So Wrong - But So Right ♥ Justin Bieber

At være fanget i fortiden, er hvad Isabell Malone er. For pludselig finder hun ud af, at hendes bedsteveninde skal giftes med Justin Bieber - en dreng hun havde haft sex med som 16 årig. Men Isabell ligger fortiden på hylden og hjælper sin bedsteveninde igennem hele brylluppet. Men det kan være svært, når gemte følelser opstår igen. Isabell skal med til Los Angeles, for at prøve kjole. Men uheldigvis bliver hun halvsyg, og beslutter sig for at blive hjemme. Justin tager et smut forbi Isabell, for at se til hende. Men i stedet for at se en syg Isabell, ser han en fuld Isabell. Uden en eftertanke, ender de sengen og har sex. Imens Selena er i Los Angeles, bliver tingene ændret derhjemme. Hvad gør man når man forelsker sig i en, som skal giftes? Kan Isabell overvinde følelserne og komme videre, eller fortæller hun sandheden? Følg med I So wrong - but so right.

68Likes
65Kommentarer
6719Visninger
AA

8. Mistake.

*Justin Biebers synsvinkel.*

"Chris, gi' mig mobilen eller du er død," truede jeg irriteret og kiggede hjælpeløs på Ryan og Chaz, der bare spillede videre. "Godaften, du snakker med Justin Biebers manager, hvad kan jeg hjælpe dig med?" snakkede Chris og kiggede hånende på mig. "Jaså, og hvem skal jeg sige det er?" "Ryan, Chaz, hjælp mig lige!" udbrød jeg, men fik ikke noget svar. Derimod sad de opslugt af videospillet, vi havde siddet og spillet den sidste time.

"En Isabell? Jeg tror, at du har fået forkert nummer," grinende han og rakte tunge, men blev hurtigt hvid i hovedet, hvorefter han rakte mobilen til mig. "That girl can scream," mumlede han overrasket og satte sig roligt i sofaen. Jeg tog mobilen op til øret og gik lidt væk fra drengene. "Isabell?" spurgte jeg tøvende og fik et suk. "Din lille ven, er virkelig barnlig - hils Chris og sig, at hans accent stinker langt væk," svarede hun surt.

Et grin slap ud af læberne på mig, på den måde hun nævnte Chris. "Men jeg ringede faktisk bare for at spørge, om du havde set tv for nylig?" Jeg tænkte mig grundigt om, "nææ, hvorfor?" Hun sukkede dybt. "Hvis vi ikke fortæller Selena om, hvad der skete, fortæller medierne hende det," forklarede hun og lød trist. Selvfølgelig vidste jeg, at hun havde ret - men jeg skulle giftes med hende om mindre end tre uger, så hvorfor kunne jeg ikke fortælle hende om det efter brylluppet? "Men vi kan jo ikke bare fortælle hende det, prøv at tænk på, hvad der sker med mig."

"Kan du komme her over nu?" spurgte hun. Jeg kiggede på drengene, der stadig sad og var opslugt af videospillet. "Jeg kan prøve, men så er det altså kun en time, okay?" Jeg sukkede irriteret, nu havde jeg jo drengene på besøg. "Godt," mumlede hun og lagde på.

Jeg lagde mobilen tilbage i lommen og gik tøffende ind til drengene. "Guys, jeg smutter lige en times tid, okay?" kom det spørgende fra mig og ventede på deres reaktion. De nikkede bare, uden at rykke blikket fra skærmen. Damm, de kom jo bare for at spille videospil. Grinende, gik jeg ud i entréen, greb en tilfældig bilnøgle og fik sko og jakke på.

Skyndende lukkede jeg døren efter mig og trykkede på bilnøglen, som viste at jeg havde valgt min sorte Range Rover. Jeg satte mig ind på føresædet, satte nøglen i og kørte ud af porten og videre mod Isabells lejlighed, som lå 6 - 7 minutter væk. Men de minutter var hurtigt kørt og jeg parkerede foran det store lejlighedskompleks, der var en stor, hvid, høj klods der lå okay tæt på byen.

Jeg slukkede bilen og låste den efter mig, hvorefter jeg gik op af til døren, og trykkede på hendes navn. En 'bib' lyd lød og døren åbnede sig. Hurtigt trådte jeg ind og gik op af alle de trapper, og stoppede foran hendes dør, som allerede stod åben. Tænk, hvis en morder var gået forbi, så var hun da hurtigt død. Forvirret, rystede jeg tanken af mig og lukkede døren efter mig, og stilte mine sko pænt.

"Isabell?" råbte jeg igennem lejligheden og fandt hende inde i køkkenet, hvor hun sad og kiggede i et blad. "Hvad skal vi gøre, Justin?" mumlede hun fortvivlet og løftede sig hovedet, som tydeligt viste, at hun havde grædt. Forhelved da, hvorfor kunne jeg ikke have styret mig? Jeg vidste jo, at det ville ødelægde et eller andet stort. "Det ved jeg ikke?" svarede jeg og satte mig ved siden af hende. "Hvorfor skulle jeg også lige få det dårligt?" vrissede hun og gemte sit ansigt væk i hendes hænder. "Hvis bare  jeg havde vidst, hvad der ville ske, havde jeg aldrig drukket mig fuld," strømmede det ud af hende. "Det er noget lort - jeg kan da aldrig holde mig væk, det er jo forfanden anden gang, det sker!" Hun undslap et hulk og det fik mig til at bide sammen af smerte. 

"Forhelved, det var ikke din skyld! Jeg var fucking ædru, jeg havde ikke drukket noget!" råbte jeg og bankede hånden ned i bordet, og fik min hånd til at dunke af smerte. Forhelved da! "Hvad mener du?" spurgte hun og kiggede forvirret på mig. Jeg sukkede. "Jeg gjorde det, fordi jeg savnede dit nærvær, okay? Og jeg skal nok sige det til hende," forklarede jeg og dumpede ned på stolen, mens mit hoved sinkede sig. "Så du siger faktisk, at du var 110% ædru da vi havde sex?" Jeg nikkede, "ja."

Hun krøllede bladet sammen og kastede det igennem køkkenet, for derefter at kigge seriøst på mig. "Hvorfor?" Hun kiggede bedrøvet på mig. "Hvorfor?" gentog hun igen og kiggede mig direkte i øjnene. "Undskyld," mumlede jeg med dårlig samvigtighed, og ønskede at jeg kunne tage den aften tilbage. Jeg havde jo ødelagt, også endda for os begge to.

"Hvad med, at vi bestiller noget pizza og ser en film? Lyder det fristende?" spurgte jeg og kiggede smilende på hende. "Prøver du at fede mig op, Bieber?" svarede hun grinende og nikkede. "Selvfølgelig, vi kan jo ikke have at du har en pænere krop, end mig." Hun rejste sig fra stolen. "Ligemeget hvad, så kommer det aldrig til at ske, din krop er Gud," sagde hun og da hun opfattede hvad hun lige havde sgat højt, klaskede hun hænderne over munden og rystede på hovedet. "Det var ikke sådan ment," skyndte hun sig at sige og rødmede.

Jeg grinende kort. "Selvfølgelig, ved jeg hvad du mener," svarede jeg og blinkede. 

***

"Jeg er træt," vrælede Isabell for tiende gang og spiste resten af sit pizza stykke. "Så gå dog i seng, kvindemenneske," svarede jeg og skruede højere op for lyden, da filmen faktisk var spændende. "Men det vil jeg ikkkke," hvinede hun og rejste sig op for sofaen, hvorefter hun kastede sig over mig og begyndte at kilde mig. "Is.. bell," stammede jeg imellem mine grin og lagde alle mine kræfter i.

Overraskende var hun meget let, så jeg fik let skubbet hende væk og lagde hende ned i sofaen, og begyndte at kilde hende. "Never ever, kild Justin Bieber," sagde jeg og kildede hende, så hun næsten ikke kunne få vejret. Men så længe hun stadig kunne trække vejret, overlevede hun. "Jus.. stin," stammede hun og prøvede at skubbe mig væk, men opgav hurtigt, da jeg faktisk var en del stærkere end hende.

Jeg stoppede med at kilde hende og kiggede grinende på hende. Hun trak vejret hurtigt og prøvede at få pusten igen. "Forhelved Justin, du vejer et ton!" skreg hun og prøvede at vrede sig løs, men kom ingen vejne. "Du er godt klar over, at jeg er stærkere end dig, ikk'?" spurgte jeg og fik et tøvende nik. "Men du vejer også mere."

"Hvis du bliver ved med at være så flabbet, fortsætter jeg med at kilde dig," advarede jeg og kiggede ned på hendes mave, som fremviste et stykke bar mave. Damm, den pige havde altså en pæn krop alligevel. "Lad venligst vær med at savle, tak!" kom det flabet fra Isabell, der blinkede kækt. "Jeg har altså advaret dig," mumlede jeg og begyndte at kilde hende. "Just.. in!" stammede hun og vred sig.

Med én bevægelse, låste jeg hendes arme fast og kiggede hende i øjnene. "Og hvad vil du så gøre nu?" spurgte jeg flabet. Hun bed ud efter mine arme, men fik ikke fat. "Når du indrømmer, at jeg er den stærkest på heeeele jorden, slipper jeg dig," sagde jeg udfordrende og smilede kækt til hende. Hun rakte tunge. "Isabell er den stærkste person, på heeeele jorden," svarede hun og smilede flabet.

"Okay så," mumlede jeg låste hendes arme fri, hvorefter jeg begyndte at kilde hende igen. "Jeg stopper ikke, før du siger det." Hun vred sig, men opgav hurtigt. "Justin.. er den.. stærk.. ste person, på.. heeeele.. jorden," stammede hun mellem sine grin. Jeg stoppede med at kilde hende, men låste i stedet for hendes arme fast.

"Justin, du presser alt luften ud af mig," prustede Isabell og trak vejret dybt. Jeg lænede mig ned, så vores ansigtet kun for få centimeter for hinanden. Jeg kunne mærke hendes ånde, der beviste at hun sidste havde spist pizza. "Justin," mumlede hun anstrengt og kiggede fordybbet i mine øjne, mens jeg i hendes. Jeg ignorede stemmen inde i mit hoved, der råbte og skreg nej. Men jeg blev trukket tættere på og pludselig landede mine læber på hendes, som var varme og bløde.

Jeg udviklede stille og roligt kysset, til et svagt snav. Det eksploderede i maven og fik mine sanser til at gå amok. Jeg slap hendes arme og brugte mine arme til at holde min krop oppe. Følsomt, fik jeg skilt hendes læber og lod vores tungere udforske hinanden.

Med et kom Isabell tilbage til virkeligheden, for hun fik skubbet mig halvt og kiggede forskrækket på mig. "Vi blev enige om at stoppe," mumlede hun og begravede sit ansigt i hænderne, mens et hulk slap ud. "Isabell, det er ikke din skyld, okay? Jeg startede," sagde jeg og lagde kærligt en hånd på hendes ryg, hvorefter jeg begyndte at nuse den. "Men jeg stoppede ikke, jeg er jo medskyldig," svarede hun hårdt.

Jeg sukkede opgivende og satte mig tilbage. "Jeg vil nødig indrømme det, men jeg tror ikke bare, at vi kan ignorere vores følelser og bare glemme det," mumlede jeg ærligt og kiggede ned i skødet. Hvis bare der var en nem løsning, men ligemeget hvad, så ville Selena flippe og det havde hun også lov til.

Isabell løftede sit hoved og kiggede på mig. "Så prøv," svarede hun hårdt og rejste sig. Jeg kiggede irriteret på hende. "Du skal ikke lade som om, at du er uskyld -for det er du ikke," fastslog jeg og rejste mig fra sofaen. Hun vendte sig rundt. "Fint, men jeg prøver allerede," svarede hun og gik. 

___________________________________________________________

Sooo.. endnu et kapitel! Wuuhuu! Okay not, whatever, men hvad siger I til selve movellen? Og hvad med deres anden fejltagelse, som så kun var et heftigt snav?

Stopper det for alvor?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...