So Wrong - But So Right ♥ Justin Bieber

At være fanget i fortiden, er hvad Isabell Malone er. For pludselig finder hun ud af, at hendes bedsteveninde skal giftes med Justin Bieber - en dreng hun havde haft sex med som 16 årig. Men Isabell ligger fortiden på hylden og hjælper sin bedsteveninde igennem hele brylluppet. Men det kan være svært, når gemte følelser opstår igen. Isabell skal med til Los Angeles, for at prøve kjole. Men uheldigvis bliver hun halvsyg, og beslutter sig for at blive hjemme. Justin tager et smut forbi Isabell, for at se til hende. Men i stedet for at se en syg Isabell, ser han en fuld Isabell. Uden en eftertanke, ender de sengen og har sex. Imens Selena er i Los Angeles, bliver tingene ændret derhjemme. Hvad gør man når man forelsker sig i en, som skal giftes? Kan Isabell overvinde følelserne og komme videre, eller fortæller hun sandheden? Følg med I So wrong - but so right.

68Likes
65Kommentarer
6689Visninger
AA

17. Bryllup - part 2.

Ude foran kirken, holdte der biler på parkeringspladsen og på fortovet. Der var flere end forventet. Jeg tog Emily i hånden og løb forbi kirken, og hen til forsamlingshuset, der lå ved siden af kirken. 

Jeg gik om bagved og bankede på døren, der hurtigt blev åben af Chaz. "Han er ude af kontrol," forklarede han panisk og lukkede os ind. Jeg fulgte efter Chaz, som førte os ind i et mellemstort rum, hvor Justin sad placeret i den sorte sofa, med hænderne i håret. "Emily, kom," mumlede Ryan og tog gik ud af rummet, for at lade Justin og jeg være alene.

Med et usikkert smil, tog jeg plads ved siden af Justin og lagde min clutch fra mig. "Justin?" hviskede jeg usikkert. Der kom ingen lyd fra ham, hvilket fik mig til at strøge ham over ryggen. Han var i tøjet og havde bukserne og skjorten, men manglede slipset og jakken. 

"Kom," mumlede jeg og hev ham op af sofaen, hvorefter jeg greb slipset og lagde det omkring hans hals. "Hvordan kunne jeg gøre det mod Selena? Blive fristet af hendes bedsteveninde?" mumlede han fortvivlet og fastholdte sit blik mod gulvet. Jeg bed mig i læben og prøvede at koncentere mig om slipset, hvilket var nytteløst. 

Alligevel fik jeg bundet det ordentligt og rettede på det, så det sad perfekt. "Det var ikke din skyld. Jeg fik dig til det. Du kunne bare ikke modstå, du var forvirret," forklarede jeg, da jeg ikke kunne bære, at Justin gik rundt med hele skyldfølelsen. 

"Selena elsker dig. I er jo forhelved meant to be forever." Han slog blikket væk fra gulvet og kiggede mig direkte i øjnene. "Hvad med os?" spurgte han lavt og nussede blidt min ene kind. Jeg bed smerten i mig og tog modvilligt hans hånd væk. 

"Vi ved begge, at vi to ikke er meant to be. Vi er kun venner, andet kan vi ikke blive," svarede jeg og gjorde alt, for at holde de andre stemmer inde.

Jeg elskede ham forfanden. Jeg kunne bare ikke sige det.

Det ville være at stikke Selena i ryggen.

Umuligt og utilgiveligt.

Han nikkede kort og vendte sig om. "Jeg kan ikke bare glemme vores følelser. Hvad med vores forhold?" spurgte han og kiggede længselsfuld på mig. "Vi har aldrig haft et forhold," svarede jeg hårdt og vendte mig om, for at styrte ud af rummet, med tårerne trillende ned af kinderne. 

Emily styrtede op af sofaen, hvor Ryan og Chaz også sad, og lagde armene omkring mig. "Bare rolig," hviskede Emily beroligt og strøg mig over ryggen. Jeg slap et hulk ud og gjorde alt, for at stoppe tårerne. Men det var som om, at alt jeg havde villet græde om, kom ud. Det ramte mig. Jeg kunne ikke lade Justin tage faldet. Han skulle giftes med Selena, ikke andre. 

Jeg trak mig modvilligt væk fra Emily og tørrerede tårerne væk, der sikkert havde ødelagt min makeup. "Lad os få ordnet den makeup," smilede hun og hev mig ud på det nærmeste toilet, hvor hun hev sin mascara frem og ordnede makeuppen. 

"Tak for hjælpen," takkede jeg med grødet stemme. Hun nikkede som tak og tog mig under armen, hvorefter vi forlod drengene og gik over i kirken, hvor folk havde indtaget deres pladser. 

Min mor kom til syne og fik også øje på mig, for hun hvinkede ivrigt og gav mig et stort kram. "Længe siden smukke," sagde hun og kyssede mig kort på kinden. "Er far her også?" spurgte jeg og kiggede rundt. "Ja, sammen med sin nye kone," svarede min mor og dæmpede sin stemme en smule. Mine forældre blev skilt for et par år siden og derefter har min far tit haft en ung dame med, hvilket fik min mor til at udtale sig grimt.

"Selena har brug for os," kom det fra Emma, der hev os væk og ud udenfor, hvor Selena stod med sin buket i hånden. "Hvor er drengene? Er de klar?" spurgte Selena nervøst og kiggede sig omkring. 

"De er på vej," svarede jeg roligt og gav hendes skulder et klem. Hun smilede taknemmeligt og tog sin far, Richardo, under armen. Ryan, Chaz, Alfredo og Lil Twist kom løbende i deres jakkesæt, og smilede forpusteret til Selena. "Gard, jeg troede I havde glemt det," kom det lettet fra Selena, der fik os til at stille op. 

Emma og Chaz. Lil Twsit og Victoria. Ryan og Emily. Alfredo og jeg. Vi fik stukket en lille hvid buket i hånden og musikken inde fra kirken, begyndte at spille. Tiden var inde. Jeg klemte Alfredos arm en smule, da alt i kroppen på mig, vendte sig. 

Jeg havde det virkelig dårligt. Jeg havde lyst til at tude, og råbe og skrige. Men alt forblev inde i mig, og med et falsk smil klisteret på læberne, gik jeg skridt for skridt op af kirkegulvet, efter Ryan og Emily. Vi smed røde rosenblade, så det hvide tæppe ville se pænere ud. Det var ihvertfald det Selena, havde fantaseret omkring. 

Vi nåede alteret, og stilte os op på pige og drenge rækker. Selena kom gående op af kirkegulvet, med den smukkeste kjole og sin far under armen. Hun smilede anstrengt og havde sikkert store nerver, da hun var ved at opgive sit tidligere liv. 

Hende og Justin skulle jo forhelved starte et liv, med eget hus, have, bil, kæledyr og måske endda også børn. Tanken fik kvalmen til at stige og hvis jeg ikke havde stået foran 100 hvis af mennesker, var jeg styrtet ud på toiletet. Men jeg bed det i mig, og fulgte nøje med i vielsen. 

"Vil du, Selena Marie Gomez, tage Justin Drew Bieber til din mand i medgang og modgang? Elske og ære ham til døden skiller jer ad?" spurgte prænsten og der lød et højt og tydeligt ja fra Selena. 

"Vil du, Justin Drew Bieber, tage Selena Marie Gomez til din hustru i medgang og modgang? Elske og ære hende til døden skiller jer ad?" spurgte prænsten igen.

Jeg holdte vejret og havde ikke lyst til at høre svaret, selvom det var indlysende. 

"Ja," kom det lavt fra Justin. 

Alt i mit hoved var ét kæmpe rod. Jeg havde lyst til at råbe og skrige, men stod mut og fortog intet. Derimod betragtede jeg, at mit livskærlighed var ved at gifte sig. Jeg ville aldrig være i stand, til at være i samme rum som dem. 

Jeg lukkede øjnene i og hørte prænsten mumle et par ord. Men med ét, spærrede jeg øjnene op og trippede hurtigt ned af mini trappen, der var foran alteret og løb så hurtigt jeg kunne, i mine stiletter, og lukkede ydre døren efter mig. Jeg faldt sammen på asfalten og lod tårerne løbe frit. Ligeglad med, om folk trode, at jeg var sindssyg. 

Uden at lægge mærke til, borrede jeg håndfladerne ned i asfalten og holdte hulkene inde. Alt hvad jeg havde holdt inde, af følelser og tårer, strømmede ud. Et par arme lagde sig trygt omkring mine bare arme, og trak mig tættere. 

Jeg indduftede den velkendte duft og lod mig fange i hendes arme. "Und.. skyld," stammede jeg og vidste, at alt var forbi. De havde sagt ja. Giftes sig. Uden, at jeg havde grebet ind, men derimod stået og betragtede det hele. 

"Det er ikke din skyld. Du forelskede dig bare i den forkerte," trøstede hun og nussede mig på armen. Igen, mærkede jeg kvalmen stige og vristede mig ud af Emilys arme, og løb hen til den nærmeste busk, hvor morgenmaden blev kastet op. Hurtigt var Emily over ved mig, og holdte mit hår væk, da der helst ikke skulle bræk på det.

Men lige nu var jeg rimelig ligeglad med alt. Det var forbi. Tårerne blandede sig med opkasten, og gjorde det endnu mere kvalmene. Men fordi jeg ikke havde spist morgenmad eller haft en appetit hele dagen, var det kun syrer, der kom op. 

Jeg tog imod servietten, og tørrede mig grundigt om munden.  

"Bell, er du sikker på, at du har det okay?" spurgte Emily nervøst. Jeg rejste mig og mærkede det svimlede en smule. "Ja, det var bare almindelig opkast," svarede jeg og grinende tørt. Hun kiggede usikkert på, "så almindelig opkast, indholder blod?" Jeg kiggede med opspærret øjne på hende, og dernæst på opkasten, hvor der flød en smule blod i. 

Kirken døren blev åbnet, hvilket gav os begge et chok. Victoria kom styrtende ud, og kiggede halvirriteret på os begge to. "Hvad fanden laver i?" spurgte hun og kiggede surt på os. "Isabell havde det dårligt, så jeg hjalp hende," svarede Emily og så, at Emma og Alfredo kom farerne ud. 

"Er du okay, Bell?" spurgte Alfredo og krammede mig hurtigt. Jeg nikkede kort. "Kan I ikke sige til Selena, at vi kommer senere? Vi bliver nød til at tage til lægen," spurgte Emily og tog fat rundt om min hofte. "Hvad er der da sket?" spurgte Emma med opspærret øjne og kiggede forskrækket på mig. 

"Her, tag min bil," sagde Alfredo og gav sin bilnøgle til Emily. 

"Ikke noget særligt, men bare lige sig det - og tak, Alfredo!" Hun skyndte sig over til Alfredos bil og satte mig ind, lagde min clutch i skødet, hvorefter hun startede bilen og kørte af sted. "Det var bare lidt blod, ikke noget stort," klynkede jeg og kiggede opgivende på Emily, der fokoserede på vejen. "Det er bare et lille hurtigt kig, okay?" svarede hun, og klemte kort om min arm. 

***

Like I said, det var intet specielt. Som lægen havde sagt, så havde jeg bare et mavesår i mavesækken, åbenbart fordi jeg havde indtaget noget specielt eller kraftigt alkohol fra i går. Jeg fik udskrives et par piller, og fik dermed lov til at forlade lægehuset. 

Hurtigt fik jeg strøget fingeren over skærmen, og tog dne op til høret. "Alfredo?" spurgte jeg. "Er du okay?" spurgte han uroligt. "Ja, jeg har det skam fint. Hvordan går det med brylluppet?" svarede jeg og skiftede emne. Han prustede ud. "Fint, Selena er dog lidt op og køre, men vi har altså allerede spist forret." 

Jeg grinende kort og var glad for, at Alfredo var det. Han var ligesom Selena og Emily - bare i drenge version. "Så er det godt, at vi er der om 2 minutter," grinende og lagde på. 

"Hvad sagde han?" spurgte Emily, og kiggede nysgerrigt på mig. "At de havde spist forret," svarede jeg grinende og hev det lille spejl ned, så jeg kunne tjekke makeuppen. Emily havde fikset makeuppen og havde gjort den pænere. 

Hun drejede ind og parkerede på den store parkeringsplads, der var udenfor hotelettet og låste bilen. Vi gik over til hoveddøren og smilede til vagten. "Må jeg se indbyddelsen?" spurgte han, men vidste alleree hvem vi var. Begge, trak vi vores kort op og smilende lukkede han os ind. Inde i lobbyen, stod et par og småsnakkede. Vi smilede til et par og gik videre, ind i spisesalen hvor Selena sad ved det største bord. 

Brudepigerne og Justins forlover sad ved et bord, tæt på Selena og Justins. Jeg satte mig ved mit navneskilt, og sad i mellem Alfredo og Emily. Totaly coincidence - not. 

"Har du det bedre?" spurgte Victoria, og kiggede bekymret på mig. Jeg nikkede smilende. "Det var åbenbart et mavesår i mavesækken," forklarede jeg og rejste mig elegant, hvorefter jeg gik over til Selena, som stod og snakkede med et par venner. Hun gik lidt ud af samtalen, og krammede mig hårdt. 

"Er du okay smukke?" spurgte hun og kiggede med store, bekymret øjne på mig. Jeg nikkede, "bare lidt mavesår i mavesækken," forklarede jeg og grinende kort. Hun grinende kort og kiggede over på Justin, der stod og snakkede med Jeremy og Erin. 

"Tænk, at jeg er gift med Justin. Hvordan er det gået så hurtigt?" kom det smilende fra Selena, der storsmilede. Jeg smilede skævt, og slap en falsk latter ud. 

Det her ville tage en helvedes tid, at komme i gennem den her dag.

___________________________________________________

O.M.G. Troede I lige, at det var ovre?!  Nope. Altså, jeg syntes det ville blive en lorte slutning, så derfor slutter den i næste kapitel :-( 

Men hvad tror I der sker? Afbryder Justin sit løfte og vælger i stedet Isabell, eller forbliver han Selenas mand? Vil meget gerne høre jeres bud! :-) <3

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...