So Wrong - But So Right ♥ Justin Bieber

At være fanget i fortiden, er hvad Isabell Malone er. For pludselig finder hun ud af, at hendes bedsteveninde skal giftes med Justin Bieber - en dreng hun havde haft sex med som 16 årig. Men Isabell ligger fortiden på hylden og hjælper sin bedsteveninde igennem hele brylluppet. Men det kan være svært, når gemte følelser opstår igen. Isabell skal med til Los Angeles, for at prøve kjole. Men uheldigvis bliver hun halvsyg, og beslutter sig for at blive hjemme. Justin tager et smut forbi Isabell, for at se til hende. Men i stedet for at se en syg Isabell, ser han en fuld Isabell. Uden en eftertanke, ender de sengen og har sex. Imens Selena er i Los Angeles, bliver tingene ændret derhjemme. Hvad gør man når man forelsker sig i en, som skal giftes? Kan Isabell overvinde følelserne og komme videre, eller fortæller hun sandheden? Følg med I So wrong - but so right.

68Likes
65Kommentarer
6917Visninger
AA

4. Girl night.

Irriteret slog jeg alarmen fra og trak dynen væk, for derefter at stå op. Jeg sprang badet over, da jeg havde taget et bad inden jeg gik i seng, og fandt derfor et sort sæt undertøj frem. Jeg fandt også en sød sommerkjolen frem, da solen skinnede højt selvom klokken kun var halv 8.

Halvt vågen gik jeg ind på mit badeværelse, hvor jeg fik undetøjet og kjolen på. Derefter glattede jeg mit hår brune, halvlange hår en smule og lagde en naturlig makeup. Mascara, puder, eyeliner, øjenskygge.

Det generelle.

Jeg slukkede lyset og greb hurtigt min mobil, der vibrerede voldsomt på natbordet. Jeg nåede lige akkurat at skimme nummert, før jeg tog den.

Hvad ville Selena så tidligt om morgen? Hun plejede først at være op klokken 8 - 9.

"Godmorgen søde Bell," kom det friskt fra hende. Okay, hvad skete der her? Hun lød aldrig så frisk om morgen...

"Øh, godmorgen? Har du godt?" spurgte jeg undrerene.

"Selvfølgelig! Jeg skal jo snart giftes - men nok om det. I aften afholder jeg en lille pige aften, så kom klokken 7."

"Jeg vil vildt gerne, men jeg har altså lektier der skal laves," svarede jeg og tog kluntet en kort cardigan på.

"Bare rolig, det har jeg ordnet - så vi ses i aften!"

Jeg lagde mobilen ned i min taske, og mærkede tankerne begynde at kredse omkring hinanden. Hvorfor var Selena pludselig så frisk, og så sukkersød?

Selvfølgelig var hun altid sød, men det her var sukkersød. Og der er altså en forskel.

Men det var vel fordi, at hun skulle giftes med Justin. Hendes livskærlighed. Jeg stoppede foran spejlet og rettede på håret, mens jeg studerede mig selv.

Efter at jeg havde været sammen med Justin, havde jeg troet at jeg havde fundet den eneste ene. Men samtidig vidste jeg, at jeg ikke bare kunne tag min bedstevenindes kæreste, det ville ødelægge alt. Derfor valgte jeg at ligge følelserne på hylden og gemme dem, men tit tvivler jeg på, om det faktisk jeg var det rigtige.

Nogle gange er det som om, at han også husker de følelser vi havde. Men det var for 3 år siden, og vi har ændret os. Er blevet mere voksne. Følelserne har ændret sig. Men hvergang jeg ser ham, føler jeg som den 16 årige pige, som troede hun var elsket for et kort sekund.

Jeg rystede svagt på hovedet og kom tilbage til virkeligheden. Det var fortid, og de skulle giftes. Jeg blev nød til at glemme det, og gøre alt for at hjælpe Selena med at få det bedste bryllup.

Skyndende gik jeg ud i køkkenet, og fandt en skål frem. Jeg hældte lidt yoghurt op og dryssede bagefter lidt müsli ud over. Hurtigt begyndte jeg at spise, da jeg var lidt forsent på den. Jeg skulle være på skolen om 10 minutter, og det tog 6 minutter at køre derhen. 

***

De første fire timer var allerede overstået, så nu ventede der kun historie og engelsk. Jeg lagde matematik bøgerne pænt ind i mit skab, lukkede lågen i og låste.

Jeg vendte mig hurtigt om og gik med hurtigt skridt ned til kantinen, hvor min søde veninde, Emily ville vente.

Vi var begge veninder af Selena, så selvfølgelig skulle også begge med til hendes bryllup. Emily var helt op og køre over det - i modsætning til mig. Hun ville vide hver detalje og brugte mere tid med at hjælpe Selena, end hendes lektier og skolen.

Jeg tog en bakke og købte en pastasalat, og en vand som frokost og fandt hende ved vores bord, hvor to andre piger sad. Victoria og Emma. De to andre brudepiger. Som også var helt oppe og køre over brylluppet.

"Hey girls," sagde jeg smilende og slog mig ned ved siden af Emma. De stoppede deres snak, og vendte opmærksomheden mod mig.

"Sååå... glæder du dig ikke?" spurgte Victoria storsmilende. Jeg trak på skulderne og åbnede min salat. Der kom et stort suk fra dem alle tre.

"Isabell, hvad er der galt med dig? Du har ikke virket særlig begejstet for Selena's bryllup," kom det spørgende for Emma, der kiggede halvirriteret på mig.

"Ikke noget," svarede jeg, "og lad være med at give mig de der øjne," tilføjede jeg surt og begyndte at spise af min salat.

"Drop det Isabell, vi ved at du skjuler et eller andet. Bare sig det, vi vel jo ikke dømme dig," kommanderede Victoria og pegede på mig med sin gaffel. Jeg sukkede kort, før jeg lagde gaffelen fra mig.

"Fint, hvis I kan holde jeres kæft og lade mig spise." De nikkede alle, og stak hovederne tættere på.

"Jeg har stadig...," jeg tog en indånding og kiggede dem skiftevis i øjnene. Hvad nu hvis, de sagde det til Selena? Selvom vi var ærlige om alt, var det her en ting som jeg ikke bare kunne sige.

"Jeg har stadig ret meget pres på omkring mine karakterer, derfor er jeg lidt fraværende,"færdiggjorde jeg sætningen, og de trak hovederne væk. "Bare det? Bell, lad det nu gå. Selena skal giftes, og vi skal være brudepiger!" svarede hun og hvinede kort.

Hurtigt rejste jeg mig for bordet, og tog min salat med. "Hvad skal du? Vi har stadig 10 minutter?" spurgte Emily og stoppede deres snak. "Jeg skal til time, men vi ses i aften," svarede jeg og skyndte mig at gå.

De var mistænksomme, og det kunne ende galt hvis jeg ikke prøvede at virke mere gladere. 

***

Med et falsk smil klistret på læberne, bankede jeg forsigtigt på døren og hurtigt blev den åbnet af en smilende Selena. "Heeeeey Bell! Kom da indenfor," smilede hun og trak dig ivrigt ind i et kram.

Jeg trak mig smilende væk, og kiggede på hende. "Nu tror jeg for alvor, at du er på stoffer," jokede jeg og grinede. "Jeg er bare glad - det er ikke ulovligt. Men bare gå ind i stuen," svarede hun og forsvandt op ad den store trappe.

Forsigtigt gik jeg forbi køkkenet, og ind i stuen hvor en bestemt person sad, og smilede stort. "Justin?" udbrød jeg overrasket og lagde min håndtaske på bordet. "Isabell, godt at se dig igen," svarede han og rejste sig, for at trække mig ind i et kram.

Jeg indsnusede hans sædvandelige parfume og nød hans arme omkring mig. Hurtigt kom jeg tilbage til virkeligheden, og trak mig ud ad krammet.

Forkerte tanker. Ikke cool.

"Så.. glæder du dig til I skal afsted?" spurgte han nysgerrigt og rakte et champagne glas til mig. Med en svedige hånd tog jeg imod det, og nippede til det. "Ja, det bliver da sjovt," svarede jeg og smilede falsk.

"Forresten, jeg skulle sige fra Alfredo, at han snart gerne vil have besøg af dig," indskød Justin og tog en slurk af sit glas. Jeg nikkede," det skal jeg nok huske." Han fastlåste vores blikke, og hans brune bambi øjne gjorde mig helt blød. forfjamsket.

Derfor glemte jeg alt om champagne glasset jeg havde i hånden, som nu lå i hundred stykker nede på gulvtæppet. Forfjamsket satte jeg mig på hug og begyndte at samle stykkerne op, hvilket resulterede i, at jeg fik skåret hul på min finger, så en stribe blod begyndte at rende ned langs fingeren.

"Lad det ligge," kom det fra Justin. Han tog fat i min hånd og hev mig op at stå. "Jeg henter lige støvsugeren," mumlede jeg og vendte mig lidt for hurtigt om, og var lige ved at knalde hovedet ned i et stenbord, men blev redet af Justins arme.

"Jeg tror godt, at støvsugeren kan vente. Du skal lige have vasket det her, inden du går helt i gulvet," kommanderede han grinende og tog et fast greb omkring min hofte. Vi gik ud i køkkenet, hvor jeg blev placeret på køkkenbordet.

Justin kom tilbage med en hvid æske, som han stilte på køkkenetbordet, ved siden af mig. Forsigtigt begyndte han at duppe med et stykke papir, hvor der åbenbart var noget på. For min finger begyndte at svie, og det fik mig til at skære en grimasse.

"Gør det for ondt?" spurgte han kærligt, og kiggede op på mig. Jeg rystede på hovedet," det svier bare lidt." "Er færdig nu, vil du have et plaster på?" spurgte han og smed papiret ud. "Hvis du har Hello Kitty, så ja. Men ellers nej," svarede jeg og kiggede grinende på ham.

"Så må jeg skuffe dig." Jeg hoppede ned for bordet, og fik uheldigvis overbalance, men blev igen redet af Justin. "Ikke mere alkohol til dig i aften," kom det grinende fra ham. "Tak for hjælpen," takkede jeg og kiggede ham hurtigt i øjnene.

"Så lidt, men nu håber jeg ikke, at du kommer til skade igen." Jeg nikkede anderkendende, "det lover jeg."  

"Justin, jeg mangler -hvad er der sket med dig Bell?" afbrød Selena og kiggede chokkerende på den hvide æske, som stod åben. "Jeg tabte mit glas og da jeg samlede glasskårene op, skar jeg mig i fingeren," svarede jeg ivrigt og kiggede halv smilende på Selena.

"Det var da også dumt." Jeg nikkede, og hørte nogle grin fra stuen. Hurtigt smuttede jeg forbi Selena og skyndte mig ind i stuen, hvor Emily, Emma og Victoria stod med et champagne glas i hånden. "Der er hun jo!" hvinede Victoria og krammede mig hårdt. Derefter fik jeg et kram af Emily og Emma, som ikke var så hyper, som Victoria.

Selena kom smilende ind i stuen med Justin bag hende, og gav mig et nyt champagne glas. Jeg tog forsigtigt i mod det, og smilede kort. "Lad den sidste aften blive fantastisk, før vi tager til New York!" sagde hun og rakte sit glas ind i midten. Vi andre lod vores glas slå blidt mod hinandens, og grinende.

"Jeg har forberedt et lækkert måltid, bestående af kylling stykker, salatter og en masse andet tilbehør - så lad os gå om bord!" forklarede Selena og vi fulgte efter hinanden, ind i spisestuen hvor der var dækket pænt op. Vi satte os bord, og snakken bredte sig hurtigt. 

***

Vi havde spist aftensmaden med stor appetit, og var derfor hurtigt rykket ind i stuen. "Det var så akavat, man vidste slet ikke hvad man skulle gøre! Jeg kan huske, at Justin var så nervøs, at han kom til at ødelægge min yndlingstrøje, og begyndte at undskylde," forklarede Selena og grinende højt imens.

Jeg slog et falsk grin op og tog et nip af min hvidvin, som smagte ubehageligt men min hals var virkelig tør. Lydløs rejste mig fra sofaen og bevægede mig ud ad stuen, og fandt trappen, som førte ovenpå hvor toiletet var.

Hurtigt fik jeg låst døren og gik hen til vandhanen, for at tænde den og tage en slurk. Jeg tørrede mig om munden med håndklædet, og kiggede i spejlet. Hvorfor havde jeg følt mig ubehagelig til mode, da Justin hjalp mig?

Han fik følelserne til at frembruse sig, og det skulle jo ikke ske. Han var forlovet og skal snart giftes.

Jeg bed mig hårdt i læben, for at holde tårerne tilbage. Min mave vendte sig og fik kvalmen til at stige højere. Jeg lukkede hårdt øjnene i og bed kvalmen i mig. Men istedet for fik jeg et surt opstød, og mærkede mit hoved koge over.

Med et halv smil låste jeg op og gik rystende ned af trappen, og ind i stuen hvor de sad og grinende ukontrolleret. De stoppede deres grin og kiggede på mig. "Vi troede næsten, at du var faldet i toilettet," jokede Emma og de andre flækkede af grin.

Jeg grinene en falsk latter, og tog en indåndning. "Jeg har det ikke særlig godt, så jeg tror detsværre at jeg smutter hjem," sagde jeg og stoppede deres grin. "Men du er jo lige kommet?" svarede Selena overrasket.

"Jeg ringer i morgen, vi ses og god aften piger." De skyndte sig op fra sofaen og krammede mig kort, inden jeg vendte om og skyndte mig ud i entréen, hvor jeg fik min læderjakke på.

"Hvor skal du hen?" spurgte en velkendt stemme. Jeg vendte mig om og kiggede på Justin, der stod med sko og jakke på. "Hjem, jeg har fået en smule hovedpine," svarede jeg og åbnede døren.

Hurtigt fik jeg lukket den efter mig og begyndte derefter at gå. Jeg hankede op i min taske og mærkede kulden på mine bare ben. Vi var i Juli og ja - det var varmt, men lige nu frøs jeg virkelig meget.  

Jeg begyndte at sætte tempoet op og fandt min mobil frem for lommen. 3 missede opkald, og de var alle fra Mike. Jeg lagde den tilbage i lommen og gik over vejen, for at tage en smutvej.

"Isabel?" Af bar forskrækkelse, undslap jeg et skrig og tabte min taske. "Sorry, jeg ville ikke forskrække dig, men du havde glemt dit tørklæde," stemmen tilhørte Justin, og overraskende føltejeg mig lettet.

Tænk hvis det havde været en morder, eller en der ville voldtage mig!

Jeg skyndte mig at samle min taske op, og gik hen til Justin, der havde rullet sit vindue ned. "Hehe, tak," svarede jeg smilende og tog det hurtigt på. Det var stadig varmt, og havde fået en smule af Justins duft på sig.

"Vil du have et lift? Jeg skal hjem til Ryan, så jeg kan sagtens lige sætte dig af," spurgte Justin og kiggede indtrængende på mig. Jeg kiggede rundt, før jeg besluttede mig for at takke ja og sætte mig ind på forsædet.

Stilheden tog lige forsigtigt over, og det var kun musikken der kunne høres.

"Så... hvordan går det?" afbrød Justin stilheden og kiggede hurtigt over på mig. Jeg trak på skulderne. "Okay, hvad med dig? Du skal jo giftes snart," svarede jeg og kiggede stift ud af forruden. "Ja, om cirka to uger." "Du skal til højre og så bare hen til den hvide bygning," forklarede jeg, da Justin var ved at dreje til venstre.

Han nikkede og kørte imod højre. "Bare hold ind her," skyndte jeg mig at sige. Han gjorde som jeg sagde og slukkede bilen. "Tak for turen," mumlede jeg og åbnede døren.

"Det var så lidt," svarede han og tændte bilen igen. Jeg smækkede døren i og hvinkede smilende til ham, før jeg begav mig op til døren og låste mig ind i opgangen.

Ligenu skulle jeg bare op og sove, og bare slappe af. 

____________________________________________________________

Pigenaften blev vidst ikke som regnet, men istedet fik Isabell snakket lidt med Justin. 

Skriv endelig hvad I syntes! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...