Waking up as Mrs. Tomlinson - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Færdig
Rose McKenzie på 20 år kommer fra den smukke by Paris, Frankrig. Som 19 årig flytter hun til London, England for at blive model. Hvad hun ikke vidste da hun tog fra Paris, var at folkene i England ville falde pladask for hendes skønhed og tigge hende om at blive deres model. Der tog skæbnen en drejning i Roses liv og hun er blevet verdenskendt. Louis Tomlinson på 21 år kommer fra Doncaster, England og er med i det verdensberømte boyband One Direction. Han viser sig at være en meget vigtig brik i Roses liv, og det finder Rose også ud af. Rose vil meget gerne møde Louis, og det kommer hun skam også til, bare ikke lige som hun forventede.

97Likes
88Kommentarer
12175Visninger
AA

14. 12) "I need to find Amy"

Mig og Louis vågnede ret sent i morges, klokken var halv elleve og han er blevet sendt ned for at handle noget morgenmad ind til os, fordi vi åbenbart ikke havde mere tilbage.

Min mave rumler højtlydt, så jeg tysser på den. Jeg kan faktisk huske noget mere! Det er virkelig fedt! Jeg kan nu alle detaljer om mig og Louis' første møde, den aften hvor han gav mig halskæden.

Jeg drømte om det i nat. Jeg ved nu at vi snakkede rigtig meget om aften og efter vi var blevet fulde og havde danset længe, gik vi ud for at få noget luft. Her gav han mig så min halskæde og med al alkoholen i mit blod, kunne jeg vist kun se en mulighed at takke ham på og det var ved at kysse ham. Derefter tog vi hjem til ham også vågnede jeg. Surt ikke?

Døren går pludselig op ude i gangen og der lyder noget larm.

"Skat, skal du havde hjælp?" råber jeg og rejser mig fra sofaen. "Nej nej det går!" råber Louis tilbage med et grin. Jeg stiller mig i dørkarmen til gangen og betrægter Louis stå med en masse poser, mens han prøvet at få jakke og sko af.

"Sikker?" spørger jeg og griner. Jeg går over til ham og tager poserne fra hans hænder. Han sender mig et smil og får hans arm ud af jakken. Jeg går ud i køkkenet og begynder at lægge alt det han har købt, på plads. Der er mælk, brød, kød, juice, mere kød, toiletpapir og andre husholdingsting.

Jeg tror det var godt at jeg har fået så meget søvn i nat, for da jeg vågnede kunne jeg huske mere end jeg kunne i går. Jeg kunne fx. huske lidt fra mig og Louis tid, før vi blev gift. Jeg ved ikke helt hvor i tiden det passer men, det var vist fra nogle af vores dates. Vi sad i hvert fald på en fin restuarang og spiste god mad.

Louis kommer ud i køkkenet og lægger sine arme om mig, mens jeg pakker ud. Jeg tager brødet han købte og skærer nogle stykker ud. "Du hjælper ikke ligefrem skat" smågriner jeg og lægger brødet på en bakke. "Gør jeg ikke? Det troede jeg ellers" svarer Louis kækt og kysser min kind.

Jeg griner og kommer ud af hans greb. "Kom, lad os spise" siger jeg og smiler. Vi går over og sætter os ved bordet og begynder at spise. "Nu skal jeg" singer Louis med et smil og hælder et glas juice op til mig. "Mange tak" siger jeg med et smil og tager imod glasset. Han begynder endda også at skære brød ud til mig og smører det for mig.

"Sig mig, har du ødelagt noget?" spørger jeg så Louis om. Han kommer med et godt kækt grin men ryster så på hovedet. "Ikke hvad jeg ved" tilføjer han til hans svar.

Mens vi spiser, snakker vi lystigt frem og tilbage. Jeg fortæller ham hvad jeg kan huske, og han fortæller mig mange flere ting om vores fortid sammen. Jeg finder det utroligt hvad vi faktisk har lavet.

På vores bryllupsrejse var vi på Hawaii, vi har været flere steder rundt i verden på ferie og hans viste mig hans baggrundsbillede på hans mobil, som vi tog sidste vinter.

Det forestiller mig og ham med huer og hansker på. Jeg står og kysser ham på kinden, mens han rækker tunge til kameraet. Det er et helt vildt flot billede, med sneen som baggrund.

"Louis?" spørger jeg og får hans opmærksomhed fra avisen. Vi har lige spist og han skulle selvfølgelig læse i hans avis. Ikke at jeg har noget imod det.

"Rose?" spørger han med et skævt smil og kigger på mig. "Jeg har tænkt på noget.." mumler jeg og kigger ned på mine hænder der lægger på mine lår.

"Ja?" spørger Louis. Jeg kigger op på ham. Han ser nysgerrig men bekymret ud. "Jeg må finde Amy" siger jeg og kigger ham i øjnene.

***

Klokken er blevet 11:30 og mig og Rose er lige blevet færdig med vores morgenmad. Efter hun sagde hun måtte finde Amy, har vi ikke talt sammen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svarer, så jeg sukkede bare og kiggede ned i min avis igen.

Nu sidder vi i stuen i sofaen mens tv'et kører.

Jeg har tænkt over hendes ønske, og har besluttet at kører hende hen til Amy. Jeg har hendes adresse, jeg har faktisk hendes nummer. Jeg skal bare lige ringe til hende og hører om hun er okay med det.

"Jeg går lige på toilettet" meddeler jeg til Rose, inden jeg rejser mig fra sofaen og går ud på toilettet. Jeg låser døren efter mig og finder min mobil frem. Jeg finder Amys nummer og ringer hende op.

Den dytter 4 gange inde hun tager den.
"Det er Amy Green" siger Amy og jeg smiler over at hører hendes stemme igen.
"Hej Amy, det er Louis. Rose's mand" siger jeg og hoster kort.
"Louis" siger hun lavt så jeg næsten ikke hører det.
"Hør her Amy, jeg har brug for din hjælp. Rose har mistet hukommelsen, eller i hvert fald det meste af den. Du må hjælper hende med at huske, du er vist den eneste der kan lige nu" siger jeg og klør mig i håret. Jeg er nervøs over hendes svar.
Amy sukker i røret. "Hvor meget har hun glemt?" spørger Amy så.
"Det meste. Hun husker kun fra den aften hvor jeg mødte hende og gav hende halskæden. Du ved den med hjertet" siger jeg og Amy sukker igen.
"Kom over om 10 minutter, du har min adresse. Men sig for guds skyld ikke hvor I skal hen, ellers går det bare galt" siger Amy og jeg nikker selvom hun ikke kan se mig.
"Så ses vi om lidt" siger jeg og lægger på.

Jeg går ind til Rose og stiller mig foran tv'et. "Hey, jeg så det der!" smågriner Rose og kaster en pude efter mig. Jeg undviger og den lander bag mig. Jeg tager fjernbetjeningen til tv'vet og slukker der. "Hvad skulle det til for?" spørger Rose med en trist stemme og kommer over til mig. Hun lægger sine arme om mig og smiler. "Tag noget overtøj, vi skal ud og kører" siger jeg med et lille smil.

***

Så kommer Rose til at møde Amy igen! Hvad tror I der sker? Og jeg rammer snart 110 favoritlister, som jeg bare gerne vil sige tusind tak for! Og nu er der kun 1 uge til jul :D Glæder I jer? x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...