Kristian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Jalthe lever et stille og roligt liv. Han har styr på alt det med vennerne, skolen, fritiden, familien og er nu klar til at starte i 2.g på et lille gymnasium i udkantsdanmark. Hvad han ikke ved er, at lige præcis dette skoleår kommer til at vende op og ned på stort set hele hans liv, og at det hele kommer til at starte med en fuld samtale med en bekendt 1.g'er.

1Likes
0Kommentarer
301Visninger
AA

4. Et par latterlige stiletter

Ti shots, og adskillige mislykkede forsøg på at være en god "wingman" fra Martins side, efter fandt Jalthe sig selv i færd med at gramse løs på en tilfældig pige, som endelig var hoppet på en af Martins salgstaler. Hun var 2.g'er, vidste Jalthe. Han havde set hende i en stor venindeflok nogle gange. Efter Martins mening var hun en 7'er. Det var ikke helt skidt. Johanna var en 9'er. 

"Støn mit navn," sukkede hun ind i Jalthes øre. Hun lugtede stærkt af parfume. 

"Øøøh.." svarede Jalthe. Navnet havde han aldrig fået fat i. Han kiggede ned af hende. Hvordan kan hun dog holde balancen på så høje stiletter? Det var det eneste han kunne tænke på. Pludseligt kunne han ikke fokusere på andet end de pokkers stiletter. De så ubehagelige ud. Sorte med guldglimmer og den tyndeste hæl i Verdenshistorien. Eller i det mindste i Danmarkshistorien. Hvorfor udsatte hun dog sig selv for den ulidelige smerte, det måtte være at gå rundt i de fikse, men meget upraktiske, når man tænkte på hendes tilstand (hun havde svært ved at holde sig selv oprejst, når hun ikke hang om halsen på Jalthe), tårne af nogle stiletter. Fy for den lede. Tænk, at hun udsatte sig selv for sådan noget, kun for at se "godt" ud. For det kunne godt være, at hun havde set strålende ud, da aftenen startede, men nu så hun bare lidt fortabt og klumset ud. 

Jalthe mistede lige pludseligt den smule tiltrækning, han havde følt overfor denne pige. 

"Er de ikke ubehagelige?" Jalthe kunne ikke styre sin mund, og før han vidste af det, begyndte han at knærvre løs om denne piges stiletter.

"Jeg mener dine sti... Sko. Er de ikke ubehagelige? Du kan jo ikke holde balancen på dem? Det må da være som en slags stylter for dig? Hvorfor overhovedet tage dem på til en gymnasiefest? Det er da for dumt? Troede du det ville se godt ud? Du er jo alt for fuld til at gå i dem!"

 Hun kiggede lidt på ham. Så trådte hun et skridt tilbage, men fandt ikke balancen på sine meterhøje stiletter. De stod udenfor, hvor der ikke var andre end dem, og hun væltede bagover og ned i en hæk. Bandeord stod omkring hende, mens hun prøvede at rejse sig igen. Jalthe tilbød hende en hånd med et formanende: "hvad sagde jeg?" på vejen. Hun skulede til ham og hev stiletterne af. Herefter rejste hun sig lidt vaklende op, fandt balancen efter nogle sekunder med blinken og en hånd for panden, og marcherede tilbage til festen. 

Der stod Jalthe tilbage. Alene. Endnu engang havde han klokket i det. Det var ved at blive en vane, når det kom til at score en aften i byen eller bare til en gymnasiefest. Han sukkede højlydt og vendte sig om. Nogle meter derfra var en bænk, vidste han. Det var det eneste, han havde brug for lige nu. At sidde ned og tænke. Eller i hvert fald prøve på det. 

Da han nærmede sig bænken, kunne han skimte en mørk skikkelse, som havde fået samme idé. Jalthe bad til, at det ikke var en fuld og trist pige fra 1.g, som lige var blevet afvist af sin drømmefyr til sin første gymnasiefest nogensinde. Det var nogle af de mest sørgelige typer, og han orkede ærligt talt ikke at være den lyttende skulder i aften. 

Det var dog ikke en sørgelig pige fra 1.g. Det var derimod en dreng. Så vidt Jalthe kunne se i mørket, havde han brunt hår. Ikke brunt som i leverpostej, men mere brun som i... Chokolade? Eller nødder? Et eller andet godt. Det var vildt, halvlangt og så ikke stylet ud. Mere bare helt tilfældigt. Men pænt. Hans bukser var stramme og mørke. Sikkert sorte, det var svært at bedømme her i mørket. Jalthe prøvede at komme i tanke om, hvilken farve bukser hans "scoring" havde haft på. Eller havde hun haft nederdel på? Han kunne ikke huske det. Kun de latterlige stiletter stod klart i hans erindring. 

Drengen fik øje på Jalthe nu og rejste sig. Han havde en hvid t-shirt med skriften: "WHAT WOULD YOU DO?" på. Jalthe kunne godt lide den. Det var som om, der var en dybere mening bag. De så hinanden i øjnene. Drengen havde mørke øjne. De matchede hans hår. Måske var de lidt mørkere. Jalthe havde svært ved at bedømme det med den manglende belysning. 

"Hej," sagde den nu lidt nervøse dreng foran ham. Der var noget bekendt over ham. Jalthe smilede. 

"Hej," var alt han kunne svare. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...