So Wrong - But So Right ♥ Justin Bieber

At være fanget i fortiden, er hvad Isabell Malone er. For pludselig finder hun ud af, at hendes bedsteveninde skal giftes med Justin Bieber - en dreng hun havde haft sex med som 16 årig. Men Isabell ligger fortiden på hylden og hjælper sin bedsteveninde igennem hele brylluppet. Men det kan være svært, når gemte følelser opstår igen. Isabell skal med til Los Angeles, for at prøve kjole. Men uheldigvis bliver hun halvsyg, og beslutter sig for at blive hjemme. Justin tager et smut forbi Isabell, for at se til hende. Men i stedet for at se en syg Isabell, ser han en fuld Isabell. Uden en eftertanke, ender de sengen og har sex. Imens Selena er i Los Angeles, bliver tingene ændret derhjemme. Hvad gør man når man forelsker sig i en, som skal giftes? Kan Isabell overvinde følelserne og komme videre, eller fortæller hun sandheden? Følg med I So wrong - but so right.

68Likes
65Kommentarer
6914Visninger
AA

5. Goodbye.

Jeg havde haft den grimmeste hovedpine, og havde tilbragt hele to dage i sengen. Selena havde ringet hvert anden time og spurgt om hvordan jeg havde det, om jeg havde fået det bedre. Som en dårlig veninde, havde jeg løjet og sagt, at jeg faktisk havde fået det bedre. Selvom jeg havde fået det værre for hver time. 

Hvilket varden største løgn.

Min mobil gav sig til at afspille min ringetone, og hurtigt strøg eg fingeren over skærmen og tog den op til øret. "Hallo?" lød det hæst fra mig. "Isabell? Har du fået det bedre, søde?" kom det spørgende fra Selena, som lød stresset.

"Sorry, men har altså fået det værre," svarede jeg og hostede. Måske var det en halvløgn, men Selena ville blive ekstrem sur, hvis hun fandt ud ad, hvad sandheden var. Hun prostede, "okay. Men kommer du stadig og siger farvel?"

"Ja, jeg er på vej," jeg lagde på uden svar, og lagde min mobil på natbordet.

Hvorfor skulle hun også giftes med Justin, hvorfor ikke en eller anden? Jeg tog min strik cardigan på og rejste mig fra sengen, og satte fødderne på det kolde gulv. Jeg gik ud på badeværelset, og mødte et ukønt ansigt.

Min makeup var fucked og mit hår lignede bollehår. Jeg fjernede makeup resterne og redte mit hår igennem, selvom det var nemmere at bare gå i bad, men det orkede jeg virkelig ikke. Jeg skulle bare sige farvel, og smutte igen.

Jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg fandt en buksedragt frem og hoppede i den. Udover røg min slidte læderjakke på, og fødderne beklædte jeg mig med et par hvide converse. Jeg greb min mobil og pung, for derefter at forlade mit værelse og slukke lyset i lejligheden.

Hurtigt låste jeg døren og gik langsomt ned ad trappen, og ud ad døren hvor der holdte en taxi og ventede. Meningen var faktisk, at jeg skulle have været kørt med Selena og Justin, men det kunne jeg ikke overskue, så jeg tog i stedet en taxi.

Jeg smækkede døren i og taxien kørte afsted til lufthavnen, hvor alle ville være. Det tog kun en time, før taxien stoppede foran lufthavnen og lod mig komme ud. Jeg lukkede døren forsigtigt i og kom i tanke om, at jeg faktisk ikke vidste hvilken terminal vi skulle mødes i. Derfor fik jeg hurtigt fundet Selenas nummer frem, og ringede op. To dut og en grinende stemme tog den.

"Hvor er du henne?" spurgte hun og undslap et hvin. Jeg trådte indenfor og blev mødt af en masse larm.

Damm, min hovedpine blev lige tusind gange værre.

"Jeg er lige kommet, hvilken terminal var det, at vi skulle mødes?" svarede jeg spørgende og sank kvalmen som steg langsomt. "Terminal 3, skynd dig nu!" Hun lagde på og efterlod mig hjælpeløs.

Det der med at finde rundt, det er ikke lige det jeg er bedst til. Men beslutsom fik jeg øje på et skilt, der viste hvor de forskellige terminaler var. Jeg skulle to terminaler til venstre, og hurtigt fik jeg gang i benene og bevægede mig mod terminal 3.

Overraskende hurtigt fandt jeg terminal 3, og dermed Selena og co der stod og hvinkede idiotisk. "Det var på tide, vi troede ikke du kom!" Emma kastede sig om mig, og gav mig et stort kram. Grinende trak jeg mig ud af børnekrammet, og krammede Victoria kort, derefter Emily. Og til sidst, Selena. Hun krammede mig endnu hårde end Emma havde gjort, og slap mig efter langtid.

"Pas nu på jer selv, og bliv ikke for fulde!" påpegede jeg strengt. "Når vi kommer tilbage, skal du være rask og på dupperne! Lov os det!" svarede Selena og prikkede til mig. "Selvfølgelig, det lover jeg." "Tror I ikke lige, at vi kan nå ind på Starbucks?" spurgte Victoria og kiggede hen på en Starbucks, som bare stod og ventede på os. "Jo, vi skal først tjekke ind og tre timer, og hvis vi kommer forsent, så venter de da bare," svarede Selena og vi slog os ned ved det første bord. "Hvad skal I have? Det er på Den Forlovedes regning," jokede Selena og fandt sin pung frem for sin taske.

"En iced Coffee til mig,"svarede jeg hurtigt. "En hot chocolate," kom det fra Emma. "Og bare en strawberry smothie," smilede Emily. "Lav det til to," indskød Victoria og Selena gik op i køen, hvor de fleste stod og beundrede hende. Underligt nok, var hun ikke blevet overfaldet endnu, og hun havde heller ikke bestilt et privatfly eller bodygards.

Jeg fandt min mobil frem, som gav et bib fra sig. Beskeden var fra Mike, ham jeg ikke havde snakket med i et par dage. Jeg havde vidst glemt ham en smule, men det var jo kun på begrund af Justin og Selena.

"Er du sikker på, at du ikke har fået det bedre?" spurgte Victoria og kiggede indtrængende på mig. Jeg nikkede kort på hovedet, "jeg har virkelig ondt i hovedet." Hun nikkede forstående og satte sig tilbage i stolen. "Men er du sikker på, at du er så syg som du giver udtryk for?" kom det spørgende fra Emily, der nøje studerede mine bevægelser.

Jeg kiggede uforståeligt på hende. "Hvad mener du? Det ville jeg aldrig gøre overfor Selena, især ikke nu," svarede jeg og sank klumpen, der voksede i min hals. Hvorfor valgte jeg også, at lyve overfor Emily? Jeg var ved at rode mig i nået, som jeg ikke ville slippe afsted med så let. Jeg kendte karma godt nok, til at vide at det ville få konsekvenser. Men ikke hvornår.

"Så er der serveret!" afbrød Selena stilheden og satte vores drikkevare midt på bordet. Jeg tog forsigtigt min iced Coffee og kørte rundt med sugerøret. "Så.. hvad snakkede I om?" spurgte Selena nysgerrigt, og kiggede rundt på os alle. "Bare hvor fedt det bliver at komme afsted," svarede Emma hurtigt, og tog en slurk af sin hot chocolate.

Smilende tog jeg et sug af min og nød kulden i min mund. Endnu en gang gav min mobil en lød fra sig. Jeg kiggede på skærmen og undslap et suk. "Hvem er det?" spurgte Victoria nysgerrigt og lænede sig indover bordet. "Bare Mike," svarede jeg kort og åbnede beskeden. 

Er der sket noget, du er ikke til at komme i kontakt med? Er du ok? Skriv eller ring smukke. 

"Hvad sker der mellem jer?" spurgte Emma og lige pludselig blev alt opmærksomheden peget mod mig. Jeg trak på skulderne. "Ingenting, jeg tror bare at vi har brug for en pause," svarede jeg ærligt, men blev mødt af nogle skeptiske øjne. "Vi? Du mener vel dig? Søde, Mike er jo skudt i dig!"

Jeg kiggede forvirret på Emily. "Hvad? Vi har bare ikke gnisten længere, derfor tror jeg det er bedst, at vi holder en pause." "Hvad?!" udbrød de alle i munden på hinanden, som om jeg lige havde solgt min krop for penge.

"I er jo the cutes couple," svarede Selena. "Ved han besked omkring jeres breakup?" kom det spørgende fra Emma, der kiggede skyldigt på mig. "Det var vi sikkert, og nej. Men jeg snakker med ham i morgen om det," svarede jeg og lagde min mobil væk. "Gud! Tiden er løbet fra os, vi skal skynde os lidt," udbrød Selena og rejste sig panisk fra stolen.

Jeg rejste deri mod roligt op, og krammede dem en efter en. "Jeg er ikke dum Isabell, men jeg gider ikke drama lige nu," hviskede Emily ind i øret på mig og trak sig væk. Jeg kiggede uforståeligt på hende, men hun vendte bare ryggen til og lod mig se dem forlade min synsvinkel.

Selvfølgelig havde Emily ret - jeg løj omkring det her. Eller, jeg havde det oprindeligt dårligt, men måske ikke så dårligt som jeg gav udtryk for. Irriteret drak jeg resten af min iced Coffee og gik imod udgangen, for at komme ud ad lufthavnen, hvor der var en forfærdelig larm. 

Jeg klemte øjnen sammen, for at prøve at forminske smerten der havde overtaget mit hoved, og skyndte mig at finde en taxi, og komme hjem til min dejlige seng. 

***

Klokken var omkring 18, og jeg havde ikke spist frokost, hvilket forklarede min rumlende mave. Selvfølgelig havde jeg fået en iced Coffee, men den mættede bare ikke en skid. 

Derfor gik jeg ind i køkkenet, hvor jeg åbnede køleskabet og kiggede det igennem, før jeg smækkede køleskabsdøren i. Hvorfor var der ingenting, at spise? Jeg var jo sulten! Men jeg gad ikke at lave noget. Hurtigt poppede idéen om pizzaria op i hovedet på mig, og fik mig til at skiftes mine hotpans og top ud med et par gamacher og en hættetrøje i grå. Jeg tog min slidte læderjakke udover min hættetrøje, trådte i mine støvler med nitter og tog min pung og mobil med mig.

Jeg låste døren og skyndte mig ned af trappen, og videre ud på fortovet. Der lå et pizzaria 700 meter fra min lejlighed, så det var ikke den længste gåtur. Det tog kun to minutter, før jeg trådte ind i pizzariaet og bestilte en stor pizza med peperoni.

Imens de lavede pizzaen og gjorde den klar, smuttede jeg over i kiosken, som lå lige overfor pizzariaet. Jeg åbnede døren og gik direkte imod slikhjørnet, hvor jeg fandt chips, forskellige slikposer og en liter cola. Så skulle der fandeme spises!

Jeg lagde det op på disken og betalte det med glæde. Manden bag disken virkede bare ligeglad og kørte tingene igennem og mumlede beløbet. Jeg daskede op med en sedel og pakkede det ned i en pose, og gik smilende derud fra.

Jeg gik tilbage til pizzariaet og mødte en dejlig duft, da jeg trådte ind. "En pizza med peperoni?" spurgte pizzamanden og puttede pizzaen ned i en pizzabakke, derefter i en pose. "Tak, og godaften!" svarede jeg smilende og tog imod den og begav mig hjem til lejligheden i rask tempo.

Lejligheden kom hurtigt kom til syne. Hurtigt fik jeg låst mig ind og gik op af trappen, og nåede min dør som jeg fik låst op, og kunne endelig få noget mad ned i mit system. Ivrig smed jeg pizzaen på tvbordet, fandt tallerken, bestik og glas frem. Jeg tændte for tvet og satte en random film på, som bare skulle tage min tid mens jeg spiste mig fed i pizza.

Selvfølgelig havde min tilfældighed valgt kærlighedfilmen, The last song. Den film jeg mindst ville se, men jeg var for sulten til at skifte. Derfor blev det altså bare den, basta. 

***

Tårerne trillede ned af kinderne på mig, og gjorde mig deprameret. Jeg slukkede irriteret for tvet og tørrede mine kinder med håndryggen, og rejste mig op for at sætte noget musik på. Noget der kunne distrahere mine tanker.

Jeg tog pizzabakken, tallerken og bestikket med i køkkenet, hvor jeg smed pizzabakken ud og stilte det andet i opvaskemaskinen. Musikken strømmede ud af højtalerne, og gjorde det beroligende.

Stille og roligt gik jeg ind i stuen, og kiggede rundt. Mit blik stoppede ved en reol, hvor jeg holdte alkoholen låst inde. Hm.. måske kunne man vel godt tage et glas?

Jeg åbnede forsigtigt skabet og trak en tilfældig flaske ud, som var hel fuld. Hurtigt fyldte jeg mit tømme cola glas med alkoholen, og skruede lidt højere op for musikken. Jeg tog en slurk af glasset og mærkede hvordan mine muskler slappede af, og faktisk nød smagen selvom der ikke var meget at nyde.

Men glasset blev hurtigt tømt og fyldt op igen. Og igen blev det tømt, men fyldt op igen. Jeg fandt filmen, Titanic frem og satte den på. Hurtigt fik jeg smidt mig i sofaen, med mit glas og trykkede play.

Hvorfor havde Justin overhovedet valgt Selena, frem for mig? Jeg tørrede panisk tårerne væk og klemte øjnene sammen, for at stoppe dem. Jeg savnede virkelig Justin. Hvordan hans læber udforskede min krop. Hvordan de lod sig smelte sammen, og blev forenet.

Jeg sukkede dybt og skruede en takt mere op for musikken, der stadig skrålede ud af højtalerne. Jeg kiggede på flasken, der stod midt på sofabordet og greb den beslutsomt og tog en slurk af selve flasken. Nu skulle følelserne bare drikkes væk. 

Og der gik ikke særlig langtid før, at flasken var tom og jeg måtte åbne en ny. Min hovedpine var langsomt forsvundet, og havde ladet alkoholen indtage mit hoved. Tårerne trillede forsigtigt ned af kinderne på mig, mens jeg prøvede at stoppe dem og proppe dem tilbage i øjnene. "Hvorfor? Hvorfor kunne det ikke have været mig?" mumlede jeg og kiggede på tvet, som stadig kørte Titanic.

Jeg rejste mig hårdt fra sofaen, tog flasken i hånden og gik over til reolen. Selena var en forkælet møgunge, som bare fik hver fyr hun pegede på. Hun havde ikke engang tænkt på, hvordan det ville påvirke mig, at hun giftede sig med min eks - kæreste. Den bitch.

Irriteret tog jeg et billed ned fra reolen, og smadrede det direkte ned i gulvet, hvor glasset smadrede i en masse små stykker. Jeg gik halv slingrende hen til sofaen, som jeg væltede grinende ned i.

"Best day ever!" skreg jeg og tog en stor slurk af flasken. En velkendt lyd lød og det gik op for mig, at det faktisk var dørklokken. Jeg rejste mig forvirret for sofaen, skruede ned for musikken og gik slingrende ud i entréen, hvor jeg grinende åbnede døren. En velkendt person mødte mit syn, og fik et flabet smil til at udbrede sig på mine læber.

"Savnede du mig allerede?" 

__________________________________________________________________

Tredje kapitel, hvad syntes I? :-)

Så Selena og co. tog asfted uden Isabell? Hvordan tror I det kommer til at gå? Og hvem er det, der pludselig kommer uanmeldt på besøg? 

Taaaaaaak for de 19 favorite!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...