Society brought me down.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2013
  • Opdateret: 27 sep. 2013
  • Status: Igang
Jeg var ret langt nede da jeg skrev dette, men jeg er sikker på at der er mange der kan relatere til det. Mit liv er ikke nødvendigvis sådan, men det er selv følelserne jeg gerne vil have ud. Jeg tænker egentlig bare på en historie, hvor jeg får muligheden for at skrive de følelser der er velkendte.
Btw et like ville redde min dag.


Sang hørt imens jeg har skrevet:
Breathe me -Sia

25Likes
4Kommentarer
752Visninger

1. Oneshot

Jeg er ikke hvad samfundet ønsker, jeg er ikke engang i nærheden af hvad samfundet vil have mig til at være. Jeg ved ikke hvorfor jeg kæmper så hårdt, for at være pæn, at være tynd og slank? Jeg ved i sidste ende, at jeg aldrig bliver en af de ting. Jeg vil ønske at jeg kunne se i et spejl, uden at ville smadre spejlet. Jeg frelser spejlet, ved at skade mig selv i stedet. Psykisk og fysisk. Jeg er bare en brik, der ikke passer til puslespillet. Det ville være bedre, hvis jeg slet ikke var her, så de kunne få lavet puslespillet færdigt. Jeg vil forsvinde, og de vil ikke lægge mærke til de. Dem der så lægger mærker til det, vil intet sige. Hvad skal de sige? Jeg er endnu en af de piger, samfundet vil kalde 'opmærksomhedskrævende'. Selv mine forældre vil intet sige, jeg har været en forhindring for dem, i hele deres liv. Jeg har altid været det barn, med de største problemer. Til sidst valgte de at overse dem, og bilde sig selv ind at der intet usædvanligt foregår. De vil ikke se sandheden i øjnene, det har de ikke kræfter til. De vælger at se lige igennem alt, og kun se det de vil se. De ved det inderst inde godt, men om de tør at gøre noget ved det? Det tror jeg næppe. Det vil være lettere for dem, hvis jeg forsvandt. De vil få kræfterne tilbage, og ikke bekymre sig om en lille hystade som mig. Ikke at jeg har gjort dem noget, eller snakket til dem, men det blik de sender mig. Det siger alt. Alt fra had, sorg, og til uvidenhed. Det eneste sted, hvor jeg finder fred, er bag låste dør. Det der holder mig med selskab, er et så nydeligt blad. Det er magisk. Det kan få dig til at glemme alle ting for en stund, ligesom søvn. Ulempen ved søvn, er at du er klar over at du skal stå op igen, og overleve dagen, ugen, måneden. Bladet efterlader en væske, som jeg finder yderst betagende. Hvert ar har sin historie, og til sidst bliver hele din krop en historie bog, der venter på at blive læst. Nogen gange står en bog for lang tid på hylden, og bliver tilsidst glemt. Så er der ingen der vil have noget med bogen at gøre længere, så den bliver smidt væk. Det er med at slå til i tide, da tiden ofte er knap. Endnu en gang sad jeg på de kolde fliser, med mit blad. Bladet der var grunden til smilet på mine læber. Trist, ikke? Du skulle bare vide. Jeg lod bladet kører svagt ned af mine håndled, uden at presse. Jeg kunne mærke hvordan hårene på huden rejse sig, da det kolde blad ramte huden. Jeg fandt et sted, over mine forrige ar, og pressede blidt ned i bladet. Jeg beundrede den smukke røde farve, lande på de hvide fliser. Jeg trak været dybt ned i lungerne, og holdte det i et kort øjeblik, inden at jeg fortsatte med at presse bladet længere ned. Smerten var ekstrem, men min psykiske smerte var værre. Jeg lod mine tanker få frit løb, og gjorde intet for at stoppe dem. For hver dårlig ting, for hver ydmygelse, og hånlig kommentar, lod jeg bladet skære dybere. Svimmelheden trådte til, og mine øjenlåg blev tunge. Jeg kæmpede for at holde dem åbne, for at se på mine ar, og vide hvor meget skade der er blevet lavet. Hvor meget skade samfundet har gjort. Jeg kæmpede for at holde mine øjenlåg åbne, men det var på tide at jeg gav slip. Giver slip på bladet, lader mine øjenlåg falde i, og lader gud tage mig hen, til hvor jeg hører til. De sidste kræfter jeg havde, fik jeg lagt i i bladet. Det sidste jeg så, var en masse blod strømme ud, hvorefter alt blev sort. Jeg gav op, samfundet vandt. De vil ikke have mig, så nu gjorde jeg hvad de alle ville have gjort. Samfundet dræbte mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...