Brothers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2013
  • Opdateret: 28 sep. 2013
  • Status: Igang
Zenia bor med sine to brødre, som hun dog ikke er biologisk relateret til. De har været en familie i 5 år, men på det seneste er tingene begyndt at ændre sig mellem de 3. Skjulte følelser kommer ud og konflikterne opstår.

1Likes
0Kommentarer
215Visninger
AA

3. Følelser

Den sidste måned havde jeg næsten ikke snakket med mine brødre, Aidan havde travlt med sit nye album og var hele tiden væk til interviews. Brandon snakkede mindre og mindre til mig, samtidigt med at han kørte sig selv hårdt ned med hans træning, fordi han ville være den bedste. I dag var den første gang i flere uger hvor vi alle tre havde spist sammen, det føltes rart, selvom vi ikke havde sagt mere end få ord hver, og Aidan nåede kun lige at blive færdig før han var ude af døren igen. Brandon var ved at gøre sig klar til sin træning, og jeg var i gang med at tage opvasken. Da jeg var færdig satte jeg mig i vores store grå sofa for at slappe af, Brandon kom ud fra sit værelse iført træningstøj.

’Jeg tager af sted om lidt’

’Okay’

Han gik hen til køleskabet for at tage det mad jeg havde lavet til ham, selvom han lige havde spist var det vigtigt at han fik noget energi nu når han trænede i stedet for at sove.

’Brandon?’ spurgte jeg nervøst.

Han vendte sig, og da han så mit ansigtsudtryk tøvede han ikke et sekund med at komme hen og sidde ved siden af mig.

’Hvad er der galt Zenia?’

’Jeg er bare bekymret’

’Over hvad?’

’Det hele. Jeg føler ikke at vi er en familie mere, Aidan er aldrig hjemme, og det er du snart heller ikke mere. Vi snakker næsten ikke med hinanden mere’ tårerne pressede sig på.

’Jeg vidste slet ikke du havde det sådan Zenia, du skulle have sagt noget før. Jeg er din bror, det gør mig ked af det at du er trist’ jeg nikkede mens jeg kiggede ind i Brandons trøstende brune øjne.

’Men Zenia, der er nogle ting jeg bliver nødt til at arbejde på, og jeg kan ikke være her så meget før de ting er ordnet’ han lød meget seriøs, og gjorde mig igen bekymret.

’Hvorfor ikke?’

’Det kan jeg ikke fortælle Zenia, det ville kun gøre mig til en endnu værre bror’

’Vil du ikke nok?’ Brandons udtryk ændrede sig ikke, jeg kunne se at der var noget der virkelig gik ham på.

’Du er min bror, og jeg bliver bekymret når du har det sådan her, vil du ikke nok fortælle mig det?’

’Det kan jeg ikke?’

’Det er det her der gør mig ked af det Brandon, jeg kan se du har det dårligt, men du nægter at lade mig gøre noget ved det’

’Det her er ikke noget du kan hjælpe med Zenia, jeg må selv ordne det’

’Vil du ikke nok Brandon?’ tårerne begyndte at flyde langsomt ned ad mine kinder, men før de slap min kæbe tørrede Brandon dem stille væk. Hans udtryk var forpint.

’Det her er svært for mig Zenia’ han tog et dybt åndedræt ’hvis jeg fortæller dig det her må du love ikke at hade mig’ jeg nikkede stille.

’Okay. Zenia, du var alt der holdt mig oppe dengang du flyttede ind, hver dag når jeg kom hjem var det eneste jeg glædede mig til at se dit smil. Siden dengang har jeg set dig som min nuttede lillesøster, og det var alt du var for mig, men…’ Brandon kunne ikke holde øjenkontakten længere ’ …du er blevet ældre nu. De sidste måneder har det været umuligt for mig at se dig som den søster du altid har været, du er en fantastisk kvinde, og jeg…. Jeg er blevet forelsket i dig Zenia’ jeg glemte at trække vejret, mine øjne udvidede sig og jeg var lammet. Min egen bror, hvordan kunne det ske?

’Det er derfor jeg har været så meget væk, jeg kan ikke se mig selv i øjnene når jeg har det sådan med dig, du må virkelig undskylde Zenia, jeg er nok den værste bror nogensinde. Jeg lover dig at alt nok skal blive som før. Undskyld’ Brandon aede mit hår og forsvandt så, han turde vel ikke se min reaktion. Jeg vidste ikke engang hvordan jeg skulle reagere, hvad er meningen man skal gøre når ens bror er forelsket i en? Jeg vil så gerne hjælpe ham igennem det, men jeg kan ikke være i nærheden uden at gøre det værre. Jeg kan ikke bare ignorere hans følelser, på en måde er det her nok hvad jeg altid har ønsket mig, at den person jeg beundrer mest i verden har det på samme måde med mig, men når det går ham sådan på kan jeg ikke engang tænke den tanke. Jeg må få ham igennem det.

’Så fik du endelig en kærlighedserklæring fra din helt hva’?’ Aidan. Jeg troede han var gået. Havde han hørt det hele? Jeg sad med en klump i halsen da Aidan satte sig så tæt på mig at jeg kunne høre hans åndedræt, og mærke varmen fra hans krop. Jeg kiggede lidt skræmt på Aidan.

’Jeg kom for at hente den mad du insisterer på at jeg tager med, men jeg fandt noget meget mere spændende. I må have været så opslugte af hinanden at i ikke engang hørte døren gå’

’Sådan er det ikke’ sagde jeg med en musestemme.

’Hvordan er det så? Du skal ikke prøve at bilde mig ind at du ikke har det på samme måde med ham’ sagde Aidan iskoldt.

’Han er min bror’ sagde jeg næsten lavere end før.

’Zenia, har du aldrig undret dig over hvorfor jeg ikke kunne lide dig’

Jeg kiggede lidt forskrækket på ham, ærlighed havde han aldrig manglet. Aidan som stadig sad helt op af mig holdt mit hoved i hans hænder og før jeg nåede at sige noget havde han varme læber overtaget mine, jeg kæmpede ikke imod. Efter få sekunder slap Aidan mig og rejste sig, men før han nåede at gå hev jeg fat i hans håndled.

’Hvorfor?’ jeg prøvede at lyde stærk selvom jeg var helt overvældet af alle de følelser der var blevet afsløret.

’Jeg har aldrig hadet dig søs. Jeg har elsket dig lige fra starten, men Brandon har været den eneste du ville se. Han får ikke lov til at tage dig fra mig igen – jeg taber ikke’ og med de ord var Aidan ude af døren igen. Jeg sad som forstenet, jeg havde aldrig gættet at de havde det sådan. Det er klart at de har virket så fjendtlige overfor mig, jeg har prøvet at tvinge dem til at være en familie når de i virkeligheden har haft det helt modsat. Jeg har kun gjort deres samvittighed værre. Tårerne løb ned over mine kinder og jeg begravede mit hoved helt i mine hænder, mit hoved gjorde ondt af alle de tanker der kæmpede mod hinanden. Jeg havde selv bedt om det her, jeg tvang Brandon til at fortælle det, og jeg er glad for at han gjorde det, vi skal kunne stole på hinanden, men hvordan de to drenge nogensinde skal kunne stole på hinanden, især efter det her, det ved jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...