The Hunger Games - Labyrinten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Judy er en pige på 13 år. Hun er blevet valgt til at være med i 'The Hunger Games'. De fleste ville nok bare have adlydt og gøre som spilmestrene siger, men ikke Judy. Hun vil kæmpe imod, om det så bliver over hendes lig. Og det kan det let komme til at blive...

Omgivelserne er en labyrint, og det er nummer 67. Dødsspil

6Likes
24Kommentarer
567Visninger
AA

1. 3, 2, 1... Begynd!

 

                                  The Hunger Games

                              -Labyrinten

 

”10…” Det er Claudius Templesmith´s stemme, som buldrer fra en højttaler gemt et sted i labyrinten.

Labyrinten!  Det går først op for mig nu, at vi er i en labyrint. Fuck. Jeg kigger panisk rundt, da mit blik fanger en 12 årig piges blik. Hun sender mig et sørgmodigt blik med øjnene og former ordene: ”Hjælp mig” med munden. Jeg kigger hurtigt væk. Hvad skulle jeg også kunne gøre? Det er jo ikke kun hende, som står i lort til halsen lige nu. Forhelvede da også…

”9…” Kun 9 sekunder til at folk vil løbe ind til overflødighedshornet og dræbe for ting. Dræbe. Det er først nu, at det går op for mig, at jeg er med i ’The Hunger Games’. Et spil om liv og død på landsdækkende tv! Hvilken idiot har dog fundet på det her latterlige spil?

”8…” Det er allerede 24 timer siden, at jeg sad og smaskede følsomme Effie op i hovedet. Effie Trinket.

Den dame, som trækker hvilken børn, der skal deltage i ’The Hunger Games’ hvert år.

I år blev det så mig.

Det er ikke ligefrem fordi, at jeg plejer at være ubehøvlet over for andre. Jeg plejer heller ikke at bande, men jeg kan bare ikke se nogen grund til at være sød ved nogen, som står og venter på, at jeg skal dø.

Jeg ved godt, at det ikke er Effie (eller Haymitch for den sags skyld), som har opfundet det her spil, men de er jo, ’for Gods sake’ medlem af det her pis, på en eller anden måde!

 

”2…” Nej, nej, nej… Jeg har stået i mine egne tanker så længe, at der kun er 2 sekunder tilbage.

Jeg kigger rundt. Alle står klar til at løbe, mens jeg bare står og er vildt fjern. Typisk mig!

Jeg går i panik. Skal jeg løbe mod overflødighedshornet eller mod de lange gange lavet af buske?

”1…” Panik, panik, panik. Hvad fanden skal jeg gøre!

Der kommer en anstrengt lyd ud af min mund, hvor jeg har bidt mine tænder helt sammen. Mine tænder gør ondt. Det føles som om, at de kunne falde af, hvad øjeblik det skulle være.

En stor muskuløs dreng, som står ved siden af mig, kigger i min retning mens han mumler et ’Tsh’.

Han kan rende mig…

 

Gong-gongen lyder, men jeg bevæger mig ikke.

Min hjerne er fuldt indstillet på at løbe, men min krop vil ikke.

Jeg er som frosset fast.

Det var lige godt satans”, Tænker jeg.

Langt de fleste er allerede ovre ved overflødighedshornet, mens cirka 10 løber mod labyrinten.

Som den eneste står jeg stadig og stirrer ud i luften som en anden idiot.

Jeg ved bare, at et eller andet sted sidder Haymitch og bander for sig selv.

Jeg smiler tilfreds ved tanken. Så kan han sku’ lære det.

Mere når jeg ikke at tænke, før jeg opdager, at de fleste har fået våben og nu er på vej mod labyrinten.

Hvor jeg står…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...