Memories - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Færdig
(Det er lang tid siden, jeg har skrevet denne movella, så er du advaret) Vi befinder os i år 2012, drengenes karriere er blevet udskudt lidt, så det er kun dette år de alle melder sig til x factor. Men her har vi hovedpersonerne Aria Stones og Harry Styles. De har været sammen i over et år, og lever i et harmonisk forhold, fyldt med kærlighed og kærtegn. Men hvad Aria ikke ved, er at Harry har været hende utro over en længere periode. Dette finder hun ud af, da hun en dag kommer på uanmeldt besøg hos Harry, og hele hendes verden falder sammen. Lige siden det besøg, har de aldrig talt sammen igen. Vi befinder os nu i år 2015, hvor et pludseligt møde finder sted imellem Aria og en anden person, kan i gætte hvem?


46Likes
45Kommentarer
3420Visninger
AA

6. It's a girl, Harry - Kapitel 4

 

Louis ord kom som et chok for mig, og jeg måtte ligne en idiot. En idiot der bare sad her, med åben mund og stirrede på ham. Jeg. Var. Far. Hans sætning gav genklang i mit hovede, og den blev ved med at køre rundt og rundt og rundt. 'Hun var gravid, og hun fik barnet'

Endelig fik jeg mig taget sammen til at sige noget, imens jeg kiggede hen på Liam, der sad og lignede, mindst en lige så stor idiot som mig selv.

"Jeg må snakke med hende"

Og med den sætning, var jeg hurtigt oppe af sengen og på vej imod døren, men nåede dog ikke særlig langt, da Louis hånd stoppede mig.

"Jeg lovede ikke at sige noget, jeg tror du skal lade hende være, hun virkede ret... Trist" sagde han forsigtigt, og slap mig ikke, indtil jeg hurtigt gik uden om ham. Fandme nej, jeg skulle snakke med hende, om jeg så skulle ringe på 1000 gange. Jeg gik med faste skridt hen imod udgangen og tog mine sko på, min jakke i hånden og var så ude af døren, og på vej imod Arias lejlighed.

 

--

 

Jeg parkerede nu bilen, ude på p-pladsen og var på vej op imod Arias lejlighed. Jeg håbede inderligt at hun var hjemme, men hvis hun ikke var, så måtte jeg jo bare vente her. Jeg gik op ad de lange stentrapper og op til døren, hvor der stod med pæne sorte bogstaver; "Aria Stones og Janice Fallen". Jeg bed mig kort i underlæben, og forberedte mig på den skideballe jeg ville få. Forsigtigt trykkede jeg på ringeklokken, og hørte den brummende lyd. Døren åbnede sig, og en smuk brunette kom til syne. I har nok allerede gættet hvem.

"Hvad laver du her?" kom det egentlig, forholdsvist roligt fra hende. Ikke et hej eller noget, men det vidste jeg vel i bund og grund, også godt.

"Hvorfor har du ikke fortalt mig noget som helst om, at du var gravid?" kom det hurtigt fra mig. Jeg ville ha' sagt hej, men min vrede handlede hurtigere. Ja, jeg var ret sur over, at hun intet havde sagt. Nu stod hun der, og bare stirrede målløst på mig, indtil et vredere udtryk, kom over hendes ansigt.

"Man kan sku da heller ikke stole på nogle nu til dags!" vrissede hun, måske lidt højt, for lige sammen tidig med det, kom hendes overbo ned, med et lidt forskrækket ansigtsudtryk.

"Kunne de unge mennesker ikke dæmpe sig lidt, vi er nogle der prøver at sove middagslur" sagde hun. En ældre gråhåret dame, i det mindste var det ikke en lille Directioner. Jeg stod bare og kiggede lidt på hende, og det samme gjorde Aria, indtil den ældre dame gik op igen, og da hun havde smækket døren, kom et lille grin over mine læber, og jeg kunne høre Aria også grinte. Et skønt grin, det samme grin som i min drøm. Måske havde vi stået og råbt lidt af hinanden, men var der virkelig så dårlig isolering? Well, til sagen.

"Eij det må du undskylde, min overbo er rimelig sur" sagde hun, for første gang med et smil på læben imens hun grinte lidt. Jeg kunne dog se, at hun hurtigt bed det i sig igen, da hun skiftede over til det alvorlige ansigtsudtryk. Hun flyttede sig fra døren, nok så jeg kunne gå ind, hvilket jeg også gjorde og tog hurtigt skoene af. Ikke fordi jeg regnede med at være her så længe, det ville jeg gerne, men Aria smed mig nok ud om godt og vel 5 minutter. Forsigtigt lukkede hun døren i igen og gik ind i stuen, hvor hun satte sig i sofaen. Jeg fulgte pænt efter, og var faktisk lidt overrasket over, at jeg måtte gå så langt ind igen. Jeg satte mig forsigtigt ned i stolen overfor hende, og bed mig blidt i underlæben, imens hun lagde hendes arme over kors.

"Hvad ville du?" spurgte hun så lettere irriteret, det var utroligt hvilket talent den pige havde, når det galte humørskift.

"Louis sagde at..." mere nåede jeg ikke at sige, før hun afbrød mig, og slog irriteret ud med armene.

"Så han var altså bare din lille spion? Ved du hvad Harry, jeg gider ikke at ha' at dine små..." mere nåede hun heller ikke at sige, før der var en der åbnede døren, og en rødhåret pige stak hovedet ind.  Det var dog utroligt, med alle de afbrydelser...

"Øhm, jeg går bare lige her ind..." sagde hun hurtigt, og småløb ind i et andet rum, nok fordi hun var en smule overrasket, over at jeg var her. Da hun havde lukket døren, flyttede jeg mit blik over på Aria igen, som fortsatte sin prædiken.

"- At dine små venner, kommer spankulerende og vil snakke med mig, og så derefter gå direkte til dig og fortælle hele lortet. Jeg troede jeg kunne stole på ham..." det sidste mumlede hun og så lidt ned, imens hun bed sig i underlæben.

"Jeg vidste faktisk ikke at Louis havde været sammen med dig... Han ville faktisk ikke sige det, jeg pressede det ud af ham" okay, måske var det lidt løgn... Det havde ikke været så svært, at få det ud af ham. Jeg kunne se Aria rynkede panden en smule, da jeg sagde det.

"Når, men han sagde det alligevel, og det er det der tæller" mumlede hun, og så stadig ned i sit skød. Jeg rejste mig forsigtigt op, og satte mig over ved siden af hende.

"Aria, hvorfor fortalte du mig det ikke?" spurgte jeg stille. Jeg undgik at røre hende, da jeg ikke ville ha' det samme ud af dette som sidste gang jeg var her, det sluttede ikke så heldigt... Jeg kunne se hun tøvede gevaldigt, men endelig åbnede hun sin mund, den lukkede sig dog igen...

"Jeg ville ikke ødelægge din karriere Harry! Jeg ville ikke ha' en abort... Jeg ville godt ha' det barn... Jeg kunne ikke holde tanken ud, at jeg ville være med til at dræbe et lille uskyldigt væsen..." sagde hun så, hun halvråbte det faktisk.

"- Jeg ville ikke være ligesom hende der, Mariah Yeater... Min historie ville dog passe, men... Jeg gjorde det for din skyld Harry... Og delvist, fordi jeg var skide vred på dig" Hun kiggede ikke på mig en eneste gang, imens hun sagde det. Jeg kneb mine læber let sammen, da hun sagde det var fordi hun ikke ville ødelægge min karriere.

"Men, hvor er barnet nu?" spurgte jeg forsigtigt, og fast holdt mit blik på hende. Endelig så hun op på mig, men der kom ikke det svar jeg ventede at høre.

"Harry, vil du ikke godt gå nu? Jeg magter ikke så meget lige nu" sagde hun stille, og fastholdt blikket i mine øjne.

"Nej, jeg vil vide hvor mit barn er" sagde jeg med en bestemt tone.

"Harry, gå inden jeg bliver skide sur." Hun virkede ikke til at ville sige det, og det virkede faktisk lidt som om, hun ikke vidste det.

"Aria fortæl mig det..." bad jeg hende, men det så ikke ud til at have en speciel virkning på hende.

"Det kan jeg ikke fortælle dig." sagde hun og rystede blidt på hovedet, inden hun rejste sig fra sofaen og gik hen til det åbne køkken, hvor hun tog kaffe koppen der stod på bordet. Hun havde tilsyneladende lavet kaffe, inden jeg kom. Hun stalte sig bare op ad køkkendisken, og drak hendes kaffe, som om jeg slet ikke var her.

"Fint, så finder jeg den selv" sagde jeg vredt. Jeg anede ikke, om det var en dreng eller pige, så jeg blev nød til at udtale det som 'den', hvilket faktisk var en smule irriterende

"Det er en pige" sagde hun, og himlede kort med øjnene, inden hun igen tog en tår af hendes kaffe. Hun havde gjort mig ret vred pga. det her. Jeg var fucking barnets far, og så ville hun ikke sige, hvor min datter var henne. Jeg gik med faste skridt, hen imod udgangen, tog mine sko på, og var så på vej ud. Hvis hun ikke ville hjælpe, måtte jeg jo selv finde hende.

 

 

At Harry bare vovede at vise sig her igen, gjorde mig ret vred. Lige da jeg troede, jeg var sluppet for ham. Men nej, nej... Hemmeligheden om hans og mit barn, ønskede jeg egentlig bare skulle forblive en hemmelighed. Jeg fortalte ham ikke noget, fordi jeg ikke ønskede han skulle vide noget om det, og jeg elskede ham vel stadig en lille smule, og ville ikke ødelægge hans karriere. Jeg ignorerede bare Harry, da han plaprede om, at han selv ville finde vores datter. Yeah, held og lykke, med det. Jeg hørte døren der smækkede sig i med et brag, og det betød vel, at Harry var skredet. Halleluja for mig, nu vi er i gang, kunne vi vel holde et cocktail party, og... Nej, drop det. Lidt efter kom Janice ud fra værelset som hun havde gemt sig på, under mig og Harrys samtale i stuen.

"Hvad så?" spurgte hun stille, imens hun gik hen imod mig, og tog selv en kop kaffe, da der var mere kaffe i kanden. Haha. Jeg trak bare hurtigt på skuldrene, inden jeg lod mit blik glide over på hende.

"Jeg var på Starbucks med Louis, her i eftermiddags... Han ringede og spurgte mig, fordi der åbenbart var noget vigtigt han skulle fortælle mig. Anyways... Jeg kom til at tale lidt over mig, og kom ind på det med min graviditet... Og Louis fortalte det til Harry, og så kan du vel selv regne resten ud" sukkede jeg, og lod mit blik glide ned i min kaffe.

"Du fortalte ham altså ikke, at?..." Jeg rystede hurtigt på hovedet. Den detalje behøvede han ikke at vide noget om, han opgav sikkert alligevel sin søgen på hende, om en uges tid.

"Det behøves han ikke at vide noget om" sagde jeg bare bestemt, og kiggede hurtigt over på hende igen.

"Men, hvad har dig og Marc så lavet i dag?" spurgte jeg, imens jeg let hævede det ene øjenbryn, bare for at skifte emne.

"Ja, med hensyn til Marc... Så har vi snakket lidt om at flytte sammen, i hans lejlighed, jeg håber det er okay?" hendes 'Jeg skal flytte sammen med Marc' sætning, kom virkelig meget bag på mig. Jeg skyndte mig bare at ryste på hovedet, for at sige det ikke gjorde mig noget, men det gjorde det faktisk. Jeg havde ikke lige råd til den her husleje alene, jeg hader at bo alene og ja... Jeg var faktisk lidt på skideren nu.

"Eij hvor dejligt for jer? Er der så også planer om børn, i fremtiden?" spurgte jeg en smule drilsk, da jeg vidste Janice ikke ville ha' børn.

"Ja, faktisk..." rømmede hun sig kort, og hendes svar slog ned som et lyn. Hun havde ellers altid sagt, hun ikke skulle ha' børn... Well. Pludselig slog det mig, og det fik mig til, hurtigt at flytte blikket over på hende, med opspilede øjne.

"Er du gravid!" udbrød jeg, med et stort smil.

"Altså..." sagde hun tøvende, og bed sig blidt i underlæben, inden hun igen flyttede blikket over på mig.

"Ja, det er jeg... Men Marc ved ikke noget om det endnu" sagde hun, faktisk ganske roligt og tog sig blidt på maven. Hurtigt, uden jeg selv vidste det, havde jeg slået armene om hende, og var faktisk lige ved at fælde en tåre over det.

"Jeg skal være gudmor!" udbrød jeg, uden faktisk at vide, om jeg skulle være gudmor, men det regnede jeg stærkt med, såååå... Jeg slap hende hurtigt igen, da jeg fandt ud af, jeg faktisk stod lidt og kvalte hende.

"Ja, det tænkte jeg... Nu må du jo bare lige vente til barnet er født" sagde hun spændt, og smilte stort. Det var jo perfekt! Hun var gudmor for mit barn, og jeg for hendes.

"Skal jeg ikke hjælpe dig med at pakke?" Jeg kunne se hun lyste lidt op, da jeg spurgte hende.

"Jo, det må du da godt, men... Jeg skal ikke ha' så meget med, Marc har det meste, og så har vi aftalt, at vi går ud og køber nye møbler sammen... Så jeg skal egentlig bare ha' mit tøj, mine sko osv." jeg trak hurtigt på skuldrene. Da jeg alligevel ikke havde andet at lave, kunne jeg lige så godt hjælpe hende.

 

--

 

Dagen gik forholdsvist hurtigt, imens vi pakkede Janice' ting ned. Vi hoppede og dansede, som to idioter, til Justin Bieber musik. Haha, i skulle bare lige se os. De sidste ting blev placeret i flyttekasserne, og vi pustede begge lettet ud og smed os i hendes seng. Oven på hinanden, faktisk. Det så en smule skørt ud, men what ever.

En ringende lyd, skar igennem hele lejligheden, og jeg gættede på det var dørklokken. Jeg ville egentlig ha' åbnet, men Janice var for hurtigt. Pokkers også. *Kan i mærke ironien?* Jeg hørte med det samme Marcs stemme, hilse på sin kæreste, og de stod jo nok med tungerne nede i halsen på hinanden lige nu. Derfor så jeg absolut ingen grund til, at gå ud og forstyrre dem. Heldigvis kom de hånd i hånd her ind, helt af dem selv, så jeg ikke behøvede at rejse mig - Hvem gider det? - eller for den sags skyld, forstyrre dem i deres nærkontakt. Brrrrdr...

"Når, skal vi få taget de kasser?" spurgte Marc, med et stort smil, og gik hen til en af dem. Heldigvis var der kun to, så de kunne vel klare slæbearbejdet selv, helt uden min hjælp. Jeg rejste mig dog alligevel op - Kun for at være høflig! - og fulgte dem til døren, hvor jeg trak Janice ind i et tæt kram.

"Vi ses putte, husk du altid kan komme tilbage, hvis du ikke gider ham mere" Et lille grin sneg sig over mine læber, inden jeg gik hen til Marc og gav ham et kram også. Ikke et lige så vildt et, som det jeg havde givet Janice. 1) Han var en dreng. 2) Han var Janice' kæreste 3) Så godt kendte jeg ham heller ikke.

"Hver nu god ved hende" sagde jeg forsigtigt til ham, inden de begge forsvandt ind i elevatoren, og det var så der, jeg aldrig så dem igen. JUST KIDDING. Haha, hvor er jeg sjov... *NOT* Jeg lukkede forsigtigt døren i igen og gik med tøvende skridt ind i stuen, og satte mig ned, med et ordentligt bump. Jeg overvejede lidt at tænde fjernsynet, men i stedet fangede mit blik bare det store vindue, der gjorde så jeg havde udsyn til Londons travle gader, og natte liv. Mørket havde efterhånden lagt sig, og man kunne ænse de funklende stjerner igennem de let spredte skyer. Mine øjenlåg blev tungere og tungere, for til sidst at glide forsigtigt i.

 

****

Det var så kapitel 3! Jeg er mega glad, for alle de læsninger min movella har fået. Over 140 læsninger! Det er jo helt sindssygt! Og tusinde tak, for de 11 favorit lister, det betyder utrolig meget, tusinde tak ^^ 

I må undskylde det lidt korte kapitel, jeg har travlt med skole osv. Men, hvad syntes i om, at Marc og Janice skal flytte sammen? Hvad tror i den lille detalje er, omkring Harry og Arias lille pige? Og så er billederne under 'Characters in Memories' blevet opgraderet, og der er tilføjet 2 NYE BILLEDER!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...