Kristian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Jalthe lever et stille og roligt liv. Han har styr på alt det med vennerne, skolen, fritiden, familien og er nu klar til at starte i 2.g på et lille gymnasium i udkantsdanmark. Hvad han ikke ved er, at lige præcis dette skoleår kommer til at vende op og ned på stort set hele hans liv, og at det hele kommer til at starte med en fuld samtale med en bekendt 1.g'er.

1Likes
0Kommentarer
304Visninger
AA

2. Samfundsfag og Facebook

Den næste uge var hurtigt ved at være overstået med snak og informationer. 2.h sad og havde samfundsfag fredag eftermiddag, og Steen havde forberedt et emne til diskussion.

"Så, i dag har jeg tænkt mig, at vi alle skulle prøve at få en diskussion i gang. Jeg præsenterer jer for et spørgsmål, og I får lige et par minutter til at forholde jer til det, hvorefter jeg gerne ser, at ALLE deltager i en diskussion bagefter. Er det forstået?"

Klassen nikkede, og nogle stykker mumlede, at det var det. Steen trådte frem foran sit kateder og satte sig til rette på det. 

"Okay, her kommer det," sagde han og rømmede sig, før han fortsatte: "Gravide kvinder kan nu vælge at få en abort, hvis det tidligt nok opdages, at deres kommende barn har downs syndrom. Er dette okay? Er det etisk korret at "fjerne" udviklingshæmmede børn, fordi de kan blive vanskelige og komme til at koste samfundet en masse penge? Og hvad bliver det næste? Skal man selv kunne vælge barnets køn, hårfarve, øjenfarve og så videre, for det er jo teknisk set en mulighed, men det er ikke blevet lovligt. Endnu. Tænk over det, og så peger jeg en ud, som kan starte med at fremlægge sin holdning!"

En stille summen bredte sig i klassen, da de fleste elever begyndte at snakke med deres sidemand. Jalthe vendte sig mod Samir, som var placeret til højre for ham.

"Hvad er din holdning, Samir?" spurgte han og pillede ved sit penalhus. Samir trak på skuldrene.

"Altså... Hvis jeg var en kvinde, ville jeg nok også få en abort. Jeg mener, hvem vil lige hænge på sit barn resten af livet? Mongoler bliver jo aldrig voksne, du ved," svarede han og lænede sig tilbage i stolen. Jalthe rynkede på næsen. Samir var altid så direkte og prøvede altid at spille mere sej, end han var.     

"Så væk med udviklingshæmmede?" Spurgte han sarkastisk. Jalthe brød sig ikke om ordet mongol. Det var med tiden blevet et skændsord, hvilket egentligt var åndssvagt. Han kiggede i lang tid på Samir, som nu havde hevet sin mobil frem. Han trak igen på skuldrene.

"Klart," var hans eneste respons, og Jalthe kiggede væk, alt i mens han himlede med øjnene. Hans blik fangede Martins, som snakkede med Daniel. De smilede til hinanden og sendte vidende blikke. Martin vidste, hvor dum Samir kunne være, og Jalthe vidste, hvor over-klog og bedrevidende Daniel kunne være. Han grinede og kiggede op på Steen. 

Steen var den bedste lærer 2.h havde i følge Jalthe. Måske var han ikke den bedste til at holde ro i klassen, og han viste heller ikke meget autoritet, men Jalthe kunne alligevel godt lide ham. Han var sjov, ungdommelig og frisk. Ikke som alle de andre lærere, som man skulle tro, der havde været voksne hele deres liv. Steen sad med næsen dybt begravet i en bog. Læsning var hans første prioritet, når klassen skulle arbejde selv. Hans øjenbryn var rynkede sammen, og hans kind hvilede på hans knyttede næve. Jalthe syntes ikke, at han lignede en lærer, når han sad der. Han så alt for lille og nervøs ud.

Pludseligt blev Steen revet ud af sin læsning, en ny bog han lige havde lånt om, hvordan man bedst får unge til at lytte efter. En undervisningsbog fra det lokale bibliotek. Han gemte bogen væk i den nederste skuffe i katederet og kiggede på sit armbåndsur. Nu havde klassen haft tid til at tænke over hans spørgsmål i seks minutter. Læsning gjorde intet godt for hans undervisning. Endnu.

"Okay, lad mig høre! Daniel! Hvad er din holdning?" Steen rejste sig og gik over mod Daniel og Martins bord. Han satte sig i vindueskarmen og ventede på Daniels respons. Den kom hurtigt.

"Altså, jeg synes, at det er op til forældrene selv at bestemme, hvad der ville være bedst for dem. Det er ikke alle, der kan tage sig af et udviklingshæmmet barn..."

Daniel fortsatte i et par minutter med at fremlægge alle tænkelige argumenter, som kunne være for denne beslutning om abort. Martin fangede Jalthes blik endnu engang og kørte sin pegefinger i cirkler ud for sin tindning. Jalthe smilede og kiggede sig omkring. Nogle var sunket sammen over sit bord, mens andre havde hevet sin mobil frem. Jalthe gjorde det samme. En besked på Facebook: 

Martin: 'Daniel er helt væk i dag!'

Jalthe smilede af beskeden fra sin ven. Hans fingre tastede hurtigt et svar:

Jalthe: 'Han er helt blæst! Hvordan går det egentligt med Johanna? Noget nyt?'

Jalthe kunne se Martin smile ud af øjenkrogen og modtog et svar få sekunder efter:

Martin: 'Intet nyt, men hun er tændt. Kan se det i hendes blik, når vi går forbi hinanden på gangen. Gonna get it.'

Jalthe rystede på hovedet af sin ven.

Jalthe: 'Sæt nu ikke forventningerne for højt. Gertsen er en flot fyr.'

Martin: 'Eow, bøsbøs. Gertsen er en flødedreng. Johanna wants the real deal. Mig.'

Jalthe: 'Alt, jeg siger, er bare, at Gertsen har damerne til at stå i kø for ham. Du kan ikke benægte, at han har udseendet med sig!'

Martin: 'Jeg synes, du skal gå efter ham. Så kunne jeg få Johanna i fred, og du kunne få Gertsens (lille) pik i din røv. End of discussion.'

Jalthe rystede endnu engang på hovedet og lukkede for samtalen. Han skævede til Steen, som var begyndt at kigge ud ad vinduet. Ikke engang læreren var interesseret i Daniels konstante ordstrøm. En høj hosten kom fra Martin, og Jalthe lo lavt. Frederikke, Selma og Hanne fnisede højlydt bag Jalthe, og han kunne regne ud, at de også havde lagt mærke til Martins utålmodighed. Martin hostede endnu engang, men denne gang så højt, at Daniel stoppede hans evige strøm af ord for at kigge forvirret på ham. Steen skjulte et smil under hans hånd og gik op foran i klassen igen.

"Tak for det Daniel. Er der nogle der er uenige med ham?" spurgte han, men inden der var nogen, som kunne fremlægge deres holdning, lød klokken. Ikke mere diskussion for i dag. Steen skrev sig bag øret, at han aldrig skulle lade Daniel starte en diskussion igen. Den dreng var alt for glad for at høre sig selv snakke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...