Waking up as Mrs. Tomlinson - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig
Rose McKenzie på 20 år kommer fra den smukke by Paris, Frankrig. Som 19 årig flytter hun til London, England for at blive model. Hvad hun ikke vidste da hun tog fra Paris, var at folkene i England ville falde pladask for hendes skønhed og tigge hende om at blive deres model. Der tog skæbnen en drejning i Roses liv og hun er blevet verdenskendt. Louis Tomlinson på 21 år kommer fra Doncaster, England og er med i det verdensberømte boyband One Direction. Han viser sig at være en meget vigtig brik i Roses liv, og det finder Rose også ud af. Rose vil meget gerne møde Louis, og det kommer hun skam også til, bare ikke lige som hun forventede.

98Likes
88Kommentarer
11791Visninger
AA

23. 20) "I don't have feelings for you"


Jeg trøster Rose i min favn. Hun hulker og græder ind i mit bryst og tørrer hvis også lidt næse i min hvide t-shirt.
Ikke så lækkert.

"Så så Rose, det skal nok gå. Han skal nok blive god igen" trøster jeg hende og stryger min arm over hendes ryg. Hun snøfter højt og bevæger så hovedet, så hun kan ikke på mig. "Han blev så vred" siger hun med en skrøbelig stemme.

"Jeg ved det, men det er forståeligt. Hans kone og bedsteven har kysset, ville du ikke også blive sur hvis Louis og Amy kyssede lige nu?" spørger jeg Rose og fanger hendes øjne. Hun nikker stille og lægger så sit hoved på min skulder.

Nu er Rose holdt op med at græde, dog snøfter hun en del. "Tror du kan vil tilgive mig?" spørger Rose mig og trække sig fra min favn. Hun lænder sig op af sofaens ryg og kigger på mig med røde øjne.

"Stensikker. Tror du han vil tilgive mig?" spørger jeg Rose om og lænder mig også op af sofaen. Rose nikker til mig. Jeg sukker tungt og tager fjernbetjeningen til tv'et. 
Jeg tænder for det og zapper lidt rundt. Til sidst finder jeg en kanal med en film kørende. 

"Skal vi se den?" spørger jeg Rose inden jeg zapper videre. "Det kan vi godt" svarer hun og smiler lidt. Jeg ligger fjernbetjeningen fra mig og sætter mig til rette op af sofaen.

En stilhed ligger sig over os mens filmen kører. Pludselig ringer en telefon og jeg finder ud af at det er Roses. Hun sukker men finder den dog frem. Hun kigger hurtigt på skærmen og jeg når lige at se hvem der ringer, inden hun tager den og putter den op til øret. 

"Hallo?" siger Rose og lægger et ben over det andet. 
Jeg kan ikke hører hvad Amy, det er hende hun taler med, siger.
"Ja?" 
Gad vide hvad de taler om?
"Er han?"
Han. Han er Louis! Louis er ved Amy!
"Okay"
Kom nu, læg nu snart på. 
"Han kan godt kører mig" 
Han, er nok mig. Kører hende hvorhen?
"Vi er begge så kede af det"
Hvis 'Vi' er mig og Rose, så er vi kede af det. 
"Vi kommer straks" er det sidste Rose siger inden hun ligger på.

"Louis er ved-" begynder Rose men jeg afbryder hende. 
"Amy" afbryder jeg hende og slukker tv'et. "Hvordan vidste du det?" spørger Rose og rejser sig fra sofaen. "Jeg så hendes navn da hun ringede" svarer jeg og rejser mig også.

"Vi kører derhen nu og snakker med ham" sukker Rose og går ud i gangen. Jeg følger hurtigt efter hende og vi kommer begge i overtøjet. Rose går ud af hoveddøren og jeg lukker efter os. Det bliver Rose der låser, da jeg ikke har nøglen. Vi går ned af gangen og tager elevatoren ned.

Hurtigt kommer vi ud og ind i min bil. Der sætter sig en mærkelig akavet stemning over os inde i bilen og jeg mærker også kulden snige sig ind. Jeg rækker min hånd ned for at skrue op og da min finger støder på en anden, kigger jeg hurtigt på Rose. 

Hun tager sin hånd til sig og lader mig skrue op. Vi kommer til at holde i et lyskryds lige efter jeg har skruet op. Der er lang kø, så jeg kigger over på Rose og sukker. 

"Hør Rose, jeg føler ikke noget for dig. Jeg ved ikke hvad der gik galt" siger jeg til hende og hun nikker så. "Det samme fra min side af. Skal vi ikke bare lægge det bag os? Det er fortid" siger Rose og nikker bestemt.

"Jeg er helt enig" svarer jeg hende og kører frem igen, da der bliver grønt. "Vi fortæller Louis vi er kede af det og at det ikke kommer til at ske igen. Og at han skal tilgive os" siger Rose bestemt og snøfter kort.

Jeg lægger en hånd på hendes skulder så hun kigger på mig. 
"Det skal nok gå" forsikrer jeg hende og smiler skævt.
"Det skal det" svarer hun mig, kigger væk og bliver stille.
Resten af køreturen forløber stille. Vi ankommer til Amys hus og bliver siddene lidt. Jeg får mig et chok, da døren pludselig går op og Rose står foran bilen. Jeg er hurtigt ude og henne ved hende.

Vi står bare og stiger på huset. "Kom så" siger Rose så bestemt og går mod huset. Jeg går lige ved siden af hende, med et bankene hjerte.

***

Okay, så fik de fortalt hinanden de ikke har følelser for hinanden. Men vil det holde? Hvad tror I? xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...