So Wrong - But So Right ♥ Justin Bieber

At være fanget i fortiden, er hvad Isabell Malone er. For pludselig finder hun ud af, at hendes bedsteveninde skal giftes med Justin Bieber - en dreng hun havde haft sex med som 16 årig. Men Isabell ligger fortiden på hylden og hjælper sin bedsteveninde igennem hele brylluppet. Men det kan være svært, når gemte følelser opstår igen. Isabell skal med til Los Angeles, for at prøve kjole. Men uheldigvis bliver hun halvsyg, og beslutter sig for at blive hjemme. Justin tager et smut forbi Isabell, for at se til hende. Men i stedet for at se en syg Isabell, ser han en fuld Isabell. Uden en eftertanke, ender de sengen og har sex. Imens Selena er i Los Angeles, bliver tingene ændret derhjemme. Hvad gør man når man forelsker sig i en, som skal giftes? Kan Isabell overvinde følelserne og komme videre, eller fortæller hun sandheden? Følg med I So wrong - but so right.

68Likes
65Kommentarer
6688Visninger
AA

10. Opkald.

*Isabell Malones synsvinkel.*

Hans øjne udstrålede irritiation og gjorde mig endnu mere sur. Han kunne jo forhelved ikke bare dukke op og forlange en forklaring, når han selv har noget, at forklare? Jeg sukkede kort.

"Jeg kom til at sende en besked til hende, som skulle have været til dig. Hun ringede, spurgte om en forklaring, jeg prøvede at lyve, men hun gennemskuede mig og jeg fortalte sandheden - er du så tilfreds?" svarede jeg og lukkede døren i, men hurtigt fik Justin sat en fod i klemme. "Må jeg komme ind?" spurgte han og irritiationen i hans øjne, forsvandt.

"Helst ikke, jeg har ikke lyst til at blive beskyldt for flere ting," svarede jeg flabet og lukkede den i. Men så stærk som Justin nu var, fik han skubbet døren op og lukkede den efter sig, hvorefter han stilte skoene og hang jakken op. "Lad os nu snakke," mumlede han og skubbede mig ind i sofaen, hvor han selv placerede sig ved siden af.

Han kiggede rundt og studerede omgivelser kort, før han vendte tilbage til mig. "Okay, ingen af os har lyst til at såre Selena," startede han og fik et anderkendende nik af mig. "Derfor bliver vi altså nød til at holde niveuet nede, og ikke ses så tit," fortsatte han og kiggede mig direkte i øjnene. Hvis det ikke havde været for alvoren, havde jeg så meget kastet mig over ham.

Men jeg tvang mig selv til at fokusere og nikkede. "Så det er kun Emily, der ved det?" spurgte jeg. Justin nikkede langsomt, men rystede så på hovedet. "Jeg kom vidst til at fortælle Ryan, hvad der skete," mumlede han og kiggede ned i gulvet. "Justin?! Hvorfor fanden gjorde du det?" spurgte jeg irriteret og kiggede surt på ham. Den idiot!

Han stormede forvirret op af sofaen, "Jeg var forvirret, okay?"

Jeg kiggede ud af vinduet. "Okay, men vi bliver altså nød til at holde vores kæft omkring det her," komanderede jeg og kiggede på Justin, der nikkede ivrigt. Min krop eksploderede pludselig og gav mig den største trang til, at overfalde Justin. Men ihærdigt, brugte jeg alle kræfter på at holde mig tilbage.

Uheldigvis, gjorde Justin sine læber fugtige og det fik mig til at storme op af sofaen, for efter at plante mine læber på hans. Justin havde åbenbart også en trang, for han lagde sine arme omrking mig, og løftede mig via sine arme, som holdte mig oppe og gik målrettet til soveværelset, som han udmærket godt kendte vejen til.

Damm... det der ikke måtte ske, skete lige nu. Men jeg kunne virkelig ikke stå imod, jeg savnede hans nærvær og vores kroppe mod hinandens.

Et tilfreds støn, undslap mine læber og fik Justin til at kysse mig grådere, og da vi nåede soveværelset, samt min seng, lagde han mig forsigtigt ned og lagde sig henover mig, hvor han holdte sig oppe via sine arme. "Tag mig," mumlede jeg tilfreds og fik ivrigt Justins T-shirt af, som landede på gulvet.  Han kyssede mig direkte på munden, hvorefter han begyndte at plante kys ned langs min kavarlergang og skulle til at trække min top af, men blev afbrudt af en ringetone.

Panisk, fumlede Justin sin iPhone frem for baglommen og strøg fingeren over skærmen samtidig med, at han rejste sig fra sengen. "Babe!" udbrød han overrasket og prøvede desperat, at få kontrol over sin halv hurtige vejrtrækning. "Nej, jeg løb lige bare en tur, " løj han og kiggede kort over på mig, før han forsvandt ud af soveværelset.

Jeg rejste mig op og rettede lidt på blusen, før jeg langsomt gik ind i stuen, hvor Justin sad og snakkede med Selena. "Ja, jeg savner også dig - møs, møs," afsluttede han og lagde på. "Justin," - "Vi bliver nød til at stoppe, og det eneste vi kan gøre er, at vi overhovedet ingen kontakt har. Vi skal holde afstand fra nu af," afbrød han og kiggede bedrøvet på mig. Sukkende, nikkede jeg så efter Justin, der rejste sig og gik ud i entréen, hvor han fik overtøjet og lukkede døren efter sig.

Fucking lort. Hvorfor skulle de også lige giftes? Jeg forsvandt ind på mit værelse, hvor jeg fik skiftet til et par hotpans og en top. Bagefter fjernede jeg makeuppen og smørrede fugtighedscream i hovedet. Jeg vidste jo godt, at det var forkert, at jeg havde de her følelser for Justin, men jeg havde jo prøvet at lægge dem væk. Hvilket ikke hjalp.

Jeg slukkede lyset og traskede ind i stuen, hvor jeg smed mig i sofaen og tændte for tvet, selvom der ikke var noget interessant. Hurtigt, strøg jeg fingeren over skærmen på min mobil, da den velkendte ringetone lød.

"Selena," mumlede jeg forbavst og skruede lidt for lyden. "Ja! Jeg ville bare lige spørge, hvordan det går med sygdommen?" spurgte hun nysgerrigt. Jeg bed mig blidt i læben. "Fint! Jeg har da fået bedre," svarede jeg oprindeligt ærligt. "Også hånden?" Jeg nikkede, men det kunne hun jo ikke se, "ja." Hun hvinede kort.

"Så er det godt, at du er frisk til på lørdag!" Hvorfor skulle hun også lige bringe dét på banen? "Ja," svarede jeg kort og kiggede kort på tvet. "Fantastisk! Vi har jo også fundet kjoler, som du bare skal glæde dig til at se!" "Super! Jeg glæder mig allerede!" hvinede jeg falsk og kiggede på klokken. What? Den var jo ikke mere end halv 9. "Ihh! Jeg kan slet ikke vente!! Oh, Emily vil lige snakke med dig, ses smukke!" sagde hun ivrigt og lavede kysselyde, hvorefter Emily overtog mobilen.

Jeg bed mig nervøst i læben. Emily vil helt sikkert give mig en skidebalde, eller fortælle mig hvor stor en kujon jeg er. "Isabell, jeg siger kun det her en gang. Få Justin ud af hovedet og lad vær med at hænge ud med ham, hele tiden! Du ved jo der er paparazzier!" komanderede hun og lød skræmmende. Men okay, det var hun altid, når hun blev sur og irriteret.

"Jeg lover det, vi har også aftalt, at vi ikke skal have mere kontakt med hinanden, før I kommer hjem," fastslog jeg, men følte ikke jeg kunne få dagene til at gå. Justin fik jo min tid til at gå - ikke for at lyde romantisk eller noget. "Og så prøv lige at holde det, okay?" Jeg sukkede lydløst. "Jeg prøver," mumlede jeg. Der lød et dybt suk fra Emily, hvorefter en dør lukkede.

"Jeg ved jo godt hvor svært det er, at få Justin og dine følelser til at forsvinde - men tro mig. Jeg har prøvet det, og man bliver sat i en lorte situtiation. Derfor, skal du bare vide, at du altid kan ringe til mig, okay? Jeg skal nok prøve at bakke dig op og hjælpe," opmuntrede hun og grinende kort. "Har du egentlig set hans mave?" kom det pludseligt fra hende. Jeg grinende lavt. "Den er 110% bedre end himlen," svarede jeg ærligt og fugtede mine læber med spidsen af tungen.

"Omg.. jeg kan slet ikke.." "I know, you can't believe it." Hun flækkede af grin, men stoppede sig selv inden det ville agurk. "Jeg ringer på et tidspunkt, men husk at du altid kan ringe!" fastslog hun og lagde på.

Omg, Emily var sgu en fantastisk veninde. Jeg slukkede for tvet, dernæst lyset og traskede ind på mit værelse, hvor jeg pakkede mine skolebøger ned i tasken, lagde min iPhone til opladning og kravlede under den halvkolde dyne, der bare havde ligget og ventet på mig og min kropsvarme. Gard, hvor jeg elsker min seng - og selvfølgelig også dyne. 

_______________________________________________________________

Sry for et kort kapitel, men syntes ligesom, at jeg skyldte jer et, såå.. 

PS: Sry for ikke at have skrevet særlig meget, men har haft terminsprøver siden igår og har sidste terminsprøve i morgen! Så har ikke fået skrevet så meget - men er i fuld gang! :-)

Knuss

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...