Det smukke ved Danmark er...

Det smukke ved Danmark er...
Tja, hvad vil du sige det smukke ved Danmark er?? Her er mit bud på hvad det kan være.

1Likes
5Kommentarer
400Visninger
AA

1. Det smukke ved Danmark er...

Det smukke ved Danmark er…

Ja, hvad er det smukke ved Danmark egentlig? Jeg er selv kun fjorten år gammel, og jeg drømmer allerede om at komme ud og se verden. I teenageårene, som jeg er i lige nu, er der mange ting, man begynder at tænke mere over og stille spørgsmål til. Men jeg tror ikke, at man begynder at tænke over, hvad det smukke ved Danmark er. I de seneste år har jeg egentlig kun tænkt på at komme væk fra lille Danmark, jeg har ikke kunnet se det smukke, det gode, det skønne eller det fantastiske ved Danmark.

 

Fordi jeg kun er fjorten år gammel, kan jeg ikke komme så vidt omkring. Så jeg kun haft mulighed for at se på ting og steder i Odsherred. Jeg kørte en tur med min far og min hund rundt i Odsherred og så på nogle steder. Jeg ved ikke, hvad du synes, men jeg synes personligt, at Odsherred er en af de smukkeste kommuner i Danmark.

 

Jeg havde spurgt mine venner på Facebook om, hvad de synes var det smukke ved Danmark, og jeg fik en masse smukke steder ud af det.

Et af dem var fra min morbror, som foreslog, at jeg tog op til Veddinge Bakker og så ud over Lammefjorden i måneskin. I mine ører lyder det meget romantisk. Jeg fik dog ikke set det i måneskin, som han sagde, men jeg så ud over Lammefjorden, og det var fantastisk.

 

Jeg kunne se marker så langt øjet rakte. Og ind i mellem alle markerne så jeg en lille by, Fårevejle Kirkeby, og nogle små landejendomme. Der var en sø ude på en af markerne. Den var omringet af en masse ikke så høje, men tætte mørkegrønne træer.

 

Da vi kom lidt længere væk, så jeg en mark med små hvide blomster og et par heste, der gik og græssede på den. Hvis ikke den havde ligget lige ud til en vej, ville jeg have troet, at det var en eng. Odsherred består egentlig mest af marker og enge. Nogle steder kan man se små søer på markerne, og det kan i sig selv være meget smukt, men er det det smukkeste ved/i Danmark? Er marker og enge virkelig alt, vi har at byde på?

 

Ærlig talt lyder det en anelse kedeligt.

På den tur jeg var på, opdagede jeg, hvad jeg egentlig synes, er det smukkeste ved Danmark. Vi kørte ud til Vesterlyng og stillede bilen på en parkeringsplads tæt ved stranden.

 

Vi gik ud til vandet og slap vores hund. Lige så snart han fik snoren af sig, løb han ud i vandet og pjaskede rundt. Han lignede næsten en fugl, der lige var sluppet ud af sit bur, og for første gang kunne flyve frit uden lænker eller andet, der holdt ham fast. Frihed. Han var fri.

 

Det var det, der fik mig til at tænke. Tænke på hvad frihed egentlig er. Det betyder, at vi kan gøre og sige, hvad vi vil, uden at skulle tænke på konsekvensen af det. I modsætningen til hvis vi boede i f.eks. Pakistan, Iran eller Nordkorea. Der har de ikke friheden til at starte en protest eller sætte sig imod en politiker, hvis de ikke er enige med ham/hende. Vi har en frihed i Danmark, som man ville slå ihjel for at få i andre lande. Vi har et demokrati, der giver os lov til at have en holdning, en mening.  Vi har endda en lov, som siger, at vi skal have lov til at lave protester på Rådhuspladsen, hvis vi er uenige om noget, en politiker har sagt.

 

 

Vi gik længere ned ad standen, og der så jeg en kvinde, der sad helt alene på sandet og så ud over havet. Hun lignede en, der var meget koncentreret og tænksom. Som om hun var helt alene i verden, at der ikke var en eneste i hele verden, der kunne få kontakt til hende. Hun sad der bare, hun gjorde ingenting. Hun sad bare og så ud over vandet, med vinden bølgende i hendes hår. Hun fik mig til at tænke på, at vi egentlig ikke kun har frihed i forhold til demokrati. Vi har også frihed angående vores religion, tøjstil, personlighed og mange andre ting. Der er ikke nogen, som siger til os, at vi skal være muslimer, eller at det er helt forbudt at være nazist. Vi kan gå med nedringede bluser, eller striktøjer som ikke viser andet end halsen og håndleddene. Vi kan være os selv. Vi kan være lige dem vi vil. Uden at der er nogen, som dømmer os.

Det er det, jeg synes, er det smukke ved Danmark, det, at vi har friheden til selv at vælge hvilke veje vi vil gå, og hvem vi vil være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...