Waking up as Mrs. Tomlinson - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig
Rose McKenzie på 20 år kommer fra den smukke by Paris, Frankrig. Som 19 årig flytter hun til London, England for at blive model. Hvad hun ikke vidste da hun tog fra Paris, var at folkene i England ville falde pladask for hendes skønhed og tigge hende om at blive deres model. Der tog skæbnen en drejning i Roses liv og hun er blevet verdenskendt. Louis Tomlinson på 21 år kommer fra Doncaster, England og er med i det verdensberømte boyband One Direction. Han viser sig at være en meget vigtig brik i Roses liv, og det finder Rose også ud af. Rose vil meget gerne møde Louis, og det kommer hun skam også til, bare ikke lige som hun forventede.

98Likes
88Kommentarer
11747Visninger
AA

15. 13) "I need to speak with Harry"


"Hvor skal vi hen?" spørger jeg for 10. gang Louis om mens vi kører i bilen.
"Det har jeg sagt jeg ikke vil sige, det er en overraskelse skat" siger Louis med et lille grin og jeg synker utilfreds ned i sædet.

"Men jeg kan sige-"
"Sige hvad??" afbryder jeg og kommer op og side i sæddet igen. "Ej glem det" siger Louis og drejer til højre. "Nej hvad? Sig det nu Boo!" siger jeg utålmodigt. "Du må vente lidt skat. Der er kun få minutter tilbage så er vi der" siger Louis med et smil og kigger på mig.

Jeg synker endnu en gang ned i sædet og lægger armene i kors.

Da Louis stopper bilen og vi holder stille, sætter jeg mig hurtigt op i sædet og kigger rundt. "Hvor er vi?" spørger jeg nysgerrigt mens jeg klikker min sele op. "Det finder du ud af" siger Louis og smiler. Vi går ud af bilen og han tager min hånd.

Han fører mig hen mod et stort hvidt hus med en stor brun dør, som hoveddør. "Hvem bor her?" spørger jeg og kigger på ham. Han kigger ned på mig og smiler. "En gammel ven" siger han. Jeg kigger rundt på det store hus og bliver virkelig imponeret.

Louis ringer kort på den fine ringeklokke der hænger ved siden af døren. Der går et par sekunder og døren bliver lukket op af en ung smuk kvinde.

"Louis, Rose, hej" siger hun uden et smil. "Kom skat" siger Louis svagt til mig og hiver mig med ind. Jeg mærker mit hjerte sætte farten op og jeg får det pludeslig varmt. "Boo hvor er vi?" siger jeg lavt til ham. Han kigger ned på mig. "Bare rolig, der sker ikke noget" siger han beroligene til mig.

Jeg bliver for alvor nervøs og en smule bange over hans ord. Vi bliver vist ind i en stor stue hvor der hænger nogle flotte malerier. Der står også en sofa, et tv, et bord og der hænger en flot lysekrone.

"Bare sæt jer i sofaen så kommer jeg med noget kakao" siger kvinden og forlader mig og Louis i stuen. "Kom" siger Louis og trækker mig ned i sofaen. Jeg kigger rundt i stuen som er malet med hvidt.

Jeg kigger lidt på de mange malerier der hænger rundt i stuen og et fanger mig mest. Det er et af en ulykkelig pige der står i en mørk krog i toppen af billedet. Nede i bunden af billedet er en masse glade mennesker. De er ret utydelige og jeg tror mest det er pigen der er fokus på.

To bogstaver står nede i højre bund. A.G læser jeg. "Hvem er A.G?" spørger jeg Louis om. Han skal til at åbne munden da han bliver afbrudt af kvinden. "Det er Amy Green, jeg er Amy Green" siger hun.

***

Jeg fatter stadig ike at jeg sidder over for min gamle bedste veninde, Amy. Hun er godt nok blevet.. rig? Eller i hvert fald rigere end da vi var yngre. Vi har snart snakket en time, bare mig og hende. Louis er vist ude i køkkenet.

"Så du må forstå jeg blev virkelig såret dengang. Det gjorde mig utrolig ked af at jeg ikke måtte hjælpe dig med planlægningerne. Da dig og Louis tog på bryllupsrejse.. Vent kan du overhovedet huske den?" spørger Amy mig og tager en tår kakao. "Det meste. Louis hjalp mig til at huske i morges" svarer jeg og tager en tår kakao. Amy har virkelig hjulpet mig på bare en time. Nu kan jeg huske det meste fra mit eget bryllup.

"Efter jeres bryllupsrejse, mistede vi tog lidt kontakten. Du ringede ikke da I kom hjem, jeg fik travlt med mine malerier. Du tog med Louis og hans band på turne, og der mistede vi for alvor kontakten" siger Amy så med et trist blik.

"Jeg er så ked af at jeg behandlede dig sådan Amy. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg tror bare kærligheden mellem Louis og mig steg mig til hovedet" undskylder jeg over for hende. Amy kommer med et suk og undviger mit blik. "Nå men hvad kan du så huske nu?" spørger Amy mig så, og ignorer min undskyldning fuldstændig.

Jeg vælger dog at ignorer det, da jeg ved hun er meget såret over det.

"Jeg kan huske da mig og Louis sagde ja til hinanden, eller ikke sådan helt detaljeret men du ved. Så kan jeg huske planlægningerne, jeg kan huske vores første møde, og jeg tror det er fra en af vores dates men jeg er ikke helt sikker. Jeg kan huske vores bryllupsrejse og så ved jeg at jeg tog på turne med ham" siger jeg og kommer pludselig i tanke om min halskæde. Jeg tager hurtigt fat om den og knuger den.

Det samme spark jeg fik første gang jeg tog i den, kommer igen.

Flashback:
"Rose McKenzie. Da vi først mødte var på en klub til en fest drengene holdte for mig. Jeg husker det som var det igår. Hver gang jeg ser dit smil, hver gang jeg hører din stemme som griner, hver gang de øjne smiler til mig, ved jeg, jeg elsker dig utrolig højt. Så, Rose McKenzie, vil du gifte dig med mig?" spørger Louis og åbner en æske. En smuk ring er inden i.

Jeg hiver ukontrolleret efter vejret. "Hey Rose, rolig nu" siger Amy beroligene og lægger en hånd på min ryg. "Træk vejret" siger hun og tager selv en dyb indånding. Jeg gør som hende et par gange og jeg får styr på min vejrtrækning.

"Hvad skete der?" spørger Amy og kigger på mig. "Jeg.. Jeg ved det ikke. Det er sket en gang før. Jeg rørte ved halskæden, så mærker jeg et hårdt spark i maven og derefter er det som om jeg er fanget i en tåge. Så kommer der et skapt lys og derefter ser jeg en slags scene. Denne her gang var det hvor Louis friede til mig" forklarer jeg og masserer mit hoved, jeg har åbenbart fået en lille hovedpine.

"Det har jeg godt nok aldrig hørt om før" siger Amy og rynker bryn. "Hvem har givet dig halskæden?" spørger hun så. "Louis, hvorfor?" svarer jeg og rynker selv lidt bryn. "Louis!" råber Amy højt. Der går lidt tid, så kommer Louis ind i stuen.

"Ja?" spørger han. "Har du selv købt halskæden til Rose?" spørger Amy, Louis om. "Nej, Harry gav mig den. Han syntes jeg skulle give den til min eks, men vi slog op. Så mødte jeg Rose og jeg syntes hun skulle havde den" svarer Louis og smiler skævt.

Jeg kigger på Amy.
"Jeg må snakke med Harry" siger hun.

***
Hvad tror I Amy skal snakke med Harry? Comment what you think :D Og nu er der jo kun 3 dage til jul! Jeg synes virkelig at at december måned er fløjet af sted, andre der har det sådan? Og er der kommet sne der hvor I bor? Det er der ikke hvor jeg bor :( Der kommer et kapitel mere d. 24 december, så ved I det ;) xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...