 

***

Så er alt godt mellem de fire venner! Endelig :3 Det her vil lyde skørt, men jeg glæder mig faktisk til I skal læse epilogen. Jeg synes selv den er rigtig godt skrevet og jeg er bare spændt på at se hvordan I reagerer. Nå, tilbage til kapitlet. Synes I det er godt de er venner igen? Eller syntes I Rose og Harry skulle forblive 'sammen'? xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...