So Wrong - But So Right ♥ Justin Bieber

At være fanget i fortiden, er hvad Isabell Malone er. For pludselig finder hun ud af, at hendes bedsteveninde skal giftes med Justin Bieber - en dreng hun havde haft sex med som 16 årig. Men Isabell ligger fortiden på hylden og hjælper sin bedsteveninde igennem hele brylluppet. Men det kan være svært, når gemte følelser opstår igen. Isabell skal med til Los Angeles, for at prøve kjole. Men uheldigvis bliver hun halvsyg, og beslutter sig for at blive hjemme. Justin tager et smut forbi Isabell, for at se til hende. Men i stedet for at se en syg Isabell, ser han en fuld Isabell. Uden en eftertanke, ender de sengen og har sex. Imens Selena er i Los Angeles, bliver tingene ændret derhjemme. Hvad gør man når man forelsker sig i en, som skal giftes? Kan Isabell overvinde følelserne og komme videre, eller fortæller hun sandheden? Følg med I So wrong - but so right.

68Likes
65Kommentarer
6718Visninger
AA

13. Fight.

*Isabell Malones synsvinkel.*

Klokken var omkring 1, og stadig lå jeg sengen og havde ikke rørt mig siden, at jeg kom i går. Min kind brandte stadig efter, at Justin havde givet mig en lussing og det gjorde mig ked af det. Ryan, Chaz og Alfredo havde åbenbart sagt noget til ham, der fik ham til at blive sur og lade det gå udover mig. Men jeg forstod bare ingenting. 

Emily havde prøvet at ringe hele morgnen og sendt utallige SMS'er, som var usvaret. Jeg kunne ikke overskue, at snakke det hele igennem med Emily, for jeg var seriøst helt nede i kulkælderen og havde brug for en dag for mig selv. Derfor havde jeg også meldt mig syg og var ikke taget i skole. Måske var det at pjække, men shit med det. Jeg skulle bare have noget is, med det samme.

Jeg svang benene ud af sengen og rejste mig langsomt, hvorefter jeg traskede ud i køkkenet og gennemsøgte fryseren - men uden held. Hvorfor har jeg intet issssss?! Irriteret traskede jeg tilbage på mit værelse, hvor jeg fandt en sort top frem, som jeg erstattede den store T-shirt, der var smurt ind i snot, mascara og tåre. Dernæst tog jeg et par kedelige gemacher på og satte håret op i en rodet hestehale.

Endnu en gang, gik jeg ud jeg ud i køkkenet, tog et glas vand og en hovedpines pille, som forhåbeligt ville formindske smerten, der havde eroberet mit hoved. Jeg gik bagefter ud i entréen, hvor jeg tog et par uggs på fødderne, og en stor hættetrøje, hvor jeg trak hætten over hovedet. Ingen skulle genkende mit fucking smadret face, derfor lignede jeg en, der lige var stået op. Men det passede vel også?

Jeg låste døren efter mig, og lagde nøglerne og pengene i lommen på hættetrøjen, og begav mig ud i det lune vejr, hvor solen skinnede højt. 

Turen ned til kiosken, var forfærdelig lang - længere end sædvandelig. Men heldigvis kunne jeg skimme kiosken og gik i det sidste stykke, et rask tempo, da jeg virkelig havde den sygeste trang til Ben&Jerry is. Derfor gik jeg målrettet hen til kiosken og åbnede døren, der gav et 'kling' fra sig. 

Jeg gik direkte over til isen og tog en Ben&Jerry cookie dough. Men da jeg skulle mod kassen, blev jeg i tvivl om, om jeg ville have en til? Hurtigt fik jeg taget endnu en cookie dough og gik op til kassen, hvor jeg placerede isen på båndet. Den smilende mand, sagde prisen og tog mod seddelen. Han gav mig nogle småpenge tilbage, hvorefter jeg mumlede et utydeligt tak.  

Rask åbnede jeg døren og gik målrettet tilbage, men jeg nåede ikke særlig langt, før jeg ud af øjenkrogen, så en folk paparazzier kom væltende og eksploderede mig på kort sekunder med spørgsmål. "Hvorfor er Justin?" "Er dig og Selena uvenner?" "Har du følelser for Justin?" "Glæder du dig til deres bryllup?" "Har du en kæreste?" "Hvad laver du her?" "Hvorfor tog du over til Justin i går?" 

En eller anden idiot hev pludselig hætten af mig, så kameraerne blev stukket op i hovedet på mig. "Flyt jer forhelved!" råbte jeg og brugte kræfter på, at skubbe dem væk. De klipsede løs, så blitzen gjorde mine, ellers så blodsprængte øjne, irriteret. 

Jeg skubbede hårdere og de lod til at have fået nok billeder, for de flyttede sig og lod mig løbe væk.

***

Surt smed jeg den tomme isbøtte på gulvet og stirrede muggent på tvet, der for anden gang afspillede 'Dear John'. Hvis jeg havde haft mere vand i mine øjne, havde jeg grædt. Men der var ikke mere og derfor ingen tåre. Resterne af mascaraen, var strøknet, men jeg havde ikke energi til at fjerne det. 

Endnu engang, gav min mobil sig til at ringe. Jeg kiggede hurtigt på skærmen, hvor der stod Emily. Men jeg havde stadig ikke lyst til at snakke med hende, derfor afslog jeg opkaldet. Hun ringede igen og irriteret, strøg jeg fingeren over skærmen og tog den op til øret.

"Undskyld mig, men hvorfor fuck tager ud ikke din mobil, når jeg fucking ringer 100 gange?!" råbte hun frustreret. Jeg himlede med øjnene, "sorry, men jeg har sgu da haft skoledag," løj jeg og satte filmen på pause. Hun sukkede kort. "Forhelved, hvad er der sket nu? Du er overalt i medierne," spurgte hun anklagende. Denne gang sukkede jeg kort, og lukkede øjnene i.

"Hvad siger de?" Hun mumlede noget utydeligt, som jeg ikke fik fat i. "Det er ikke det, der er pointen - du gik med 2 fucking Ben&Jerry is, plus at de ansigt var svumlet op. Normalt når piger æder is, har de tudet eller tuder," forklarede hun og sænkede sin stemme en smule. Hun kunne fandeme se alt! "Er det Justin?" spurgte hun direkte og ventede forventningsfuld på svar. Jeg rømmede mig. "Nej, jeg har jo ikke noget kontakt med Justin mere, vel?" huskede jeg hende på, selvom jeg allermest havde lyst til at råbe og skrige ind i mobilen, at hun havde ret. 

"Selvfølgelig, selvfølgelig," mumlede hun. Øjnene, der var løbet tør for vand, havde åbenbart fået tanket op, for pludselig begyndte tårerne at rende ned af kinderne på mig. "Det er Justin!" råbte jeg, efterfulgt af et hulk. Der lød et suk fra Emily. "Hvad er der sket?" spurgte hun med stemmen fuld af melidenhed, hvilket overraskede mig en smule. Jeg troede, hun ville råbe og skrige. 

"Han blev sur i går og det skulle åbenbart gå udover mig," svarede jeg efterfulgt af et hulk, selvom jeg prøvede at holde det inde. "Når jeg ser Justin, ville han ønske, at han aldrig var blevet født!" hvæssede Emily og udstødt et skrig. Jeg slap et grin ud mellem mine hulk, og glemte helt tårerne. "Du har jo haft ret hele tiden, og jeg burde have lyttet på dig. Undskyld," undskyldte jeg og tørrede tårerne væk med hånden, selvom det ikke sikkert ikke hjalp en skid. 

"Man har lov til at lave fejl, bare man indser dem - men heldigvis er der kun to dage tilbage, så er vi hjemme," svarede hun opmuntrende. "Ja, det er jo rigtigt," mumlede jeg. "Så hvis du bare bliver derhjemme, så ses vi om to dage i lufthavnen," sagde hun. "Ja, vi ses," jeg lagde på og lod mobilen glide ud af hånden, så det landede i dynen.

Emily havde ret. Det var en stor fejl, at være sammen med Justin. Men alle begik jo fejl, så hvis jeg ikke tog kontakt til Justin, kunne der være en minimal chance for, at Selena ville tilgive mig. Jeg forlod min dejlige seng og gik direkte mod badeværelset, for at vaske sveden af mig, men blev afbrudt af dørklokken. 

Undrerne gik jeg ud til døren og åbnede forsigtigt døren på klem, da jeg åbenbart ikke havde et kiggerul, eller hvad de nu hedder, i døren og det var måske rimelig upraktisk. Men en velkendt stemme, fik mig til at smække døren i, dog nåede han lige akkurat at sætte en fod i mellem. "Må jeg ikke lige komme ind, bare to sekunder?" spurgte han bedende. Jeg fnyste. "Så du kan slå mig igen - nej tak," svarede jeg flabet og pressede døren i. 

Men Justin fik døren op og skubbede mig væk, så han kunne komme ind. Jeg opgav at få ham ud og gik direkte ind i stuen, hvor jeg tog plads i den lille sofa, mens Justin indtog den store. "Jeg vil bare undskylde for, hvad jeg gjorde. Det var ikke meningen at det skulle gå udover dig, men jeg var bare så sur og indebrændt," forklarede Justin og kiggede undskyldende på mig.

"Og så må du gerne gå," svarede jeg surt og undgik øjenkontakt med ham, selvom han desperat prøvede, at få øjenkontakt med mig. Han sukkede dybt, "jeg har fortalt Selena sandheden," kom det stille fra ham. Jeg spærrede øjnene op og kiggede surt på ham. "Hvad fanden tænker du på, din fucking idiot?!" råbte jeg og rejste mig vredt fra sofaen. "Din fucking tard, hvorfor fuck skal du al," - "rolig nu, jeg har ikke sagt noget til hende," afbrød Justin og kiggede halvsmilende på mig, som om at det hele bare var for sjov. 

Jeg kiggede vredt og indebrændt på ham. "Så du syntes, at det er sjovt. Hvad fuck går der af dig?!" skreg jeg og tog det første jeg kom i kontakt med, og kastede det mod Justin. Han lagde puden væk og begyndte langsomt at grine. Jeg stirrede surt og tog endnu en pude i hånden, hvorefter jeg slog løs på ham. "Din forpullede idiot, din fucking, lorte, idiot af en svans! Du er så fucking latterlig, jeg fatter ikke hvad Selena overhovedet vil med dig!" skreg jeg af mine lungeres kraft og lagde de sidste krafter i, at slå hårdt med puden. 

Justin børstede den grinende væk og syntes åbenbart, at det var virkelig sjovt. Men grinet stoppede, da jeg ramte ham perfekt i hovedet, så der trillede en blodplet ned på hans hvide T-shirt. Han rejste sig og hev hårdt puden fra mig, hvorefter han kastede den mod en væg, så et billed faldt ned og revnede en smule. "Hvad fuck laver du, idiot?!" skreg jeg og slog ham direkte på brystkassen, "du tror du er så fucking smart, men du er en fucking liderlig idiot, som kun," - "så hold dog kæft!" råbte han og tog hårdt fat om mine arme, der faldt ned langs kroppen. 

"For helved, du kan sgu da ikke bare give mig hele skylden, havd med dig selv? Er du så fucking uskyldig?!" spurgte Justin og ruskede blidt i mig. Jeg rev mig fri og skubbede ham væk. "Hvem siger, at jeg er uskyldig i det her?! Jeg er så fucking skyldig, som du! Så hold din kæft, du er så fucking provokerende!" svarede jeg hårdt og så hvordan det lynede i Justins øjne. Et flabet smil dukkede op på hans læber, hvilket forvirrede mig. Hvorfor fuck smile? 

"Undskyld, men hvem er det der sover med sin bedstevenindes forlovede? Just asking," spurgte han flabet og blinkede. Jeg knyttede næverne og prøvede at forholde mig i ro. Jeg ville jo nødig skade ham, men hvis han blev ved, blev det nødvendigt. 

Han grinende kort. "Hun må være heldig, at have en som dig." Jeg stod helt af og gav Justin et slag på brystkassen. Han tog fat i mine arme og strammede til, så det gjorde ondt. "Slip din fede idiot!" hylede jeg og mærkede hvordan han strammede til. Jeg lod armene sænke sig og kiggede surt på Justin, mens vreden pumpede rundt i kroppen på mig. "Nu er det ikke så sjovt, vel?" sagde han flabet og kiggede alvorligt på mig. 

Jeg kiggede koldt på mig, og det fik ham åbenbart til at slippe grebet omkring mine arme. Han lænede sig helt frem mod mig, "det her bliver mellem os to," hviskede han og bed mig blidt i øreflippen. Jeg mærkede hvordan lysten pludselig steg og fik vreden til at forsvinde. 

Justin trak sig væk og kiggede mig dybt i øjnene. "Stop Justin," mumlede jeg utydeligt, da han begyndte at nusse min ene kind, med sin tommelfinger. "Jeg kan ikke," hviskede han og lagde beslutsomt sine læber på mine. Selvom jeg for alt i verden, ville stoppe og skubbe ham væk, adlød min krop ikke, men derimod lagde mine hænder sig bag hans nakke. 

_______________________________________________________________________

Undskyld 10000000 gange for ventetiden!!!!!!

Jeg har haft travlt og har haft besøg af min storesøster. Men er på banen igen! :-)

xoxo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...